2012 - Et spændende kajak år.

Som tiden dog går... Endnu et kajak år er gået. 

Jeg havde forskellige forventninger til 2012. For det første havde jeg en ambition om at blive EPP3 Roer. 

Jeg var på EPP3 kursus på Karpenhøj i april måned.

 En rigtig godt kursus, omend vejret var lidt for roligt til formålet. Det var nu OK for mig, da jeg en md forinden havde skiftet kajak, Min Wilderness Tempest 170 PE, var blevet skiftet ud med en mere villig og hurtigere Kajak, en P&H Quest LV, til gengæld er den også mere levende. 

Kurset var godt, og jeg havde en ambition om at få prøven i hus i løbet af året også. Jeg havde udset mig en prøve i Kolding i Oktober. Desværre var jeg ikke ops. på at få mig tilmeldt hurtig nok, og prøven var allerede overtegnet. Det må komme næste år. 

Jeg havde også en ambition om at sejle 1000 km i løbet af året. Jeg nåede dog kun de 735 km, til gengæld har jeg fået nogle store oplevelser på vejen.  

Jeg har sat mig får at sejle langs hele den jyske østkyst, fra den tyske grænse til Skagen. Indtil nu er jeg nået næsten til Ebentoft. Så i 2013 vil jeg synge "fra Mols til Skagen". Jeg har nydt de lange ture med overnatning,  selv om jeg ikke har været specielt heldig med vejret, men har fået rigtig meget godt bølgetræning ud af det, og føler mig efterhånden godt rustet til en EPP3 prøve. 

2012 var også året hvor jeg fik en børnekajak, og havde børnene med på Gudenåen. En helt anderledes oplevelse at have børnene med på tur. Det handler rigtig meget om at være til stede i nuet, og lade det være en tur på barnets præmisser. Skønt at få lov at være alene med børnene i længere tid. 

2012 var også året hvor Kajak Anarkisterne så dagens lys, en lille gruppe af gode folk, Søren W, Søren B, Ulrik, Nis og mig selv, der kunne lide tanken om at mødes og gøre noget kajak sammen, uden at det behøvet at være enormt organiseret. Glæder mig til hvad året 13 vil bringe med de gutter. 

Det er kommet meget nyt Grej til i 2012, det er vel i grunden det meste der er blevet skiftet ud, pånær støvlerne og GPS´en. Jeg tror ikke at der kommer til at være nær så meget nyt grej i 2012, men der var en del der skulle skiftet før det blev rigtig godt. Mangler stadig en rigtig god vinter sovepose (men de hænger jo ikke just på træerne), og en god hjelm. Og så går jeg og pusler lidt med om jeg skal have et lille telt, et bivi telt, eller måske bare en tæt bivibag, som suplement til hængekøjen, så jeg kan tage på tur med det, og ikke er afhængig af at overnatte hvor der er træer. 

Tanker om det nye år

Jeg skal helt sikkert fra Mols til Skagen. Så skal jeg til EPP3 prøve asap. Så skal jeg ude og prøve kræfter med Vesterhavet.

Det er ikke så vigtigt hvor mange km jeg får roet i 2013, men det skal være sjovt. 

Måske melder jeg mig ind i en klub, der er kommet en ny klub i Vejle som gerne vil have en havkajak afdeling.

Måske tager jeg hul på Fyn rundt. 

Måske tager jeg instruktør 1. 

hvem ved... 2013 kom frisk....

Godt nytår!!! 

Fra juleøl til spritbrænder

Trængte til at udrette noget, efter mange dage med julehygge. Bestemte mig for at bygge en spritbrænder af en øldåse.
Jeg byggede den ud fra denne anvisning.




Man tager en tom øl dåse. eller sodavands dåse. Finder det anviste værktøj. Så er det bare at følge den rigtig gode instruktion på videoen.

En service meddelelse. En tomme er 2,54 cm.

  Vupti, vupti, en time senere har jeg en 9 grams spritbrænder  med 2 kamre så den kan brænde selv om der står en kedel direkte oven på den.

