mandag den 31. december 2012

2012 - Et spændende kajak år.

Som tiden dog går... Endnu et kajak år er gået. 
Jeg havde forskellige forventninger til 2012. For det første havde jeg en ambition om at blive EPP3 Roer. 
Jeg var på EPP3 kursus på Karpenhøj i april måned.
 En rigtig godt kursus, omend vejret var lidt for roligt til formålet. Det var nu OK for mig, da jeg en md forinden havde skiftet kajak, Min Wilderness Tempest 170 PE, var blevet skiftet ud med en mere villig og hurtigere Kajak, en P&H Quest LV, til gengæld er den også mere levende. 
Kurset var godt, og jeg havde en ambition om at få prøven i hus i løbet af året også. Jeg havde udset mig en prøve i Kolding i Oktober. Desværre var jeg ikke ops. på at få mig tilmeldt hurtig nok, og prøven var allerede overtegnet. Det må komme næste år. 
Jeg havde også en ambition om at sejle 1000 km i løbet af året. Jeg nåede dog kun de 735 km, til gengæld har jeg fået nogle store oplevelser på vejen.  

Jeg har sat mig får at sejle langs hele den jyske østkyst, fra den tyske grænse til Skagen. Indtil nu er jeg nået næsten til Ebentoft. Så i 2013 vil jeg synge "fra Mols til Skagen". Jeg har nydt de lange ture med overnatning,  selv om jeg ikke har været specielt heldig med vejret, men har fået rigtig meget godt bølgetræning ud af det, og føler mig efterhånden godt rustet til en EPP3 prøve. 

2012 var også året hvor jeg fik en børnekajak, og havde børnene med på Gudenåen. En helt anderledes oplevelse at have børnene med på tur. Det handler rigtig meget om at være til stede i nuet, og lade det være en tur på barnets præmisser. Skønt at få lov at være alene med børnene i længere tid. 








2012 var også året hvor Kajak Anarkisterne så dagens lys, en lille gruppe af gode folk, Søren W, Søren B, Ulrik, Nis og mig selv, der kunne lide tanken om at mødes og gøre noget kajak sammen, uden at det behøvet at være enormt organiseret. Glæder mig til hvad året 13 vil bringe med de gutter. 

Det er kommet meget nyt Grej til i 2012, det er vel i grunden det meste der er blevet skiftet ud, pånær støvlerne og GPS´en. Jeg tror ikke at der kommer til at være nær så meget nyt grej i 2012, men der var en del der skulle skiftet før det blev rigtig godt. Mangler stadig en rigtig god vinter sovepose (men de hænger jo ikke just på træerne), og en god hjelm. Og så går jeg og pusler lidt med om jeg skal have et lille telt, et bivi telt, eller måske bare en tæt bivibag, som suplement til hængekøjen, så jeg kan tage på tur med det, og ikke er afhængig af at overnatte hvor der er træer. 

Tanker om det nye år

Jeg skal helt sikkert fra Mols til Skagen. Så skal jeg til EPP3 prøve asap. Så skal jeg ude og prøve kræfter med Vesterhavet.
Det er ikke så vigtigt hvor mange km jeg får roet i 2013, men det skal være sjovt. 

Måske melder jeg mig ind i en klub, der er kommet en ny klub i Vejle som gerne vil have en havkajak afdeling.
Måske tager jeg hul på Fyn rundt. 
Måske tager jeg instruktør 1. 
hvem ved... 2013 kom frisk....

Godt nytår!!! 





søndag den 30. december 2012

Fra juleøl til spritbrænder

Trængte til at udrette noget, efter mange dage med julehygge. Bestemte mig for at bygge en spritbrænder af en øldåse.
Jeg byggede den ud fra denne anvisning.




Man tager en tom øl dåse. eller sodavands dåse. Finder det anviste værktøj. Så er det bare at følge den rigtig gode instruktion på videoen.

En service meddelelse. En tomme er 2,54 cm.


  Vupti, vupti, en time senere har jeg en 9 grams spritbrænder  med 2 kamre så den kan brænde selv om der står en kedel direkte oven på den.

















