Valley Gemini SP RM - anmeldelse.

Efter nogle dage i Valley Gemini SP i plast vil jeg prøve at give mit besyv med om denne lidt specielle kajak.


Kajakken er kun 452 lang, 56 bred. Den har et udpræget kølspring, v-formet bund og knækspandt. Den ser som navnet siger SP (Surf & Play) skabt primært til surf og leg.

Første gang jeg havde den på vandet var til et 2 dages surfkursus i klitmøller. Så var vi ligesom igang.



Men inden jeg kom så langt var der lige nogle ting som jeg ville have ændret på den, for at få den tilpasset til mig og for at få den sikkerhedsmæssigt opdateret.

Af en eller anden grund, er sædet placeret 3 cm over bunden af kajakken, hvor den står på en ca. 10 cm. bred skumklods.
Med sædet i den position var den lidt for snæver for mig. Jeg afmonterede sædet, skar ca. 26 mm. af skumklodsen, så sændet kommer ned i bunden af kajakken (hvilket jo også er med til at øge kajakkens stabilitet) i siderne hvor sædet er skruet fast, skar jeg, til hver side af kajakken 2 passende klodser af en af vores plast skærebrætter (Fruen blev godt nok lidt sur...) det gav 26 mm. og fandt nogle længere skruer i bauhaus. På med det hele igen... perfekt!

Det næste, var lårstøtterne, de passede ikke helt til mine lår, men det er der heldigvis også råd for.
Først varmede jeg den sorte lårstøtte langsomt op med en varmepistol, efterhånden blive de bløde og meget formbare. Så er det bare at sætte sig ned i kajakken (i et par gamle tykke bukser), og forme lårstøtten så den passer helt perfekt til lige mine lår. Herefter limede jeg et tyndt stykke skum på, dels for bedre komfort, og dels for at få et bedre greb med lårene. Begge dele har resulteret i at jeg nu sidder rigtig godt fast i cockpittet når fødderne sidder spændt godt op i fodsparket. Det er ret vigtigt når man bliver revet rundt i surfen, hvis man vil have en forhåbning om at kunne rulle op igen.



Herefter lavede jeg et par ændringer, som jeg laver hver gang jeg får en anden kajak.
Det ene er at sætte slager på dækslinerne. Jeg er begyndt at springe et øje over i for, hvis der er 3 øjer på fordækket ( se billedet her til v. ) Det gør det meget lettere at få fat i den.

Så skal bærerhåndtaget ændres til en enkelt lidt længere snor. Dette gør at man ikke kan få en finger vredet i stykker hvis den komme ind imellem de to snore.
 Begge dele syntes jeg øger sikkerheden når man ligger i vandet, og skal holde fast i kajakken.



Jeg syntes at dette er godt at gøre på alle kajakker, og jeg syntes at det er et must på en kajak der skal bruges meget i surfzonen, og til leg og instruktion.

Endelig er det godt at have en snor i finnen, så den kan hives ud, uden at ødelægge wiren, hvis der sætter sig en sten i klemme.

Så var den klar til at gå på vandet.

I surf og bølger opfører den sig rigtig godt, det store spring, og den voluminøs snude, modvirker at den dykker ned. Springnet og knækspandt gør den let at manøvrere.




Men nej, den gør det ikke selv, det er stadig pivsvært at surfe i store bølger uden regelmæssigt at få
numsen i vejret.



Men altså, den gør det bare rigtig godt i surfzonen.





Mere spændt var jeg på, hvordan den opfører sig på fladt vand.

Ej, egentlig ikke, jeg vidst godt at den vil være meget manøvredygt. Det jeg var spændt på var, om den er til at sejle lige ud i, og hvordan farten er.

Og jeg blev faktisk oprigtig positivt overrasket. Jeg fik mulighed for at komme på fjorden i vindstille vejr, og havblik.
I modsætning til nogle af den andre mere surfmindede havkajakker (fx. P&H delphin/aries, Tiderace Xtra, som efter sigende også gør det fantastisk godt i surfen) er Geminién ikke ligeså fladbundet, men har en V-form, Jeg tror at det er det der gør at den på fladt vand er rimelig til at ro ligeud i. Og med en lille smule finne, ror den pænt lige ud.