Det gik jo engentlig meget godt. Næste udfordiring blev at lave en mangen til, denne gang bare af en 1 litters øl dåsen. Jeg fandt ud af at jeg skulle gange målene med ca. 1,7. Jeg valgte så at bore 2 rækker huller i den, for at udnytte den større volumen, ved ikke om det gøre noget forskel.
Den kunne fint få 1 litter vand i kog i en kedel der stod oven på den. selv om den stod udenfor i blæst i 7-8 graders varme. Vindskærmen er bare lavet af staniol. Fordelen ved denne brænder er, at den er lidt bredere, og gryden, kedlen eller hvad man nu skal have på står mere stabilt på den. Til gengæld vejer den så også hele 25 gram. Her ved jeg godt at letvægtsentusiasterne er stået helt af ;-)

En meget sjov lille ferie aktivitet. 

Her ses brænderen fra, hhv. en 1 litters dåse, en alm. 33 cl dåse og en alm brænder fra en Trangia. 

Vintergas til brænderen.

På min sidste tur Rundt om Mors i November erfarede jeg at min normale gasløsning voldte mig problemer. Der var ikke power nok i den gas jeg havde med, under de kolde forhold mellem 0 og 5 grader.

Jeg har, i det år jeg har haft gasbrænder, brugt en 70% Butane og 30% Propane blanding.
Den fås i de lave tykke flasker, til 60-80 kr for 450 g, men den fås også i en aflang version (beregnet til små ukrudtsbrændere, men gassen er den samme) i Harald Nyborg til 18,75 for 330g
Dette virker nogenlunde når det er lunt i vejret. Det virker rigtig godt når flasken er fuld, men når flasken er ½ tom, mister den pusten, og der er ikke det samme tryk på gassen. Dette har jeg indtil for nyligt tilskrevet at der ikke er så meget i flasken.

Jeg har studeret det lidt, og har fundet ud af (så vidt jeg har forstået) at det skyldes at Propanen er der mere tryk på (fordi den har et lavere kogepunkt), så den forsvinder fra flasken første, og der bliver % vis mere og mere Butane i flasken.
Og hvorfor er det så et problem? og Hvorfor et det især et problem om vinteren?
Det er det fordi de forskellige gasarter har forskellige kogepunkter (den temperatur hvor væsken bliver til gas). Butane (n-butane) koger ved - 0,5 grader, Isobutane koger ved -12 grader, og propane koger ved -42 grader. Gassen bruger meget energi i processen med at gå fra væske til luftart, derfor bliver den flydende gas kold, og der kommer måske is på flasken, og så har vi balladen, for væsken bliver så koldt, at Butan kun meget langsomt bliver til gas, og man får en meget "fesen" brænder.

Hvad kan man gøre? 

Der er 2 muligheder.
Enten kan man holde sin gas varm, ved at stille den i en gryde Koldt eller lunkent vand. IKKE varmt vand.
Eller også kan man købe en anden gas.

Vinter gassen skal indeholde Isobutane og Propan gas, og ingen Butane gas. Så har vi igen balladen, for hvem laver det. Først en tur i spejdersport, næ... de havde kun Butane-propan blanding.
så på nettet for at læse. Fandt denne meget informative blog, hvor jeg kunne læse at Jetboils gas er en Isobutane/propane blanding. Det er indtil videre den eneste gas jeg har kunnet finde med denne blanding.
Så for mit vedkommende er Jetboil Jetpower gassen et must på vinterturen fra nu af.
Jetboil gassen kan bl.a. købes her, og er ikke dyrere end den "almindelige" gas. Men prøv at se dig omkring hos dine lokale grejpushere, da gas ikke uden videre sendes med posten.

Kender du andre mærker med denne blanding, så send mig gerne en besked.

Hold varmen - Hoved, hals og hænder. VIDEO

Aclima uldundertøj til kajakbrug

Jeg har i noget tid arbejdet på at opgradere mit kajakgrej til vinterbrug.
Centralt i forhold til komfort og i forhold til sikkerhed er, efter min opfattelse, den beklædning jeg bruger under tørdragten.
Jeg har tidligere brugt almindelig ski undertøj inderst, med en fleece heldragt ovenover. Senere købte jeg en langærmet uldundertrøje fra Uldvang. Den har jeg dog ikke være særlig begejstret for, jeg syntes at den ret hurtigt blev meget løs og slasket.