Det gik jo engentlig meget godt. Næste udfordiring blev at lave en mangen til, denne gang bare af en 1 litters øl dåsen. Jeg fandt ud af at jeg skulle gange målene med ca. 1,7. Jeg valgte så at bore 2 rækker huller i den, for at udnytte den større volumen, ved ikke om det gøre noget forskel.
Den kunne fint få 1 litter vand i kog i en kedel der stod oven på den. selv om den stod udenfor i blæst i 7-8 graders varme. Vindskærmen er bare lavet af staniol. Fordelen ved denne brænder er, at den er lidt bredere, og gryden, kedlen eller hvad man nu skal have på står mere stabilt på den. Til gengæld vejer den så også hele 25 gram. Her ved jeg godt at letvægtsentusiasterne er stået helt af ;-)
En meget sjov lille ferie aktivitet. 
Her ses brænderen fra, hhv. en 1 litters dåse, en alm. 33 cl dåse og en alm brænder fra en Trangia. 



tirsdag den 18. december 2012

Vintergas til brænderen.

På min sidste tur Rundt om Mors i November erfarede jeg at min normale gasløsning voldte mig problemer. Der var ikke power nok i den gas jeg havde med, under de kolde forhold mellem 0 og 5 grader.

Jeg har, i det år jeg har haft gasbrænder, brugt en 70% Butane og 30% Propane blanding.
Den fås i de lave tykke flasker, til 60-80 kr for 450 g, men den fås også i en aflang version (beregnet til små ukrudtsbrændere, men gassen er den samme) i Harald Nyborg til 18,75 for 330g
Dette virker nogenlunde når det er lunt i vejret. Det virker rigtig godt når flasken er fuld, men når flasken er ½ tom, mister den pusten, og der er ikke det samme tryk på gassen. Dette har jeg indtil for nyligt tilskrevet at der ikke er så meget i flasken.

Jeg har studeret det lidt, og har fundet ud af (så vidt jeg har forstået) at det skyldes at Propanen er der mere tryk på (fordi den har et lavere kogepunkt), så den forsvinder fra flasken første, og der bliver % vis mere og mere Butane i flasken.
Og hvorfor er det så et problem? og Hvorfor et det især et problem om vinteren?
Det er det fordi de forskellige gasarter har forskellige kogepunkter (den temperatur hvor væsken bliver til gas). Butane (n-butane) koger ved - 0,5 grader, Isobutane koger ved -12 grader, og propane koger ved -42 grader. Gassen bruger meget energi i processen med at gå fra væske til luftart, derfor bliver den flydende gas kold, og der kommer måske is på flasken, og så har vi balladen, for væsken bliver så koldt, at Butan kun meget langsomt bliver til gas, og man får en meget "fesen" brænder.

Hvad kan man gøre? 

Der er 2 muligheder.
Enten kan man holde sin gas varm, ved at stille den i en gryde Koldt eller lunkent vand. IKKE varmt vand.
Eller også kan man købe en anden gas.

Vinter gassen skal indeholde Isobutane og Propan gas, og ingen Butane gas. Så har vi igen balladen, for hvem laver det. Først en tur i spejdersport, næ... de havde kun Butane-propan blanding.
så på nettet for at læse. Fandt denne meget informative blog, hvor jeg kunne læse at Jetboils gas er en Isobutane/propane blanding. Det er indtil videre den eneste gas jeg har kunnet finde med denne blanding.
Så for mit vedkommende er Jetboil Jetpower gassen et must på vinterturen fra nu af.
Jetboil gassen kan bl.a. købes her, og er ikke dyrere end den "almindelige" gas. Men prøv at se dig omkring hos dine lokale grejpushere, da gas ikke uden videre sendes med posten.

Kender du andre mærker med denne blanding, så send mig gerne en besked.



søndag den 2. december 2012

Aclima uldundertøj til kajakbrug

Jeg har i noget tid arbejdet på at opgradere mit kajakgrej til vinterbrug.
Centralt i forhold til komfort og i forhold til sikkerhed er, efter min opfattelse, den beklædning jeg bruger under tørdragten.
Jeg har tidligere brugt almindelig ski undertøj inderst, med en fleece heldragt ovenover. Senere købte jeg en langærmet uldundertrøje fra Uldvang. Den har jeg dog ikke være særlig begejstret for, jeg syntes at den ret hurtigt blev meget løs og slasket.