På en 10 km strækning denne eftermiddag, holdte jeg en gns. fart på 6,8 km/t.

Til sammenligning kan jeg i min valley norkapp LV, som jo er en af de lettest roede havkajakker ved 4 knob, ro 10 km med en gns. fart på 7,5-8 km/t under neutrale forhold.

Jeg var overrasket over, hvor let jeg kunne holde en stabil march hastigked på omkr. 7 km/t. Det havde jeg faktisk ikke regnet med. Men det betyder også at jeg sagtens vil kunne bruge kajakken som instruktørkajak, og bruge den til en kommende BCU4*/EPP4 prøve, uden at være bange for ikke at kunne følge med de andre.

Så "thumbs up" herfra til Valley Gemini SP RM.

Havkajaksurf ved Hanstholm - VIDEO

Udskiftning af halsmanchet på tørdragten... igen...

Så blev det igen tid til at udskifte halsmanchet i min tørdragt. Egentlig fejlede den ikke noget. Men aftenen før jeg skulle i svømmehal og træne rul, opdagede jeg at manchetten var gået fra i limningen. Jeg kunne se at limen bandt fint på manchetten, men den havde sluppet hvor den var limet fast på resten af den tidligere manchet den var limet ovenpå. 

Men det var umuligt at få den gamle manchet af... bum bum hvad gør man så... GOOGLE har svaret. Varmes den gamle manchet op med en varmepistol bliver limen flydende og den gamle manchet kan trækkes af uden problemer. 

Så var jeg klar til at begynde forfra. Denne gang skulle det gøres ordentlig. Så begge dele. Både dragten og manchetten blev slebet med sandpapir og renset af med Acetone. 

Selv om jeg havde fået fjernet resterne af den gamle manchet, var der stadig lim på dragten, dette blev slebet godt, så jeg håber limen hæfter godt til det. 

Den store udfordring når halsmanchetten skal skiftes er at finde noget der passer ind i hullet i dragten, som passer i diameter, som både dragtens kant og manchetten kan sidde på. Sidste gang havde jeg ikke fundet noget der passede, og det blev noget ujævnt ( tror også det var en af grundene til at den slap igen). Efter lang tids grublerier fandt jeg endelig noget som passer helt perfekt til min dragt. De nederste 10 cm af en sort 12 L murerspand (købes i bauhaus for 10-15 kr). Bunden havde jeg allerede skåret ud, så ved ikke om det er nødvendigt for at få den ind i hullet. Men meget praktisk at bunden er væk, så kan man bedre holde ved den, og få den monteret rigtigt. 

Den monteres i hullet i dragten (dragten vendes med vrangen udad) som vist på billedet hvor jeg sliber. Herefter monteres manchetten ovenpå, så den sidder hvor den skal limes fast. 

Herefter satte jeg en stribe malertape på manchetten. Det fik den til at sidde fast, da der er en lille kant på spanden, som den så ikke kunne glide op over. 

Så foldes manchetten op omkring tapen, så de 2 dele der skal

limes er frie, nu smøres der et lag kontaktlim på begge overflader. Altså både på manchetten og på dragten. Limen tørrer herefter 15 til 20 min. Herefter gentages processen og der smøres endnu et lag lim på begge flader. Herefter skal limen tørre igen 15-20 min. Husk at have godt med udluftning, eller snupper limen det meste af hjernen... 

Jeg har købt både manchet og lim hos Latexfabrikken.dk 

Herefter rulles manchetten forsigtigt ned på plads, og pas på, når de 2 limede flader møder hinanden, sidder det fast. Men på denne måde er det faktisk fantastisk let at styre. Så gnides der godt på limningen så man sikre en god vedhæftning, og undgår luftbobler og dårlig vedhæftning. 

