tirsdag den 21. januar 2014

Lørdags hygge surf med Havkajaknet Lillebælt

Lørdag var der tid til lidt hyggeligt kajaksamvær med Havkajaknet Lillebælt.



Vi mødtes ved p-pladsen ved Strib fyr.

















Der Blev Roet.



















Surfet


Snakket og spist suppe


Dejlig dag i godt selskab. 
Distance 8 km.

onsdag den 15. januar 2014

Lidt småændringer er der altid plads til...



Har gået og puslet lidt med kajakken den sidste tid. Jeg har erhvervet mig en europagaj igen, da jeg har planer om at tage DKF havkajak instruktør 1 og måske 2 i løbet af sæsonen. Jeg kan godt lide at have min reservepagaj monteret så jeg kan komme til den fra kockpittet, men også, at jeg kan komme af med dem igen. Jeg har luret lidt på hvordan andre har dem monteret, og er kommet frem til denne løsning, som består af 2 stumper afløbsrør, 1 stk. elastik og 2 stk. snor.














En anden ting jeg har gået og arbejdet noget på er min sidde komfort. Når man sidder længe i den samme position opdager man virkelig hvor komforten ikke er helt optimal.

Efter min sidste lange tur havde jeg forventet at det ville tage noget tid for armene at komme over det igen. Men det var ikke så slemt, derimod havde jeg problemer med bagdelen og med benene i lang tid. Sædets (et ganske alm. glasfiber sæde) passede ikke helt i formen til min bagdel, det bevirkede at nogle muskler blev klemt. Valgte at skifte sædet ud med et NDK skumsæde. Under sædet er monteret et stykke skum, som er slebet til ( med en båndpudser) så bunden af kajakken blev helt plant før jeg monterede sædet. Det var lige det der skulle til for at få en god sidde komfort.




Endelig har jeg bygget lidt mere skum på lårstøtterne, så jeg bedre kan sidde og slappe af i benene, så jeg ikke skal sidde og spænde hele tide for at sidde rigtigt. Både sædet og Lårstøtten er monteret med sikaflex.







onsdag den 8. januar 2014

Endelig...

Fredag d. 3. januar. Så blev det endelig tid for at komme på vandet igen.
Siden min tur til Skagen er det ikke blevet andet end til få småture. Dels pga. alm. travlhed og dels pga. en belastningsskade i, nå ja, po poen, hedder det vist. På den lange tur blev det tydeligt at der er et misforhold mellem formen på mit kajaksæde og formen på min bagdel, hvilket resulterede i at jeg kom til at sidde og hænge meget på en muskel. Endvidere skal jeg have den skummet lidt op omkring lårstøtten, så ben stilingen bliver lidt anderledes og mere afslappet.
Som følge heraf har jeg skiftet sædet ud, til et NDK skumsæde, og arbejder på at monterer noget mere skum ved lårstøtten. Til dette bruger jeg et alm. skumunderlag, som jeg limer sammen med, og monterer med Sikaflex, dette er det bedste limprodukt til formålet, som jeg endnu har prøvet. Sædet er ligeledes monteret med et par klatter af dette.
Dagens tur var sammen med en gruppe gode mennesker som jeg ikke kendte så mange af på forhånd. Skønt at bevæge sig ud i verden, møde nye mennesker og tænke, dem kunne jeg egentlig godt have lyst til at lave noget sammen med en anden gang.
Aftalen var egentlig en rundtur i lillebælt med udgangspunkt fra Fredericia lystbådehavn. Men en middelvind på ca. 9 ms fra syd og med udsigt til en del modvind gjorde at planen blev ændret. I stedet blev turen flyttet til Vejle fjord, med start i Trelde, og med slut i Brejning lystbådehavn.

Det blev en fin tur, hvor vi en stor del af turen havde læ/fralandsvind og fladt vand.











Vi tog en lille afstikker ind i Spang å, hvor vi kunne komme ca. 500 m ind, før vi ramte en sluse.
Fint nok, for vi skulle jo samme vej tilbage igen.
Vi snakkede lidt om muligheden var der for at sejle hele vejen ned i Kolding fjord.
Med efter lidt research viste det sig, at det måster man ikke. Så var den ide ligesom til en side...




Herfra gik turen stik nord på, forbi Hvidbjerg strand, imod Hagen.





Efterhånden som vi kom længer op, fik bølgerne bygget sig op, så der det sidste stykke op mod Hagen var basis for et par surfturer, max fart 14,9.
Vel rundt om hagen var det tid til frokostpause og madpakker. Vi fandt et par bænke i læ ved stranden udfor Hagen- og mørkholdt Strand Camping. Herfra kunne vi se Brejning Lystbådehavn 3 km længere mod vest. Det var begyndt at regne, så det var rart at komme tilbage i kajakkerne, så vi kunne få varme i kroppen igen.
Inde i lystbådehavnen blev der lige mulighed for at rulle lidt.
Vil man ro i det, så må man jo også lave rednings øvelser i det...
Samlet distance 12 km. Så er der tage hul på rosæson 2014, spændende hvad den ellers vil bringe.

søndag den 5. januar 2014

Nye kystlejrpladser i Trekantsområdet.