For et år siden købte jeg et par Aclima warmwool boksershorts, fordi jeg ofte havde en våd, og dermed kold, bagdel pga. en dårlig tørdragt. Disse Boksershorts har jeg været vældig glad for. Har brugt dem meget og de har holdt formen rigtig godt. De er vævet tæt og er rigtig behagelige.
Så da jeg havde indstillet mig på at skulle ud og have fat i noget mere uldtøj til outdoore brug, og i særdeleshed til under tørdragten faldt valget på Aclima.



Jeg har ladet mig inspirere af flere andre kajakroere til at prøve brynje/ net undertøj. Så jeg har valgt et system der består af 5 dele.
Inderst Aclima Warmwool boksershorts, herover Aclima Woolnet langærmet trøje og Aclima lange Woolnet bukser.
Brynjen er markant anderledes at have på end en almindelig svedundertrøje, tror dels at det er fordi den er af uld, og dels fordi den er i net. Jeg har nogle gang følt at en polyester undertrøj kan være ubehagelig at have på hvis jeg får det varmt. Min fornemmelse er, at brynjen har en større evne til at regulere temperaturen, således at den altid er komfortabel at have på. Selv om det er en brynje, har den en god pasform, og sidder godt, også efter flere gange i vask.


 Over brynjen har jeg et sæt Aclima Warmwool lange underbukser og en Aclima Warmwool lang undertrøje.

Grunden til at jeg vælger en todelt Warmwool løsning er den, at jeg syntes at den giver mig en større fleksibilitet i forhold til at regulerer temperaturen afhængig af aktivitetsniveau og vejr. Jeg havde haft nogle overvejelser i forhold til om det kunne blive et problem at en todelt løsning vil skille på midten, og dermed danne kuldebro. Dette er jeg ikke bange for mere. Tvært imod. Overdelene er lange, så der er et stort overlap. der giver en rigtig god samling.

Brug af tøjet i praksis.  


Der er flere fordele ved at bruge uld. Uld kan suge 35% af sin egen vægt i vand uden at føles våd, og det isolerer selv om det er vådt. 
Egenskaber der er fantastiske i en tørdragt, og en sikkerhed, at tøjet varmer selv om der skulle slippe lidt vand ind ved en tur i vandet.
Uld er endvidere varmeregulerende, så man ikke fryser, men heller ikke så let overophedes. Jeg tror at jeg bliver rigtig glad for brynjen til sommer, i situationer hvor jeg vælger at bruge tørdragten selv om temperaturen er høj, fx, til surf, leg og rul.

Tøjet, er vævet i merinould, det har den fordel at det er meget komfortabelt at have på. De gamle grove uldprodukter kunne være meget generende at have på fordi de kradser, merinould kradser overhovedet ikke, det er blødt og meget komfortabelt at have på.
Endelig har uld den fordel, at det ikke begynder at lugte på samme måde som polyester gør. Selv om det har været brugt nogle dage, kan man roligt sige goddag til familien når man kommer hjem fra tur, uden at blive smidt på hovedet i bad.
Det er fornuftig hurtigt til at tørre, selv om det er lidt længer om at tørre end polyester. Det er en stor fordel, så tøjet også kan bruges om natten når man skal i posen, hvor det også gør sig rigtig godt.
Hvis jeg alene havde planer om at bruge tøjet når det er "rigtig vinter" tror jeg at jeg ville have valgt Hotwool trøje og bukser i stedet for Warmwool, for at få mere tykkelse i tøjet, men med den nuværende løsning et de tøj jeg kan bruge året rundt, og så kan jeg supplere med fleece eller et grovere uldprodukt over dette sæt hvis der bliver behov for det.
Så, hvis du står overfor at skulle købe uld undertøj til friluftslivet, så prøv at se lidt nærmere på Aclimas produkt serie. Jeg syntes at det er et godt, holdbart og komfortabelt produkt.

Jeg har lavet en lille video om tøjet: