BCU 4* Træning og Costal navigation kursus - 3 dage i vadehavet.

Så blev det endelig tid til at komme ud og prøve lidt mere kræfter med vadehavet, med roning i tidevand, få prøvet egenfærdighederne af i mere uroligt vand, arbejde med turledelse og navigation samt en hel dels teori om navigation, tidevandsberegning og turplanlægning. Det blev til en del tid i teorilokalet, alias tv-stuen på Rømø familie camping. Men det blev heldigvis også til en del timer på vandet.



Den teoretiske del, Costal navigation, som er berammet til en dag, blev fordelt ud over alle 3 dage, det var rigtig godt, for ellers tror jeg vores små hjerner var smeltet sammen. Der skulle regnes, tænkes, måles og forstås. Jeg var rigtig rigtig glad for at jeg havde forberedt mig, ved at læse "Seakayak Navigation", bogen som jeg tidligere har anbefalet.

Dag 1

Førstedagen, onsdag, gik med introduktion til BCU4* niveauet, og en snak om hvad vi skulle igennem. Så gjorde vi klar til at komme på vandet. Vi kørte til havneby, hvor vi gik ud fra havnen, og arbejdede med manøvrering, egenredninger, komplekse redninger med manøvreringer etc. Der var en stor viden og erfaring i gruppen og Nick Cunliffe, en meget erfaren BCU5* coach, lyttede gerne, og delte ud af sin store erfaring med teknik og redninger i vanskeligt vand.

 Efter en skøn tur på vandet, var det tilbage i tv stuen til 1½ times teori.

Dag 2

Tirsdagen startede godt, men så fik Nick den håbløse ide, at vi på dagens kryds til sylt, skulle starte ud fra Sønderstrand = Bære kajakken de sidste ca. 300 meter ned til vandet. Heldigvis kunne vi køre det første lange stykke ud over stranden.




Snart var den del dog klaret, med godt samarbejde og lyst til at komme på vandet.

På vejen til sylt skulle der trænes turledelse, og selvfølgelig blev vi ramt af uheld. Flere kæntringer og søsyge. Særdeles forstyrrende når man forsøger at holde en kurs med 1½ knob strøm på tværs af vores kurs.








Vel i land på stranden på Sylt var det tid til frokost inden vi skulle ud og se på de fantastiske og specielle forhold der er med strøm rundt om hjørnerne på den tyske halvø Sylt.
Så der var vi så, 5 danske kajakroere, med en Engelsk instruktør, i Tyskland...

På denne dag var det ca. 2 knob strøm rundt om hjørnet, som gik op imod ca. 6 ms. vind. Det gav fantastiske forhold at træne egenfærdigheder i. Et område med meget levende vand, meget skarpt afgrænset til et område hvor vandet stod næsten stille.

Nick foreslog at vi først brugte lidt tid på at blive fortrolige med vandet... Det var som at lukke en flok kvier på græs efter en lang vinter.... Der blev gået til den i det levende vand. 

Hvad jeg nok lige skulle have tænkt på var, at der også skulle være kræfter til alle de ting vi skulle igennem bagefter. Pyt det var hårdt at komme gennem hele repertoiret med, makkerredning, selvredning, rul, kontakt bugsering, makkerrening med bugsering etc, i det vand. Men hvor var det bare sjovt...

På turen tilbage til Rømø stod den igen på turledelse og navigation. Nick mente vist at vi havde svømmet nok for idag, så ingen kæntringer på denne del af turen. Tilbage på stranden, var det blevet mere lavvandet, så det gav lige 50 meter mere at bære...

Vel tilbage tog vi lige en times costal navigation igen inden vi kørte ind til Havneby og fik en ordentligt måltid mad med masser af proteiner.

Dag 3

Fredag mødes vi kl. 8:00, og kørte til havneby, hvor den først stod på manøvrering, inden vi tog ud i sundet udenfor havnet, og trænede lidt redninger igen. Som sidste praktiske punkt på dagsordenen, skulle vil træne vanskelig landing på klippekyst. Klippekysten var i denne øvelse den skrå betonmole som omkranser havnen. Det er som en stort stykke sandpapir korn 4, det var hårdt ved både fingre og kajak. Godt jeg har gelcoat på lager...

Tilbage på land, var de tid til de sidste 3 timers navigation, hvor vi hver især skulle løse en opgave, med turplanlægning i farvand hvor der skulle beregnes tidevand.







Inden vi fik set os om var de 3 dage gået, hovedet og kroppen var godt brugt. Tak for godt samarbejde til mine medkursister, håber at vi ses til prøven til maj.

DKF havkajak instruktør 1.

Så blev det tid at stifte bekendskab med instruktøruddannelsen. Valget blev DKF systemet. Det er det vi bruger i klubben. 

Jeg havde tilmeldt mig et kursus i DKF regi, på Skanderborg vandrehjem. Et fantastisk charmerende sted. At kokken så serverer flæskesteg med hele svineriet, gør det jo ikke just ringere...

Kursusindholdet, var en skøn blanding af teori, på land og på vandet, og praksis, fortrinsvis på vandet.
Vi havde et fint undervisningslokale til vores rådighed (med kaffeautomat) hele weekenden, her foregik en del af den teoretisk undervisning, som bl.a. omhandlede instruktionsteori, turplanlægningen. EPP systemet, sikkerhed osv.


Lørdagen gik med instruktion, Her er det Preben der dissekerer en makkerredning, så alle får en fornemmelse af hvad der skal foregå når vi lidt senere går på vandet.
Lørdag aften gik med teori igen.











Søndag var der en dels turleder teori og praktiske øvelser på programmet. Utroligt som ting har den med gå gå galt på sådan en tur. Vi fik alle lov at prøve kræfter med at holde styr på de ustyrlige, de hjælpeløse og de søsyge.

Nå, alle overlevede, og mindst ligeså vigtigt, bestod. Så nu kan jeg vel egentlig kalde mig Havkajakinstruktør...

Hvis jeg skal sige lidt om niveauet på Instruktør 1, så ligger det meget godt placeret et sted mellem EPP2 og EPP3. Så vil man både arbejde på egenfærdigheder og uddanne sig som instruktør, så kan man fint tage på et Instruktør 1 kursus,  inden man går videre med EPP3. Selvfølgelig er der mange af EPP3 færdighederne der er særdeles hensigtsmæssige at have med sig ud i virkeligeheden, også som instruktør 1.

Skøn weekend, med flinke mennesker og en dygtig instruktør.

Hilleberg Allak - Anmeldelse

Jeg har nu haft mit Hilleberg Allak telt i et lille år. Det følger mig nu, på alle mine kajakture, men har også været med på kanotur og overnatningsture i Danmark og Sverige. For mig at se, er dette telt tæt på at være det helte ideelle telt til kajakbrug.

Jeg vil prøve at skrive lidt om hvordan jeg har oplevet teltet i forhold til de ønsker og krav jeg havde til mit nye telt, og så har jeg lavet en video, hvor jeg mere i detaljer viser teltet.






Hvorfor blevet det lige dette telt? Det korte svar er, at det lever op til de krav jeg har til et telt til kajak og turbrug.
Jeg havde i lang tid være på udkik efter et nyt telt, og jeg havde en række ønsker til teltet.
- Ligge længden skulle være min. 220 cm, og gerne mere. Jeg er 188 cm, og oplevede i det gamle telt, med en liggelængde på 210 cm, at fodenden af soveposen blev fugtig i nattens løb, når det regnede, fordi fødderne ligger og skubber inderteltet ud mod oversejlet, med det resultat at der trænger fugt ind. Allak har en liggelængde på 230 cm. Perfekt.

- Teltet skal være 100% selvstående. Jeg havde et semi-selvstående telt før, og det var jeg rigtig glad for, men ville denne gang have et hvor apsis også bliver stående selv om det ikke er til at få pløkker i. Det er Allak, teltet kan sættes helt op, og så kan jeg bare tage ved det og flytte det rundt, så jeg syntes at det står rigtigt i forhold til underlaget (se videoen)

Hvorfor syntes jeg det er vigtigt? Jo flere krav udstyret stiller til omgivelserne for at fungerer, jo mere begrænset bliver jeg i mine udfoldelser (tydeligt kommer dette f.eks. til udtryk med en hængekøje, hvor jeg er afhængig af at ende et sted med træer, det begrænser, hvis ikke jeg skulle have 2 sovesystemer med).