For et år siden købte jeg et par Aclima warmwool boksershorts, fordi jeg ofte havde en våd, og dermed kold, bagdel pga. en dårlig tørdragt. Disse Boksershorts har jeg været vældig glad for. Har brugt dem meget og de har holdt formen rigtig godt. De er vævet tæt og er rigtig behagelige.
Så da jeg havde indstillet mig på at skulle ud og have fat i noget mere uldtøj til outdoore brug, og i særdeleshed til under tørdragten faldt valget på Aclima.



Jeg har ladet mig inspirere af flere andre kajakroere til at prøve brynje/ net undertøj. Så jeg har valgt et system der består af 5 dele.
Inderst Aclima Warmwool boksershorts, herover Aclima Woolnet langærmet trøje og Aclima lange Woolnet bukser.
Brynjen er markant anderledes at have på end en almindelig svedundertrøje, tror dels at det er fordi den er af uld, og dels fordi den er i net. Jeg har nogle gang følt at en polyester undertrøj kan være ubehagelig at have på hvis jeg får det varmt. Min fornemmelse er, at brynjen har en større evne til at regulere temperaturen, således at den altid er komfortabel at have på. Selv om det er en brynje, har den en god pasform, og sidder godt, også efter flere gange i vask.


 Over brynjen har jeg et sæt Aclima Warmwool lange underbukser og en Aclima Warmwool lang undertrøje.

Grunden til at jeg vælger en todelt Warmwool løsning er den, at jeg syntes at den giver mig en større fleksibilitet i forhold til at regulerer temperaturen afhængig af aktivitetsniveau og vejr. Jeg havde haft nogle overvejelser i forhold til om det kunne blive et problem at en todelt løsning vil skille på midten, og dermed danne kuldebro. Dette er jeg ikke bange for mere. Tvært imod. Overdelene er lange, så der er et stort overlap. der giver en rigtig god samling.

Brug af tøjet i praksis.  

Der er flere fordele ved at bruge uld. Uld kan suge 35% af sin egen vægt i vand uden at føles våd, og det isolerer selv om det er vådt. 
Egenskaber der er fantastiske i en tørdragt, og en sikkerhed, at tøjet varmer selv om der skulle slippe lidt vand ind ved en tur i vandet.
Uld er endvidere varmeregulerende, så man ikke fryser, men heller ikke så let overophedes. Jeg tror at jeg bliver rigtig glad for brynjen til sommer, i situationer hvor jeg vælger at bruge tørdragten selv om temperaturen er høj, fx, til surf, leg og rul.

Tøjet, er vævet i merinould, det har den fordel at det er meget komfortabelt at have på. De gamle grove uldprodukter kunne være meget generende at have på fordi de kradser, merinould kradser overhovedet ikke, det er blødt og meget komfortabelt at have på.
Endelig har uld den fordel, at det ikke begynder at lugte på samme måde som polyester gør. Selv om det har været brugt nogle dage, kan man roligt sige goddag til familien når man kommer hjem fra tur, uden at blive smidt på hovedet i bad.
Det er fornuftig hurtigt til at tørre, selv om det er lidt længer om at tørre end polyester. Det er en stor fordel, så tøjet også kan bruges om natten når man skal i posen, hvor det også gør sig rigtig godt.
Hvis jeg alene havde planer om at bruge tøjet når det er "rigtig vinter" tror jeg at jeg ville have valgt Hotwool trøje og bukser i stedet for Warmwool, for at få mere tykkelse i tøjet, men med den nuværende løsning et de tøj jeg kan bruge året rundt, og så kan jeg supplere med fleece eller et grovere uldprodukt over dette sæt hvis der bliver behov for det.
Så, hvis du står overfor at skulle købe uld undertøj til friluftslivet, så prøv at se lidt nærmere på Aclimas produkt serie. Jeg syntes at det er et godt, holdbart og komfortabelt produkt.