Til sidst, limede jeg de 2 kaner udvendigt og indvendigt, for lige at få en fin finish. 

Sværere er det faktisk ikke. 

Sidste hånd på min surfåre igen...

Så er jeg endelig ved at være færdig med projekt surf åre. Det var lige før det blev et evighedsprojekt. Det er nok ca 1½ år siden jeg limede den, men så har der bare været så meget andet.
Da jeg troede at jeg var færdig med den, så den sådan her ud.

Den er 210 cm lang, og 11,5 cm bred. Bredden på grebet er tilpasset min skulderbrede. Jeg har lavet den ud fra den fremgangsmåde jeg har beskrevet her.
Efter jeg tog billederne her, blev pagajen sortlakkeret, det syntes jeg bedre om end olie.
Jeg havde den med på en prøvetur i Thyborøn først i Januar. Det blev dog ret hurtigt tydeligt for mig, at der var noget galt med den. Jeg følte at mine hænder blev låst i grebet, fordi bladet er så forholdvist bredt, blev overgange fra greb til Blad for stejlt, og og jeg kunne ikke bevare et ordentligt greb i pagajen hvis jeg forskød pagajen sidevejs.






Så det var tilbage til værkstedet og høvle. Jeg har nu gjort overgangen fra greb til blad ca dobbelt så lang, så hun kan jeg igen flytte hænderne mere frit sidevejs.















Og så skal den bare lige have en 3-4 gang lakmaling. Og tøres godt op, så er den klar igen.

 

BCU 4* Træning og Costal navigation kursus - 3 dage i vadehavet.

Så blev det endelig tid til at komme ud og prøve lidt mere kræfter med vadehavet, med roning i tidevand, få prøvet egenfærdighederne af i mere uroligt vand, arbejde med turledelse og navigation samt en hel dels teori om navigation, tidevandsberegning og turplanlægning. Det blev til en del tid i teorilokalet, alias tv-stuen på Rømø familie camping. Men det blev heldigvis også til en del timer på vandet.



Den teoretiske del, Costal navigation, som er berammet til en dag, blev fordelt ud over alle 3 dage, det var rigtig godt, for ellers tror jeg vores små hjerner var smeltet sammen. Der skulle regnes, tænkes, måles og forstås. Jeg var rigtig rigtig glad for at jeg havde forberedt mig, ved at læse "Seakayak Navigation", bogen som jeg tidligere har anbefalet.

Dag 1

Førstedagen, onsdag, gik med introduktion til BCU4* niveauet, og en snak om hvad vi skulle igennem. Så gjorde vi klar til at komme på vandet. Vi kørte til havneby, hvor vi gik ud fra havnen, og arbejdede med manøvrering, egenredninger, komplekse redninger med manøvreringer etc. Der var en stor viden og erfaring i gruppen og Nick Cunliffe, en meget erfaren BCU5* coach, lyttede gerne, og delte ud af sin store erfaring med teknik og redninger i vanskeligt vand.

 Efter en skøn tur på vandet, var det tilbage i tv stuen til 1½ times teori.

Dag 2

Tirsdagen startede godt, men så fik Nick den håbløse ide, at vi på dagens kryds til sylt, skulle starte ud fra Sønderstrand = Bære kajakken de sidste ca. 300 meter ned til vandet. Heldigvis kunne vi køre det første lange stykke ud over stranden.




Snart var den del dog klaret, med godt samarbejde og lyst til at komme på vandet.

På vejen til sylt skulle der trænes turledelse, og selvfølgelig blev vi ramt af uheld. Flere kæntringer og søsyge. Særdeles forstyrrende når man forsøger at holde en kurs med 1½ knob strøm på tværs af vores kurs.








Vel i land på stranden på Sylt var det tid til frokost inden vi skulle ud og se på de fantastiske og specielle forhold der er med strøm rundt om hjørnerne på den tyske halvø Sylt.
Så der var vi så, 5 danske kajakroere, med en Engelsk instruktør, i Tyskland...

