onsdag den 28. november 2012

Novembertur: Rundt om Mors - Dag 2

Har du endnu ikke læst 1. del af turen rundt om Mors, kan du med fordel starte her
Vækkeuret ringede kl. 6, det tog dog lidt inden jeg sådan rigtig kom i omdrejninger. Tændte for min gas Trangia, og ville koge noget vand til termoflasken. Selv om flasken kun var lidt under ½ tom, kunne jeg ikke få fut nok under den til at jeg kunne få gryden ordentlig i kog. Bras. Gad vide om det er fordi det er koldt, og jeg bruger de lange ukrudsbrænder flasker??? Ellers begyder jeg at forstå hvorfor Erik B. Jørgensen skriver at han hader gas.
Nå, nok om det. Jeg fik noget yoghurt i skrudten, pakket sammen, Jeg kan simpelt hen ikke forstå hvorfor jeg altid slæber alt det skrammel med, for meget tøj, for meget mad, for meget vand og en del "Just in case.." ting. Noget af det skyldes denne gang at det var ret koldt, og jeg ville helst ikke komme til at fryse for meget.
Jeg fik det hele pakket i kajakken igen. Men da jeg pakkede teltet ned, opdagede jeg, at en af stængerne er ved at knække, surt.

Vejret er fint, og i det område her er vinden ikke så kraftig. Der er en del lerskrænter i dette område.




Th.: En landmand syntes åbenbart bare lige at den gamle stald kunne køres ud over kanten, her generer den vis ikke nogen... Shame on you...




Så nåede jeg frem til endnu en bro, denne gang Vilsund broen, her blev den lette modvind igen til lidt mere modvind. Her skiftede jeg igen pagaj, indtil nu havde jeg roet med Werner little dipper, en rigtig fin pagaj, med et rigtig godt bid i vandet trods det lille blad. Nu jeg skulle ud i modvind igen, og da jeg begyndte at lege med tanken om at nå hele vejen rundt idag, skiftede jeg til min grønlandspagaj igen. Mums. Fra Vilsund og ned til Nees sund var der en "pæn" modvind, vel 5-6 ms og i perioder bølger op til ½ m lige imod mig. lidt irriterende når DMI havde lovet 2-3 ms. Ikke mere flæberi videre....



Det var nu meget godt jeg kørte til Vejle efter de solbriller. Solen hænger meget lavt på himlen på denne årstid.













Men går alt for tidligt ned.













Ved Nees sund bliver Kayaliten igen tændt, og pandelampen kommer frem, dækstasken får en extra cola og 4 plader chokolade og en ½ l cacaomælk. Jeg havde nu sejlet 35 km idag, og så vidt jeg kunne måle på kortet var der ca. 30 km endnu, den korteste vej over til bilen.
Vinden var aftaget noget, og der var ikke så stort et stræk vinden kunne bygge op her, så vandet var stille, så jeg stak direkte til sydspidsen af Agerø og herfra direkte mod Hestør Odde, utrolig fredfyldt og stille. Da jeg kom tæt forbi Munkholm Odde kunne jeg dog skimte noget inde tæt ved kysten, var det en skydepram?? pludselig lød der et ordentligt plask, og det viste sig at det var 2-3 sæler der lå på en sten. Så bliver man nu lige lidt forskrækket. Jeg sejlede efter landkending, da det var helt skyfrit og næsten fuldmåne. dog brugte jeg kortet i min GPS til at orientere mig mellem de forskellige øer og halvøer. Jeg arbejde mig stille og roligt fremad. Da jeg havde rundet Hestør Odde blæste det igen op, da der her er et langt stykke åbent vand helt nede fra Venø bugt, men det gjorde ikke så meget, da jeg sejlede kystnært, og der var pålandsvind. Da jeg nærmede mig sønderby havn, og kunne se lamperne på havnen, fik jeg en lidt underlig oplevelse, for selv om jeg sejlede op imod havnen, var lysene pludselig væk igen. Det gik lige lidt inden jeg fattede at det var en tyk fed tåge der kom masende med igennem Salling sund. Blev sådan lige lidt urolig og ærgerlig, nu var jeg nået så langt, omkring 8 km op til bilen. Jeg gik tættere på land, og lod mig opsluge af tågen. Da jeg lige havde vænnet mig til tågen, valgte jeg at sejle videre. Jeg valgte også, at lægge så tæt på land som muligt, så kunne jeg stadig se kysten tydelig. Der var godt nok ind imellem nogle ret store sten, men naiv som jeg var tænkte jeg: "Hvor stor er sandsynligheden lige for at sejle ind i en af dem?" SKRUNK........ og jeg sad fast oppe på en stor sten.... hm... lidt længere ud, stadig god kontakt til kysten og forsigtigt videre. Stille og roligt gik det videre op mod mål. Efter Sillerslev Øre havde jeg et par gange den store oplevelse at sejle gennem et område men Morild, fantastisk syn, der går 2 lysende striber ud fra forenden af kajakken, og det vand pagajen virvler op bliver helt lysende. Jeg lagde også mærke til at brændingen inde ved land var helt selvlysende. Det er vist noget med nogle alger. Det lykkedes mig ikke at få et billede af det, men har funder nogle på Google her.