Et selvstående telt som dette, kan sættes op overalt hvor der kan findes en plet med en diameter på små 3m. F.eks. skovbund, strand, grus, klipper.  Fælles for disse områder er, at det kan være svært at få sat pløkker i, så de rigtig kan holde noget. Med et selvstående telt behøver jeg ikke bekymrer mig særlig meget om det, og det giver en god tryghed at vide at jeg altid kan finde et sted jeg kan slå det op. Især ved kysten hvor man jo i sagens natur ofte opholder sig på en kajaktur, finder jeg dette krav vigtig, da det jo har det med at blæse mere her. Kombinationen af løst underlag, blæst og et telt der falder sammen hvis pløkkerne glider op, er unødvendig uhensigtsmæssig. Jo Jo... selvfølgelig kan det lade sig gøre, og mange har gjort det. Men jeg gider ikke. Og jeg bruger da også pløkker, og også gerne lidt lange pløkker i sandet.

- Teltet skal have 2 apsis. Den ene bruger jeg til vådt kajaktøj og udstyr. Sprayskirt, vest, tørdragt, pagajer etc. Ting som jeg ikke alle steder har lyst til at lade ligge udenfor, men heller ikke har lyst til at få ind i teltet. Så ofte bor disse ting i 2 ikea-poser i det ene apsis.
Det andet apsis, bruges så som indgang, til madlavning, og opbevaring af mad og andet udstyr jeg ikke har brug for inde i teltet. Dette system virker for mig, og jeg har på denne måde god plads inde i teltet til at sove, læse, skrive, spise og ordne kort og planlægge næste etape. Også her, endte jeg hos Allak, dette er der dog også en del andre telte der tilbyder.


- Teltet skal have en fornuftig siddehøjde. Dvs. min. 1 meter, og gerne mere. Allak har en siddehøjde på 105 cm, så det går an. Det gør at man kan sidde op i teltet, det er til at klæde om, og bevæge sig lidt rundt, uden at få klaustrofobi. På de varme og tørre dage er dette ligegyldigt, men er man på tur i flere dage i fugtigt vejr, så er det betydningsfuldt at kunne klæde om indenfor, og få pakket sovepose etc. sammen inde i teltet, sådan at det der skal være tørt, forbliver tørt. Og det er bare lettere hvis der er lidt plads. Med lidt loftshøjde er det også muligt at have et tørrenet i loftet i inderteltet, så det fugtige skiundertøj kan tørres op, og er behageligt at få på dagen efter. Allak er forberedt til at etablerer et tørrenet, jeg har dog ikke kunnet finde et tørrenet til det, så det må jeg selv lave. God loftshøjde gør det også muligt, at have en brænder kørende inde i teltet (dette kræver omtanke!!).

- Teltet skal være let at sætte op alene, og skal kunne sættes op samlet. Jeg har også et lidt større "sommertelt" hvor inderteltet skal sættes op først, det er ok, men som et telt til turbrug i alt slags vejr dur det ikke. Jeg har prøvet at sætte sådan et telt op i silende regn, hvor der, da jeg endelig havde fået oversejlet på, stod små søer af vande inde i sovekabinen.
Så op med telt, indertelt og footprint i et stykke. Det betyder, at udstyret giver frihed til at sætte op, uanset hvordan vejret er, og jeg kan komme ind i et tørt telt, få varmen og noget mad, uanset hvordan vejret er udenfor. En ting jeg er blevet glad for, efter jeg har taget teltet i brug er, den måde den sættes op på. Opsætningen er skånsom overfor både stænger og telt, og er helt sikkert med til at forlænge teltets levetid. At den samles fra bunden af først, gør også at det er let at få teltet sikret med et par pløkker, eller ved at binde en bardun til kajakken, inden den samles færdig. Også en ret god ting på en blæsende strand.