På denne dag var det ca. 2 knob strøm rundt om hjørnet, som gik op imod ca. 6 ms. vind. Det gav fantastiske forhold at træne egenfærdigheder i. Et område med meget levende vand, meget skarpt afgrænset til et område hvor vandet stod næsten stille.

Nick foreslog at vi først brugte lidt tid på at blive fortrolige med vandet... Det var som at lukke en flok kvier på græs efter en lang vinter.... Der blev gået til den i det levende vand. 

Hvad jeg nok lige skulle have tænkt på var, at der også skulle være kræfter til alle de ting vi skulle igennem bagefter. Pyt det var hårdt at komme gennem hele repertoiret med, makkerredning, selvredning, rul, kontakt bugsering, makkerrening med bugsering etc, i det vand. Men hvor var det bare sjovt...

På turen tilbage til Rømø stod den igen på turledelse og navigation. Nick mente vist at vi havde svømmet nok for idag, så ingen kæntringer på denne del af turen. Tilbage på stranden, var det blevet mere lavvandet, så det gav lige 50 meter mere at bære...

Vel tilbage tog vi lige en times costal navigation igen inden vi kørte ind til Havneby og fik en ordentligt måltid mad med masser af proteiner.

Dag 3

Fredag mødes vi kl. 8:00, og kørte til havneby, hvor den først stod på manøvrering, inden vi tog ud i sundet udenfor havnet, og trænede lidt redninger igen. Som sidste praktiske punkt på dagsordenen, skulle vil træne vanskelig landing på klippekyst. Klippekysten var i denne øvelse den skrå betonmole som omkranser havnen. Det er som en stort stykke sandpapir korn 4, det var hårdt ved både fingre og kajak. Godt jeg har gelcoat på lager...

Tilbage på land, var de tid til de sidste 3 timers navigation, hvor vi hver især skulle løse en opgave, med turplanlægning i farvand hvor der skulle beregnes tidevand.







Inden vi fik set os om var de 3 dage gået, hovedet og kroppen var godt brugt. Tak for godt samarbejde til mine medkursister, håber at vi ses til prøven til maj.

DKF havkajak instruktør 1.

Så blev det tid at stifte bekendskab med instruktøruddannelsen. Valget blev DKF systemet. Det er det vi bruger i klubben. 

Jeg havde tilmeldt mig et kursus i DKF regi, på Skanderborg vandrehjem. Et fantastisk charmerende sted. At kokken så serverer flæskesteg med hele svineriet, gør det jo ikke just ringere...

Kursusindholdet, var en skøn blanding af teori, på land og på vandet, og praksis, fortrinsvis på vandet.
Vi havde et fint undervisningslokale til vores rådighed (med kaffeautomat) hele weekenden, her foregik en del af den teoretisk undervisning, som bl.a. omhandlede instruktionsteori, turplanlægningen. EPP systemet, sikkerhed osv.


Lørdagen gik med instruktion, Her er det Preben der dissekerer en makkerredning, så alle får en fornemmelse af hvad der skal foregå når vi lidt senere går på vandet.
Lørdag aften gik med teori igen.











Søndag var der en dels turleder teori og praktiske øvelser på programmet. Utroligt som ting har den med gå gå galt på sådan en tur. Vi fik alle lov at prøve kræfter med at holde styr på de ustyrlige, de hjælpeløse og de søsyge.

Nå, alle overlevede, og mindst ligeså vigtigt, bestod. Så nu kan jeg vel egentlig kalde mig Havkajakinstruktør...

Hvis jeg skal sige lidt om niveauet på Instruktør 1, så ligger det meget godt placeret et sted mellem EPP2 og EPP3. Så vil man både arbejde på egenfærdigheder og uddanne sig som instruktør, så kan man fint tage på et Instruktør 1 kursus,  inden man går videre med EPP3. Selvfølgelig er der mange af EPP3 færdighederne der er særdeles hensigtsmæssige at have med sig ud i virkeligeheden, også som instruktør 1.

Skøn weekend, med flinke mennesker og en dygtig instruktør.