Jeg har lavet en lille video om tøjet:

Novembertur: Rundt om Mors - Dag 2

Har du endnu ikke læst 1. del af turen rundt om Mors, kan du med fordel starte her
Vækkeuret ringede kl. 6, det tog dog lidt inden jeg sådan rigtig kom i omdrejninger. Tændte for min gas Trangia, og ville koge noget vand til termoflasken. Selv om flasken kun var lidt under ½ tom, kunne jeg ikke få fut nok under den til at jeg kunne få gryden ordentlig i kog. Bras. Gad vide om det er fordi det er koldt, og jeg bruger de lange ukrudsbrænder flasker??? Ellers begyder jeg at forstå hvorfor Erik B. Jørgensen skriver at han hader gas.
Nå, nok om det. Jeg fik noget yoghurt i skrudten, pakket sammen, Jeg kan simpelt hen ikke forstå hvorfor jeg altid slæber alt det skrammel med, for meget tøj, for meget mad, for meget vand og en del "Just in case.." ting. Noget af det skyldes denne gang at det var ret koldt, og jeg ville helst ikke komme til at fryse for meget.
Jeg fik det hele pakket i kajakken igen. Men da jeg pakkede teltet ned, opdagede jeg, at en af stængerne er ved at knække, surt.

Vejret er fint, og i det område her er vinden ikke så kraftig. Der er en del lerskrænter i dette område.

Th.: En landmand syntes åbenbart bare lige at den gamle stald kunne køres ud over kanten, her generer den vis ikke nogen... Shame on you...

Så nåede jeg frem til endnu en bro, denne gang Vilsund broen, her blev den lette modvind igen til lidt mere modvind. Her skiftede jeg igen pagaj, indtil nu havde jeg roet med Werner little dipper, en rigtig fin pagaj, med et rigtig godt bid i vandet trods det lille blad. Nu jeg skulle ud i modvind igen, og da jeg begyndte at lege med tanken om at nå hele vejen rundt idag, skiftede jeg til min grønlandspagaj igen. Mums. Fra Vilsund og ned til Nees sund var der en "pæn" modvind, vel 5-6 ms og i perioder bølger op til ½ m lige imod mig. lidt irriterende når DMI havde lovet 2-3 ms. Ikke mere flæberi videre....

Det var nu meget godt jeg kørte til Vejle efter de solbriller. Solen hænger meget lavt på himlen på denne årstid.













Men går alt for tidligt ned.













Ved Nees sund bliver Kayaliten igen tændt, og pandelampen kommer frem, dækstasken får en extra cola og 4 plader chokolade og en ½ l cacaomælk. Jeg havde nu sejlet 35 km idag, og så vidt jeg kunne måle på kortet var der ca. 30 km endnu, den korteste vej over til bilen.
Vinden var aftaget noget, og der var ikke så stort et stræk vinden kunne bygge op her, så vandet var stille, så jeg stak direkte til sydspidsen af Agerø og herfra direkte mod Hestør Odde, utrolig fredfyldt og stille. Da jeg kom tæt forbi Munkholm Odde kunne jeg dog skimte noget inde tæt ved kysten, var det en skydepram?? pludselig lød der et ordentligt plask, og det viste sig at det var 2-3 sæler der lå på en sten. Så bliver man nu lige lidt forskrækket. Jeg sejlede efter landkending, da det var helt skyfrit og næsten fuldmåne. dog brugte jeg kortet i min GPS til at orientere mig mellem de forskellige øer og halvøer. Jeg arbejde mig stille og roligt fremad. Da jeg havde rundet Hestør Odde blæste det igen op, da der her er et langt stykke åbent vand helt nede fra Venø bugt, men det gjorde ikke så meget, da jeg sejlede kystnært, og der var pålandsvind. Da jeg nærmede mig sønderby havn, og kunne se lamperne på havnen, fik jeg en lidt underlig oplevelse, for selv om jeg sejlede op imod havnen, var lysene pludselig væk igen. Det gik lige lidt inden jeg fattede at det var en tyk fed tåge der kom masende med igennem Salling sund. Blev sådan lige lidt urolig og ærgerlig, nu var jeg nået så langt, omkring 8 km op til bilen. Jeg gik tættere på land, og lod mig opsluge af tågen. Da jeg lige havde vænnet mig til tågen, valgte jeg at sejle videre. Jeg valgte også, at lægge så tæt på land som muligt, så kunne jeg stadig se kysten tydelig. Der var godt nok ind imellem nogle ret store sten, men naiv som jeg var tænkte jeg: "Hvor stor er sandsynligheden lige for at sejle ind i en af dem?" SKRUNK........ og jeg sad fast oppe på en stor sten.... hm... lidt længere ud, stadig god kontakt til kysten og forsigtigt videre. Stille og roligt gik det videre op mod mål. Efter Sillerslev Øre havde jeg et par gange den store oplevelse at sejle gennem et område men Morild, fantastisk syn, der går 2 lysende striber ud fra forenden af kajakken, og det vand pagajen virvler op bliver helt lysende. Jeg lagde også mærke til at brændingen inde ved land var helt selvlysende. Det er vist noget med nogle alger. Det lykkedes mig ikke at få et billede af det, men har funder nogle på Google her.