- Endelig havde jeg som krav denne gang, at telte skulle være 4 sæsoners. Dvs. teltet skal kunne bruges hele året. På den ene side, skal den kunne ventilerer på de varme dage, og holde fygesne ude på de kolde dage. Denne udfordring løser Allak også godt. Lukkes yderteltet helt til, er den lidt varmere end det sommertelt vi har, som er meget åben i bunden. Dette kan dog løses ved at sørge for at der flere steder kan komme luft ind i bunden under oversejlet.
Siderne i inderteltet kan lynes helt fra så der kun er myggenet i siderne af inderteltet, det giver en god luftcirkulation. Ligeledes er der 2 rigtig gode store ventilationsåbninger i toppen af teltet, så fugten har gode muligheder for at trænge ud.
Er det køligere i vejret, kan man nøjes med at lave en lille åbning i toppen af inderteltet for ventilation, og på den måde holder inderteltet på betydelig mere varme. Bliver ofte overrasket over hvor stor temperaturforskellen er mellem indertelt og apsis. Er der risiko for fygesne, holdes de 2 sorte ventilationsåbninger i yderteltet lukkede, da de sorte felter er et åndbart stof. Se mere om disse ting på denne video:

Konklusion

Til mit brug, har jeg svært ved at forestille mig, hvad der skulle få mig til at skille mig af med dette telt igen. Jeg er meget tilfreds med det. Jeg bruger det altid med indertelt og footprint. Samlet, med pakpose stænger og pløkker, vejer hele herligheden ca. 3,8 kg. Ønsker man at rejse lettere, kan man med fordel lade footprintet blive hjemme, så sparer man omkr.½ kg. For mig er komfort og funktionalitet vigtigere end vægt. Så jeg har altid footprint med. 

Det er jo et telt i den lidt dyre ende, men Hilleberg har jo generelt et ry for at lave holdbare telte, så set over en 15-20 årig periode, ender det med at blive nogle billige overnatninger, og siden jeg har anskaffet mig dette telt, så har jeg solgt et par af mine andre sovesystemer, da jeg alligevel altid valgte at tage mit Hilleberg Allak med på turen. 

Jeg kan varmt anbefale dette telt. 

En god dag på lillebælt

Jeg har det jo sådan lidt med at jeg ikke syntes at der er nogen grund til at ro det samme sted en helt masse gange, når der nu er så mange steder jeg ikke har været endnu.
Nu gik turen til lillebælt. Jeg går vist lidt og pønser på noget der kunne lige "Fyn Rundt", som sædvanligt sådan en bid en gang imellem når jeg har tid og lyst. Denne tur gik med at få samlet nogle ender. Jeg manglede et stykke fra Strib fyr, og ned til den nye lillebæltsbro. Et fint stykke, med mange store flotte huse.

Herefter gik turen lidt mod syd.  Ned til føns Vig. Et lækkert sted, som vist skulle være god at lege i ved en passende vestenvind. En meget lukket og beskyttet vig, og gør at det da vist er meget svært at drive til havs ved vestenvind. Herfra gik turen op mod Fænø. Hvor aftenens måltid blev indtaget.


En tur med en enkelt kraftig tordenbyge.

 Men ellers overvejende havblik, og et skønt scenarie leveret af naturen i lillebælt.

En forfriskende, let og ikke mindst stille tur, efter 3 dage sammen med 2 børn i en kano.

Dagens etappe 31 km. Med det jeg tidligere har roet indtil flere gange af Fyns kyst, har jeg nu tilbagelagt 50 km af den fynske kyst.

Så mangler jeg bare 250 km. Men nu skal i ikke forvente at det bliver på en gang.
Har et DKF instruktør 1 kursus, og et BCU 4* kursus i kalenderen inden for den næste 1½ md. Så det kommer det nok meste til at handle om her den første del af efteråret.

Teknik og turweekend med klub kajakenergi

Weekenden d. 28-29 juni havde Tue fra klub kajakenergi inviteret til kajakweekend med lige dele kajaktræning og tur. Fantastisk koncept der varmt kan anbefales.
Vi mødtes ved draget i den nordlige ende af Helgenæs på Djursland.

Først stod den på kajakteknik. Der var fokus på kajak kontrol, med kantning, styretag. Det blev arbejdet med valg af styretag i forhold til vind og vejrforhold, og der blev arbejdet med kombinationstag.








Efter en 2-3 timers træning gik vi på land, og pakkede kajakkerne til tur. Planen var at ro rundt om Helgenæs, med overnatning på shelter- og teltpladsen lige nord for Sletterhage fyr.

De første kilometer foregik på stort set fladt vand, og fralandsvind.