Hilleberg Allak - Anmeldelse

Jeg har nu haft mit Hilleberg Allak telt i et lille år. Det følger mig nu, på alle mine kajakture, men har også været med på kanotur og overnatningsture i Danmark og Sverige. For mig at se, er dette telt tæt på at være det helte ideelle telt til kajakbrug.

Jeg vil prøve at skrive lidt om hvordan jeg har oplevet teltet i forhold til de ønsker og krav jeg havde til mit nye telt, og så har jeg lavet en video, hvor jeg mere i detaljer viser teltet.






Hvorfor blevet det lige dette telt? Det korte svar er, at det lever op til de krav jeg har til et telt til kajak og turbrug.
Jeg havde i lang tid være på udkik efter et nyt telt, og jeg havde en række ønsker til teltet.
- Ligge længden skulle være min. 220 cm, og gerne mere. Jeg er 188 cm, og oplevede i det gamle telt, med en liggelængde på 210 cm, at fodenden af soveposen blev fugtig i nattens løb, når det regnede, fordi fødderne ligger og skubber inderteltet ud mod oversejlet, med det resultat at der trænger fugt ind. Allak har en liggelængde på 230 cm. Perfekt.

- Teltet skal være 100% selvstående. Jeg havde et semi-selvstående telt før, og det var jeg rigtig glad for, men ville denne gang have et hvor apsis også bliver stående selv om det ikke er til at få pløkker i. Det er Allak, teltet kan sættes helt op, og så kan jeg bare tage ved det og flytte det rundt, så jeg syntes at det står rigtigt i forhold til underlaget (se videoen)

Hvorfor syntes jeg det er vigtigt? Jo flere krav udstyret stiller til omgivelserne for at fungerer, jo mere begrænset bliver jeg i mine udfoldelser (tydeligt kommer dette f.eks. til udtryk med en hængekøje, hvor jeg er afhængig af at ende et sted med træer, det begrænser, hvis ikke jeg skulle have 2 sovesystemer med).

Et selvstående telt som dette, kan sættes op overalt hvor der kan findes en plet med en diameter på små 3m. F.eks. skovbund, strand, grus, klipper.  Fælles for disse områder er, at det kan være svært at få sat pløkker i, så de rigtig kan holde noget. Med et selvstående telt behøver jeg ikke bekymrer mig særlig meget om det, og det giver en god tryghed at vide at jeg altid kan finde et sted jeg kan slå det op. Især ved kysten hvor man jo i sagens natur ofte opholder sig på en kajaktur, finder jeg dette krav vigtig, da det jo har det med at blæse mere her. Kombinationen af løst underlag, blæst og et telt der falder sammen hvis pløkkerne glider op, er unødvendig uhensigtsmæssig. Jo Jo... selvfølgelig kan det lade sig gøre, og mange har gjort det. Men jeg gider ikke. Og jeg bruger da også pløkker, og også gerne lidt lange pløkker i sandet.

- Teltet skal have 2 apsis. Den ene bruger jeg til vådt kajaktøj og udstyr. Sprayskirt, vest, tørdragt, pagajer etc. Ting som jeg ikke alle steder har lyst til at lade ligge udenfor, men heller ikke har lyst til at få ind i teltet. Så ofte bor disse ting i 2 ikea-poser i det ene apsis.
Det andet apsis, bruges så som indgang, til madlavning, og opbevaring af mad og andet udstyr jeg ikke har brug for inde i teltet. Dette system virker for mig, og jeg har på denne måde god plads inde i teltet til at sove, læse, skrive, spise og ordne kort og planlægge næste etape. Også her, endte jeg hos Allak, dette er der dog også en del andre telte der tilbyder.