Endelig, efter en dagsetappe på 65 km, og 104,6 km ialt kunne jeg gå i land igen lørdag kl. 22:17, efter 33 timer og 12 minutter. Gad vide, om der ikke kunne lade sig gøre at tage Mors rundt i et hug... ikke idag.  







tirsdag den 27. november 2012

Novembertur: Rundt om Mors - Dag 1

Så blev det igen tid til at komme på tur. Jeg havde længe regnet med at jeg skulle videre på min tur langs den jyske østkyst, men det kneb mig med hjemtransporten da familien skulle noget andet, så jeg valgte i stedet at gøre et forsøg på at komme rundt om Mors. 
Jeg havde egentlig tænkt at jeg ville stå meget tidligt op fredag morgen, så jeg kunne være på Mors når det blev lyst, men jeg havde haft travlt med alt muligt andet hele ugen, så jeg havde slet ikke nået at pakke noget.  Jeg valgte i stedet at stå op som jeg plejer, og afleverer børnene inden jeg gik i gang med at pakke. Så gik der en masse tid med det tik tak tik tak, lørdag var der meldt solskin hele dagen, så jeg skulle huske solbriller, men hvor var de nu hende... p.. de ligger i min kones bil, som nu var i Vejle... øv. jeg har før prøvet at ro op mod solen i længere tid uden solbriller, og det er altså ikke særlig rart, og på denne årstid står solen meget lavt. Så jeg valgte at køre til Vejle og hende dem, tik tak tik tak, som tiden dog går...


Så først fredag kl. 13:05 kunne jeg trække kajakken i vandet, og endelig var jeg afsted, og 100-120 km kyst lå forude og ventede på mig. jeg havde fredag til søndag til rådighed, nu var det halve af fredagen allerede gået, og søndag så det ud til at blive rigtig dårligt vejr.
Jeg havde 3 nye ting med på turen. 2 "nye" brugte werner pagajer (en little dipper og en ikelos).

Og så har jeg anskaffet mig noget lys til kajakken. En kayalite, som er kajaklys når det er bedst. et must hvis man vil sejle i mørke, og rigtig godt at have en dag som idag med dårlig sigtbarhed og dis.

Havde ud over de 2 werner pagajer, og så min vante cedertræs grønlandske langturspagaj med, den har dog skiftet farve siden sidst, nu er den sortlakkeret. Ikke fordi det er bedre, men måske lidt pænere, men det er jo en smags sag.