Men efterhånden som vi kom længere sydpå, virkede det til at vinden gik mere i syd til omkr. SSV, med en vind omkr. 6-8 ms. gav det efterhånden lidt at arbejde med. Først i modvind, senere med vinde skråt ind fra siden, og bølger fra samme side.
Undervejs Fik jeg afprøvet min VHF radio lidt, med lidt snak med Tue undervejs. Ikke at det var nødvendigt på denne tur, men hvor blev det bare tydeligt, hvor godt et redskab en VHF radio er, hvis man f.eks. er afsted 2 turledere eller 2 instruktører med en gruppe. Det er super let at kalde op, og makkeren er dermed altid inden for taleafstand.


Jeg syntes virkelige det var skønt at komme ud i dette vand, og nød bare turen det sidste stykke rundt om Helgenæs' sydspids ved sletterhage fyr.

Landingen ved shelterpladsen ved Sletterhage fyr er en lidt krævende en af slagsen, i dette vejr, er der ingen vej uden om, valget står mellem våde ben eller ridser i kajakken. Det gik dog super godt, alle var klar til at hjælpe.

Vi gik i land og alle fik slået telt op i tørvejr. Herefter tog nogle af os ud igen til en lille surfsession i tomme kajakker. Der var dog ikke det helt vilde at komme efter, men enkelte surfture blev det dog til.

Herefter stod aftenen på spisning, hygge, lidt navigation. Nogle af os lavede nogle øvelser med navigation og turplanlægning i strømende vand, som forberedelse til BCU4* / EPP4.

Vi fik lov at nyde en skøn solnedgang fra standen i roligt vejr. Vinden havde lagt sig og det var tørt og lunt.

Dagens etape ca. 15 km, incl. tekniktræning og surf.

Søndag morgen startede stille og rolig, med lidt forskelligt morgenmad, med alt fra yoghurt, kakao, musli etc. Enkelte valgte at ødelægge morgenen med et kokos gys fra HMAK. Så var dagen ligesom igang. Og da Tue havde fået skyllet den værste smag af kokos væk var han igen klar med en lektion. Denne gang i effektiv fremadroning, med øvelser både på land og på vandet. Så havde vi lidt at nørde med på dagens tur.

Så kunne kajakkerne pakkes igen, og vi fortsatte videre rundt om Helgenæs, nu op langs vestkysten. Der var indlagt pauser undervejs. Ved turens første pause, blev vi da godt nok lige snydt at Catlink hurtigfærgen, jeg havde egentlig tænkt, at nu havde vi rundet det nordvestlige hjørne, af halvøen, så nu behøvede vi ikke at forholde os til færgens bølger. Medens vi sad og spiste, lød er pludseligt nogle trælse hule dunk nede fra standen. De fleste kajakker var blevet vendt på tværs, eller skubbet længere op på stranden, min kajak var på vej til havs ned langs kysten. En hurtig romakker løb ned og stoppede den... Tak for det :-).

Herfra var temaet busering, først med træt roer der selv kunne holde balancen, herefter med syg roer der skulle støttes.

Da vi nåede til vejs ende, på den modsatte side af draget, kun få hundrede meter over land, fra hvor vi startede dagen før, sluttede vi af med lidt redninger, selvredninger, rul etc. Det hele foregik med fuldt lastede kajakker. Jeg fik prøvet et par nye ting.
Jeg lavede en klassisk paddlefloat selvredning, mens jeg var på slæb af Tue, der trak mig afsted i et bugsertov. Det lykkedes, med hvor var det bare meget vand i kajakken. Hverken Tue eller jeg havde prøvet at lave "The Dump" , men vi blev enige om at give det et forsøg. Det gik faktisk forbavsende godt, med lidt øvelse er det en enormt hurtig måde at få tømt kajakken for vand på. MEN... man skal være indstillet på at det er en øvelse der slidet hårdt på grejet, især sprayskirtet er meget udsat ved denne øvelse.

Efterhånde som vi fik afreageret, og blev kolde, gik vi på land, fik skiftet til tørt tøj, fik hentet vores biler over, og kunne runde en fantastisk weekend af.

Dagens etappe, ca. 12 km. Så 27 km ialt. + en masse læring og rigtig godt samvær.