- Teltet skal have en fornuftig siddehøjde. Dvs. min. 1 meter, og gerne mere. Allak har en siddehøjde på 105 cm, så det går an. Det gør at man kan sidde op i teltet, det er til at klæde om, og bevæge sig lidt rundt, uden at få klaustrofobi. På de varme og tørre dage er dette ligegyldigt, men er man på tur i flere dage i fugtigt vejr, så er det betydningsfuldt at kunne klæde om indenfor, og få pakket sovepose etc. sammen inde i teltet, sådan at det der skal være tørt, forbliver tørt. Og det er bare lettere hvis der er lidt plads. Med lidt loftshøjde er det også muligt at have et tørrenet i loftet i inderteltet, så det fugtige skiundertøj kan tørres op, og er behageligt at få på dagen efter. Allak er forberedt til at etablerer et tørrenet, jeg har dog ikke kunnet finde et tørrenet til det, så det må jeg selv lave. God loftshøjde gør det også muligt, at have en brænder kørende inde i teltet (dette kræver omtanke!!).

- Teltet skal være let at sætte op alene, og skal kunne sættes op samlet. Jeg har også et lidt større "sommertelt" hvor inderteltet skal sættes op først, det er ok, men som et telt til turbrug i alt slags vejr dur det ikke. Jeg har prøvet at sætte sådan et telt op i silende regn, hvor der, da jeg endelig havde fået oversejlet på, stod små søer af vande inde i sovekabinen.
Så op med telt, indertelt og footprint i et stykke. Det betyder, at udstyret giver frihed til at sætte op, uanset hvordan vejret er, og jeg kan komme ind i et tørt telt, få varmen og noget mad, uanset hvordan vejret er udenfor. En ting jeg er blevet glad for, efter jeg har taget teltet i brug er, den måde den sættes op på. Opsætningen er skånsom overfor både stænger og telt, og er helt sikkert med til at forlænge teltets levetid. At den samles fra bunden af først, gør også at det er let at få teltet sikret med et par pløkker, eller ved at binde en bardun til kajakken, inden den samles færdig. Også en ret god ting på en blæsende strand.



- Endelig havde jeg som krav denne gang, at telte skulle være 4 sæsoners. Dvs. teltet skal kunne bruges hele året. På den ene side, skal den kunne ventilerer på de varme dage, og holde fygesne ude på de kolde dage. Denne udfordring løser Allak også godt. Lukkes yderteltet helt til, er den lidt varmere end det sommertelt vi har, som er meget åben i bunden. Dette kan dog løses ved at sørge for at der flere steder kan komme luft ind i bunden under oversejlet.
Siderne i inderteltet kan lynes helt fra så der kun er myggenet i siderne af inderteltet, det giver en god luftcirkulation. Ligeledes er der 2 rigtig gode store ventilationsåbninger i toppen af teltet, så fugten har gode muligheder for at trænge ud.
Er det køligere i vejret, kan man nøjes med at lave en lille åbning i toppen af inderteltet for ventilation, og på den måde holder inderteltet på betydelig mere varme. Bliver ofte overrasket over hvor stor temperaturforskellen er mellem indertelt og apsis. Er der risiko for fygesne, holdes de 2 sorte ventilationsåbninger i yderteltet lukkede, da de sorte felter er et åndbart stof. Se mere om disse ting på denne video:

Konklusion

Til mit brug, har jeg svært ved at forestille mig, hvad der skulle få mig til at skille mig af med dette telt igen. Jeg er meget tilfreds med det. Jeg bruger det altid med indertelt og footprint. Samlet, med pakpose stænger og pløkker, vejer hele herligheden ca. 3,8 kg. Ønsker man at rejse lettere, kan man med fordel lade footprintet blive hjemme, så sparer man omkr.½ kg. For mig er komfort og funktionalitet vigtigere end vægt. Så jeg har altid footprint med. 

Det er jo et telt i den lidt dyre ende, men Hilleberg har jo generelt et ry for at lave holdbare telte, så set over en 15-20 årig periode, ender det med at blive nogle billige overnatninger, og siden jeg har anskaffet mig dette telt, så har jeg solgt et par af mine andre sovesystemer, da jeg alligevel altid valgte at tage mit Hilleberg Allak med på turen. 

Jeg kan varmt anbefale dette telt.