Endelig, efter en dagsetappe på 65 km, og 104,6 km ialt kunne jeg gå i land igen lørdag kl. 22:17, efter 33 timer og 12 minutter. Gad vide, om der ikke kunne lade sig gøre at tage Mors rundt i et hug... ikke idag.  

Novembertur: Rundt om Mors - Dag 1

Så blev det igen tid til at komme på tur. Jeg havde længe regnet med at jeg skulle videre på min tur langs den jyske østkyst, men det kneb mig med hjemtransporten da familien skulle noget andet, så jeg valgte i stedet at gøre et forsøg på at komme rundt om Mors. 

Jeg havde egentlig tænkt at jeg ville stå meget tidligt op fredag morgen, så jeg kunne være på Mors når det blev lyst, men jeg havde haft travlt med alt muligt andet hele ugen, så jeg havde slet ikke nået at pakke noget.  Jeg valgte i stedet at stå op som jeg plejer, og afleverer børnene inden jeg gik i gang med at pakke. Så gik der en masse tid med det tik tak tik tak, lørdag var der meldt solskin hele dagen, så jeg skulle huske solbriller, men hvor var de nu hende... p.. de ligger i min kones bil, som nu var i Vejle... øv. jeg har før prøvet at ro op mod solen i længere tid uden solbriller, og det er altså ikke særlig rart, og på denne årstid står solen meget lavt. Så jeg valgte at køre til Vejle og hende dem, tik tak tik tak, som tiden dog går...

Så først fredag kl. 13:05 kunne jeg trække kajakken i vandet, og endelig var jeg afsted, og 100-120 km kyst lå forude og ventede på mig. jeg havde fredag til søndag til rådighed, nu var det halve af fredagen allerede gået, og søndag så det ud til at blive rigtig dårligt vejr.
Jeg havde 3 nye ting med på turen. 2 "nye" brugte werner pagajer (en little dipper og en ikelos).

Og så har jeg anskaffet mig noget lys til kajakken. En kayalite, som er kajaklys når det er bedst. et must hvis man vil sejle i mørke, og rigtig godt at have en dag som idag med dårlig sigtbarhed og dis.

Havde ud over de 2 werner pagajer, og så min vante cedertræs grønlandske langturspagaj med, den har dog skiftet farve siden sidst, nu er den sortlakkeret. Ikke fordi det er bedre, men måske lidt pænere, men det er jo en smags sag.

Første del af turen var i medvind 6-9 ms. og lidt godt sø med mulighed for lidt surf i ny og næ. Her rund om den nordlige kant af indsejlingen til Nykøbing Mors var der en del brænding da vandet var lavt ind mod molen.
Ideelt til at prøve Werner ikelos af, en pagaj med stort blad, med rigtig god støtte i et lavt støttetag, og en pagaj der virkelig kan accelereres med hvis man skal fange en bølge.

Det regner bravt, men hvad gør det når man er ordentligt klædt på.

Nord for Nykøbing vælger jeg at gå direkte over Dråby vig, et kryds på ca. 6½ km. Sigtbarheden var omkr. 3-4 km, så jeg kunne ikke se mit mål. Jeg havde dog altid landkending, langs kysten af mors. Men det var en meget interessant oplevelse at sejle alene efter GPS. Jeg kunne mærke at jeg var "bange" for at trække for langt ud, så jeg havde en tendens til at trække ind mod land. God lærring at erfare at det indre kompas bliver totalt forvirret, når der er vand så langt øjet rækker.

