onsdag den 21. august 2013

Nyt Dansk kajak teknik projekt lanceret af OnAdventure

Så er der igen nyt fra Tue fra OnAdventure.

Næppe er han kommet hjem fra Færøerne før han igen har gang i noget spændende.
Han skriver følgende på havkajroernes forum:

"Så er OnAdventure snart klar til at gå live med nyeste kajakteknik-projekt!

Se traileren her http://vimeo.com/72532682 , og få adgang til hele første video-afsnit fra vores kommende tekniktema på http://kajakenergi.dk/

Kajakenergi er medlemssiden der giver dig brændstof til din kajaktræning på en anderledes måde - video + tipsheet + rådgivning + medlemsforum."


Kender man Tue, så ved man at han er et behageligt menneske som er velformuleret, grundig og med sans for detaljen. Så det kan kun blive godt. Bring it on Tue.

Er jeg med på den? Ja det tror jeg da nok jeg er!


tirsdag den 6. august 2013

En tur på Gudenåen med børnene

Klubben har fået en ny "familiehavkajak". En aquarius med plads til 2 voksne og et barn.








Det er en lang kajak med god bredde. Desværre er den uoverskuelig tung hvis man skal håndterer den selv. Så jeg vil klart anbefale en kajakvogn, og 2 voksne til at løfte hvis man skal have den på taget.
Men når den først i i vandet sejler den rigtig fint. Det er godt glid i den. Mathias på næsten 5 år, kunne holde den på omkr. 4 kmt. i svag modstrøm. Ja ja ikke i flere timer forstås...

Cathrine på 8 var også med, hun sejlede i vores Eagle bino børnekajak. Den har hun også ret godt styr på.
Hun sejlede 6 km, med tilpas mange pauser.







Mathias skulle også lige prøve den. Det gik også rigtig fint. Men han sejlede ikke så længe, inden han blev lidt nervøs ved det, og kom over i den store kajak igen.












Vi Sejlede fra Emborg bro ved Gl. Rye. Her er den en P-plads med toilet, borde og sågar en grill man kan benytte.  Her er der et stykke å mellem Mossø og Gudensø hvor der kun er ganske let strøm, så der kan let sejles modstrøms også af børn.


Vi tog turen fra broen og ud til Mossø og tilbage igen. Selvfølgelig med en velfortjent frokostpause undervejs.






Vi sejlede en lille tur ud på søen, hvor vi så et svanepar med "grimme ællinger". 




























På tilbagevejen kom naturen helt tæt på, da der landede en Guldsmed på Mathias´hånd.





























Tilbage ved Emborg bro skulle der lige leges lidt.
















Mathias siger tak for lån! "såh... nu er den fin igen"