Første del af turen var i medvind 6-9 ms. og lidt godt sø med mulighed for lidt surf i ny og næ. Her rund om den nordlige kant af indsejlingen til Nykøbing Mors var der en del brænding da vandet var lavt ind mod molen.
Ideelt til at prøve Werner ikelos af, en pagaj med stort blad, med rigtig god støtte i et lavt støttetag, og en pagaj der virkelig kan accelereres med hvis man skal fange en bølge.




Det regner bravt, men hvad gør det når man er ordentligt klædt på.

Nord for Nykøbing vælger jeg at gå direkte over Dråby vig, et kryds på ca. 6½ km. Sigtbarheden var omkr. 3-4 km, så jeg kunne ikke se mit mål. Jeg havde dog altid landkending, langs kysten af mors. Men det var en meget interessant oplevelse at sejle alene efter GPS. Jeg kunne mærke at jeg var "bange" for at trække for langt ud, så jeg havde en tendens til at trække ind mod land. God lærring at erfare at det indre kompas bliver totalt forvirret, når der er vand så langt øjet rækker.

Vel over gik turen vidre nord på. Omkring Ejerslev Havn begyndt skumringen og mørket at nærme sig. Heldigvis begyndte vinden også at lægge sig, til vel 4-6 ms.
Efter 21 km, var jeg ved at være godt træt i armene at det "Høje Gear" med ikelos pagajen, men havde også tilbagelagt 21 km incl. en pause med landgang på 3 timer. Max hastighed ifølge GPS 13,4 km/t.
Det føltes rigtig rigtig godt at få grønlandspagajen i hænderne igen, det var som at starte på en frisk igen, og jeg fik mod på at fortsætte lidt endnu. Tændte min kayalite og tog pandelampen på, og monterede min lille men kraftige lommelygte i vesten, så jeg dels havde noget at signalerer med, og dels let kunne orienterer mig langs kysten for at finde et godt sted til lejr. Det sidste ca. 2 km mod nordspidsen er lidt frustrerende, på et tidspunkt er der vand over, men det er så lavt at jeg ikke kan sejle over, og må fortsætte videre helt ud omkring feggerøn, men endelig er jeg rundt, og kan begynde turen ned ad igen. Jeg havde håbet på at komme mere i læ end jeg gjorde, men ak, hele vejen ned igennem feggesund var der modvind, så der skulle arbejdes lidt mere. Langs nordkysten af "toppen" af Mors var der læ og vandet var helt roligt. Jeg fortsatte hen forbi molerværket, som også så ud til at være i drift en fredag aften. Da jeg rundede skarrehage gik det igen syd på, og igen i modvind. Godt de havde lovet at vinden ville aftage til 2-3 ms om lørdagen. Da jeg nåede ned til Skarregård Plantage besluttede jeg mig for at det var nok for idag. Tillod mig at sætte mit telt op på stranden.



Jeg havde planer om at sejle videre så snart det blev lyst, så her kunne jeg vist ikke generer nogen. Fik banket pløkkerne i den stenede strand. Kom ind, noget luft i madrassen, varme på trangiaen og en dåse pasta bolognese over. Ikke at det smager godt, men det virker...
Dagens etappe 39,6 km.

Læs om næste del af turen her


tirsdag den 6. november 2012

Morgentur i Lillebælt.

Havde aftalt med Ulrik, at vi skulle på en lille morgentur til Lillebælt for om muligt at træne lidt teknik rundt om bropillerne ved den gamle Lillebæltsbro.

Vi mødtes ved Søbadet ved Middelfart, kl. 8. Da vi når ned til broen, er den allerede optaget.
© Ulrik Schou

Sælen listede dog lige så stille i vandet da vi kom tættere på vandet. Den holdt dog pænt øje med os, og var lidt nysgerrig. Da vi havde været væk 1½ time og kom tilbage til en lille pause, den tilbage på sin plads, heraf fotoet fra vandsiden. sød lille fyr.
Der var ikke det vilde gang i bæltet, så vi benyttede lejligheden til at inspicerer broen, og sejle en tur langs Middelfarts havn.











Bemærk rygfinnen på nederste billede, som stammer fra et par marsvin der lagde ruten mellem os og havnen. Da jeg fik kameraet over på video var de desværre væk igen.



















Efter en god pause med det basale, rundstykker, kanelsnegle, kaffe og juice, brugte vi en times tid på lidt teknik, redninger og rul. Skulle jo lige have tjekket om min nye gamle tørdragt var tæt efter jeg har skiftet manchetter, og finde ud af om man kan rulle med sådan en Werner spade. Svaret er yes, og yes..


P&H team Danmark siger tak herfra...

På vejen hjem slog vi lige et smut forbi Havkajakken og friluftsliv i Fredericia, hvor der var selvbyggertræf.


fredag den 2. november 2012

Udskiftning af latex mancheter på tørdragt

Jeg har købt en "ny" tørdragt. En kvalitetsdragt som ikke er blevet brugt andet end ganske få gange for 3 år siden. Ser ud som ny, pånær latexmancheterne. De er ikke blevet plejet, så de er blevet møre, og der er gået hul i dem.
Så nu var overvejelsen, skal jeg ud og betale 1300 kr. for at få dem skiftet, eller kunne jeg selv gøre det.
Efter lidt søgning på nettet besluttede jeg mig for selv at gøre det.
Jeg fandt nogle nye mancheter hos latexfabrikken, jeg var lidt i tvivl om, hvilken halsmanchet jeg skulle have. De har både en fleksibel, en normal og en stærk. Jeg ringede til dem og spurgte, og fik en god snak, med en forhandleren, som gav sig tid til at forklare hvordan jeg gjorde det bedst. Han gjorde mig også opmærksom på, at der på deres side lå en monteringsvejledning som var lige til at gå til.
Da jeg havde lavet min online bestilling, gik der 5 minutter, før han ringede tilbage. Han skulle bare lige være sikker på at halsmancheten havde den rigtige størrelse da jeg havde valgt large. Det kalder jeg altså god service.
2 dage efter havde jeg min pakke, men en fleksibel hals manchet, 2 håndleds manchetter, og en dåse lim, det hele leveret for 360 kr.
For at udskifte mancheten skal man bruge noget der passer i hullet til hhv. håndledet (1½ l flaske) og halsen ( en spand), Acetone, sandpapir, lim, en pensel, bagepapir.






Først klippes den gamle manchet af, sådan at det stykke der er limet fast på dragten bliver på. (den nye manchet limes oven på den gamle).










Herefter vende vrangen ud på dragten, den gamle stump manchet slibes med et stykke sandpapir, det sammen gøres med det stykke af den nye manchet som skal limes på, denne slibes på ydersiden.
Herefter tørres delen der skal slibes af med acetone.








Herefter påføres limen med en pensel på begge overflader, og limen får lov at tørre (der bruges kontakt lim her).













Og så kommer det svære, at få manchetten til at sidde rigtig inden den kommer i kontakt med den anden lim, og her kommer bagepapiret ind i billedet. Man lægger bagepapir rundt om den del af dragten med lim på, trækker den nye manchet ned over, og kan stille og roligt placere den så den sidder rigtigt. Herefter trækkes bagepapiret forsigtigt ud, og de 2 sider lim kommer i kontakt og mancheten sidder fast. Smart!!! Herefter gned jeg lidt på limningen for at få evt luftbobler ud.




Efterfølgende lagde jeg lige en tynd limstribe hen over kanten af samlingen for lige at hæfte evt. løse kanter på  samlingen. Og vupti. dragten er så god som ny igen.
Hals mancheten var lidt mere tricky at få ordentlig på, så det tog lidt ekstra tid. De 2 håndledsmancheter skiftede jeg på ialt 1½ time.