Vel over gik turen vidre nord på. Omkring Ejerslev Havn begyndt skumringen og mørket at nærme sig. Heldigvis begyndte vinden også at lægge sig, til vel 4-6 ms.
Efter 21 km, var jeg ved at være godt træt i armene at det "Høje Gear" med ikelos pagajen, men havde også tilbagelagt 21 km incl. en pause med landgang på 3 timer. Max hastighed ifølge GPS 13,4 km/t.
Det føltes rigtig rigtig godt at få grønlandspagajen i hænderne igen, det var som at starte på en frisk igen, og jeg fik mod på at fortsætte lidt endnu. Tændte min kayalite og tog pandelampen på, og monterede min lille men kraftige lommelygte i vesten, så jeg dels havde noget at signalerer med, og dels let kunne orienterer mig langs kysten for at finde et godt sted til lejr. Det sidste ca. 2 km mod nordspidsen er lidt frustrerende, på et tidspunkt er der vand over, men det er så lavt at jeg ikke kan sejle over, og må fortsætte videre helt ud omkring feggerøn, men endelig er jeg rundt, og kan begynde turen ned ad igen. Jeg havde håbet på at komme mere i læ end jeg gjorde, men ak, hele vejen ned igennem feggesund var der modvind, så der skulle arbejdes lidt mere. Langs nordkysten af "toppen" af Mors var der læ og vandet var helt roligt. Jeg fortsatte hen forbi molerværket, som også så ud til at være i drift en fredag aften. Da jeg rundede skarrehage gik det igen syd på, og igen i modvind. Godt de havde lovet at vinden ville aftage til 2-3 ms om lørdagen. Da jeg nåede ned til Skarregård Plantage besluttede jeg mig for at det var nok for idag. Tillod mig at sætte mit telt op på stranden.

Jeg havde planer om at sejle videre så snart det blev lyst, så her kunne jeg vist ikke generer nogen. Fik banket pløkkerne i den stenede strand. Kom ind, noget luft i madrassen, varme på trangiaen og en dåse pasta bolognese over. Ikke at det smager godt, men det virker...
Dagens etappe 39,6 km.

Læs om næste del af turen her

Morgentur i Lillebælt.

Havde aftalt med Ulrik, at vi skulle på en lille morgentur til Lillebælt for om muligt at træne lidt teknik rundt om bropillerne ved den gamle Lillebæltsbro.

Vi mødtes ved Søbadet ved Middelfart, kl. 8. Da vi når ned til broen, er den allerede optaget.

© Ulrik Schou

Sælen listede dog lige så stille i vandet da vi kom tættere på vandet. Den holdt dog pænt øje med os, og var lidt nysgerrig. Da vi havde været væk 1½ time og kom tilbage til en lille pause, den tilbage på sin plads, heraf fotoet fra vandsiden. sød lille fyr.

Der var ikke det vilde gang i bæltet, så vi benyttede lejligheden til at inspicerer broen, og sejle en tur langs Middelfarts havn.











Bemærk rygfinnen på nederste billede, som stammer fra et par marsvin der lagde ruten mellem os og havnen. Da jeg fik kameraet over på video var de desværre væk igen.



















Efter en god pause med det basale, rundstykker, kanelsnegle, kaffe og juice, brugte vi en times tid på lidt teknik, redninger og rul. Skulle jo lige have tjekket om min nye gamle tørdragt var tæt efter jeg har skiftet manchetter, og finde ud af om man kan rulle med sådan en Werner spade. Svaret er yes, og yes..

P&H team Danmark siger tak herfra...

På vejen hjem slog vi lige et smut forbi Havkajakken og friluftsliv i Fredericia, hvor der var selvbyggertræf.