Der er blevet etableret/opgraderet en række nye lejrpladser langs kysten i trekantsområdet.
Nogle med shelter, andre bare med bål- og teltplads.
Pladserne ligger langs kysten fra Horsens fjord i nord, via Vejle fjord til Kolding fjord i syd.










Jeg har ikke kunnet finde en folder om det, men har taget lidt billeder af standeren ved Shelter pladsen i Grund skov.



Herunder er der en lille beskrivelse af den enkelte pladser, og ikke mindst med en GPS position så de er til at finde.


































Intentionen er vist, at der skal stå en pæl som denne i vandkanten ved alle pladser, men om de alle bliver stående er jo ikke sikkert.
Så det er nok en god ide at havde de ovenstående GPS positioner med.

















Så, velkommen til Trekantsområdets kyst

Plads 5, Trelde næs. 
Desværre en denne shelterplads, så godt om utilgængelig fra vandsiden. 
Den 8-10 meter skrænt er af det, der vist kaldes plastisk ler, som bliver nærmest flydende når vandprocenten bliver høj nok.
Fascinerende fænomen, men svært at komme op ad. Jeg skal ikke afvise at der kan findes en sti op, hvor man lige kan liste om med sin ovepose og underlag. 



Lejrpladsen er rigtig fin. Den ligger 5 m. fra skrænten. Der er plads til mange i de 4 sheltere, og man vil altid kunne finde en som ligger med ryggen mod vinden. Det er en ældre shelterplads, men rigtig fine sheltere, der er delvist lukket fortil. Der er ca. 900 m. til parkeringspladsen ved Trelde næs, hvor der er toilet og vand.





























Plads 6, Vognkær Enge.



 Pladsen ligger 150 m fra stranden. Med en kajakvogn er den let tilgængelig. Kun de første 10 m. der er sand, så er det en sti ( i vintermånederne kan noget af stien godt være lidt vådt) et stykke, og det sidste stykke er den en lille skovvej.






Hvor shelterne på plads 7&9 kan være noget sårbare for vestenvind, så er dette shelter godt skærmet af skoven. Her om vinteren, efter et par effektive storme, man det godt virke lidt bart, men tror her bliver ganske lukket når der kommer blade på træerne.
Shelterets åbning vender mod N.





Plads 7, Ullerup Engen
Fin plads, med direkte opgang fra stranden, plads til mange telte, kunne være idelt til en klubtur eller lignende.
Eneste ulempe ved shelteret er måske, at den ligger direkte vestvendt, og er ret udsat for vestenvind.















Plads 8, Stagsrode skov.
Fint teltplads med mulighed for at telte med skærmning for vind fra stort set alle retninger.
Der er bålplads med grill rist.

Men opstigningen / nedstigningen er mildest talt en udfordring. Dels er der langt, og dels er det temmelig uvejsomt. Lejrpladsen ligger helt oppe på toppen. 


Ved kysten sår den velkendte stolpe. Det vil være umuligt at få kajakken med op, men der er lidt strand, og der er flere væltede træer, så det er muligt at fortøjre kajakken på stranden.


Plads 9, Stagsrode skov
Der er nogle meter op til pladsen, men jeg tror, at stien op til pladsen er gjort mere skrå siden jeg var der sidst, for nu skråner den fornuftigt, så det er rimeligt til at komme op ad den. Er man lidt ihærdig kan man også få kajakken med op.












Men det er klatreturen værd. Der er siden jeg var der sidst blevet etableret shelter på pladsen.
















Værs´go... så bliver det altså ikke meget bedre. Lægge sig til at sove her, med et lille bål, og solen der går ned i vest.
For nu lige at få armene ned, så ligger også dette shelter med åbning stik vest, så den kan nok godt blive lidt luftigt ved en frisk vesten vind. Men en rolig sommer nat... smukt...










Plads 10 Tøndballe skov.
Så nåede jeg også en tur ud til plads 10 ved Tøndballe skov.

Vejret idag får måske ikke just pladsen til at fremstå fra sin bedste side, der var 2 grader og en del tøsne. Jeg syntes nu alligevel der er flere gode ting at sige om denne plads. Den ligger 10 m. fra vandkanten, men jeg tror stort set altid der vil være læ på pladsen. Der er bålsted med rist, og der må samles brænde i skovbunden. der er 500 m til toilet, hvis man foretrækker det. Der er flere træpar der inviterer til at man kunne tage hængekøjen med derud.