Udskiftning af latex mancheter på tørdragt

Jeg har købt en "ny" tørdragt. En kvalitetsdragt som ikke er blevet brugt andet end ganske få gange for 3 år siden. Ser ud som ny, pånær latexmancheterne. De er ikke blevet plejet, så de er blevet møre, og der er gået hul i dem.
Så nu var overvejelsen, skal jeg ud og betale 1300 kr. for at få dem skiftet, eller kunne jeg selv gøre det.
Efter lidt søgning på nettet besluttede jeg mig for selv at gøre det.
Jeg fandt nogle nye mancheter hos latexfabrikken, jeg var lidt i tvivl om, hvilken halsmanchet jeg skulle have. De har både en fleksibel, en normal og en stærk. Jeg ringede til dem og spurgte, og fik en god snak, med en forhandleren, som gav sig tid til at forklare hvordan jeg gjorde det bedst. Han gjorde mig også opmærksom på, at der på deres side lå en monteringsvejledning som var lige til at gå til.
Da jeg havde lavet min online bestilling, gik der 5 minutter, før han ringede tilbage. Han skulle bare lige være sikker på at halsmancheten havde den rigtige størrelse da jeg havde valgt large. Det kalder jeg altså god service.
2 dage efter havde jeg min pakke, men en fleksibel hals manchet, 2 håndleds manchetter, og en dåse lim, det hele leveret for 360 kr.
For at udskifte mancheten skal man bruge noget der passer i hullet til hhv. håndledet (1½ l flaske) og halsen ( en spand), Acetone, sandpapir, lim, en pensel, bagepapir.

Først klippes den gamle manchet af, sådan at det stykke der er limet fast på dragten bliver på. (den nye manchet limes oven på den gamle).

Herefter vende vrangen ud på dragten, den gamle stump manchet slibes med et stykke sandpapir, det sammen gøres med det stykke af den nye manchet som skal limes på, denne slibes på ydersiden.
Herefter tørres delen der skal slibes af med acetone.

Herefter påføres limen med en pensel på begge overflader, og limen får lov at tørre (der bruges kontakt lim her).













Og så kommer det svære, at få manchetten til at sidde rigtig inden den kommer i kontakt med den anden lim, og her kommer bagepapiret ind i billedet. Man lægger bagepapir rundt om den del af dragten med lim på, trækker den nye manchet ned over, og kan stille og roligt placere den så den sidder rigtigt. Herefter trækkes bagepapiret forsigtigt ud, og de 2 sider lim kommer i kontakt og mancheten sidder fast. Smart!!! Herefter gned jeg lidt på limningen for at få evt luftbobler ud.




Efterfølgende lagde jeg lige en tynd limstribe hen over kanten af samlingen for lige at hæfte evt. løse kanter på  samlingen. Og vupti. dragten er så god som ny igen.
Hals mancheten var lidt mere tricky at få ordentlig på, så det tog lidt ekstra tid. De 2 håndledsmancheter skiftede jeg på ialt 1½ time.

Efterår på den jyske østkyst - Kalø vig til Ebeltoft vig

Så var det tid til igen at tage en bid af den jyske østkyst. Sidst jeg var afsted nåede jeg til Kalø vig. Så det var også herfra min tur begyndte denne gang. Vil du læse om min tur på den jyske østkyst, skal du starte her Jeg lagde fra land fredag kl. 14 med ambitioner om at nå til Ebeltoft, 70 km længere fremme, sidst på dagen lørdag, men vejrudsigten var ikke just med mig. idag skulle vejret starte med 6-8 ms fra øst, men bygge op til 10-12 ms. i løber af eftermiddagen efterhånden som jeg ville komme ud i mere åbent vand. I det vejr kunne jeg kun sejle så længe det var lyst så dagens mål var skødshoved, hvor der er en primitiv teltplads på 56 12.007, 10 20.869 , eller Skødshoved strand hvor der skulle ligge et shelter på 56 10.845, 10 22.524.
Men først var der lige 8 km med 6-8 ms modvind der skulle overvindes. Forbi Kalø Slotsruin

Et lille kryds over til vrinders hoved på ret lavt vand, og med en del store sten i vandet. Lidt på afstand kunne jeg se en sæl ligge på en sten og vippe med halen.

Herfra gik noget lettere mod skødshoved, dels i læ og dels med vinden skråt ind bagfra. så hastigheden ændrede sig fra 4 km/t til 6-7 km/t.

Da jeg rundede Skødshoved, var der læ, og vejret var godt, og kl. var ca. 18 så jeg besluttede mig for, at fortsætte over til Skødshoved strand, hvor der skulle ligge et shelter (som en del af kajakruten syddjurs). Da jeg rundede skødshoved igen, kunne jeg konstaterer at vejrudsigten så ud til at holde, vinden var taget til. Så det var hårdt arbejde de sidste 2½ km til shelteren lige syd for havnen ved skødshoved strand. strabadserne blev belønnet med en overnatning i danmarks vel nok mest unikke shelter.

Shelteren har en længere historie. Søren Walther (som jeg havde aftalt at ro dagens etappe sammen med) og jeg drøftede noget hvad den skulle ligne, da vi mødtes ved shelteret. Jeg havde sovet i en muslingeskal, og han syntes at det lignede et hvalgab, med barder og det hele. Da vi senere blev kørt tilbage til vores biler af Søren Brink, kunne han fortælle at jeg havde sovet i en sten... som en sten... i en sten... Den var lavet som et afgangsprojekt, og var designet til at ligne strandens andre sten. Støbt i syreneutralt beton, så den med tiden skulle få samme patina som de øvrige sten på stranden.
Ulempen ved at sove i shelter på denne årstid, i dette vejr er, at det er meget svært at få tørret tøj. Plejer at hænge det op i teltets loft, og lade det tørre af brænderens varme. I stedet fik det en tur af håndtørreren på det nærliggende toilet ved lystbådehavnen. 10 min, så var det hele tørt igen... smart syntes jeg selv...

Natten forløb godt. jeg sov lunt og godt, men var noget spændt på hvor langt det ville være muligt at nå idag. meldingen var 10-12 ms og 1-1½ m bølger når vi fik rundet mols hoved, og i særdeleshed når vi rundede sletterhage fyr. Dog skulle vinden aftage i løbet af dagen, for sidst på dagen at tage helt af. Men jeg kunne se,  at det var væsentlig roligere her til morgen, end det havde været dagen før, men alligevel, var vi noget spændte på hvad vi mødte.
Da vi rundede mols hoved rejste vandet sig noget, men ikke som forventet, da der her var 10 km åbent vand i vindretningen. Den næste time arbejdede vi os stødt og rolig op imod vinden, som vel var 6-8 ms nu.

God tid til at nyde den smukke natur... og den konstante regn...
Inde ved rønnen i begtrup vig holdt vi dagens 1. pause efter ca. 10 km. her var vi allerede kommet mere i læ, og kunne se frem til en tur langs helgenæs i læ og næsten fladt vand.
Dagens 2. pause holdt vi ved endnu et charmerede shelter lidt nord for sletterhage fyr efter knap 20 km.

Dette shelter er indrettet i en gammel industri bygning, og er fornyligt blevet malet, og der er blevet installeret en art brændeovn inderst.
Stranden her, er dog ikke specielt fremkommelig.






En surf landing kan bestemt ikke anbefales, der er ingen vej uden om et par våde fusser...

Vi var noget spændt på hvad der ventede os rundt om hjørnet, men var begyndt at ane at DMI havde snydt os.

Det var som om vandet var lidt for fladt, ikke engang med et lystfiskermål og almindelig kajakoverdrivelse kunne vi få de bølger til at være 1m.
Da der kom en Catlink færge sejlede vi ud ad, i håb om at fange en bølge fra den.
Men ak, den var for hurtig, og bølgen var ebbet ud inden vi kom tæt nok på.

Men vandet var lidt sjovt lige ud for fyret, der var et strømskel hvor bølgerne/dønningerne kom fra 2 sider, og skabte nogle sjove, men ganske rolige, strøm rotationer i vandet. ude ved den røde bøje, var der en pæn østgående strøm. Vi kunne godt mærke at det var et stort vand, men bølger var det næsten ikke noget af, og den varslede vind var helt væk.

Vi fortsatte turen rundt om det smukke Helgenæs, og tog dagens 3. og sidste pause ved Fuglsø vig i Ebeltoft vig Efter 32,5 km.

Herfra gik turen det sidste stykke ind til Bogens Strand tæt ved bunden af Ebeltoft Vig.
Her havde Søren Brink været så venlig at tilbyde at hente os, og køre os over til vores biler igen. At han så i øvrigt inviterede på Rødvin, mørbrad og kajaksnak gøre jo bare dagen endnu mere vellykket.

Tak for turen til Søren Walter Eriksen og for kørsel og mad til Søren Brink (2 af formændene i Kajak anarkisterne...)

Turens distance:
Fredag 22,6
Lørdag 37,5
Vejr:
Vind 0-12 ms
Bølger 0-0,75m
Regn lørdag formiddag, ellerstørvejr og spredt skydække.

Distance ialt for min tur langs den jyske østkyst hertil: 305,6 km.

Følg næste etape her