BCU3* kursus og prøve

Så blev det tid til endnu engang at komme ud og prøver kræfter med teknik, færdigheder og sikkerhed. Jeg var egentlig godt igang med EPP3, hvor jeg havde gennemgået kurset, og blot manglede prøven. Men den prøve jeg havde satset på sidste år, var overtegnet, og da jeg fandt ud af jeg for 800 kr mere end hvad en EPP3 prøve koster, kunne få 2 hele dages kursus og prøve med Nick Cunliffe var den beslutning truffet. Kurset var arrangeret af Kajakgården, og fandt stede i lillebælt, med udgangspunkt ved Løveodde strand. Fænøkalv blev dog vores daglige base, og der var her rundt om, det meste af vores træning foregik, midt i lillebælt.

Et af pointerne på kurset var, opnå mest mulig kontrol og manøvre med med mindst mulig brug af energi. Første dags formiddag, gik med manøvrering, styretag og arbejde med at ændre kajakkens form vha. kantning og bevægelse af kroppen. 

En god måde at teste hvordan man holder kajakken på kant, er at tage 3 omgange hvor man ror alm. fremad, og alene roterer ved brug af kantning, så kunne jeg mærke hvilke muskler der lige blev brug på den manøvre. Men en rigtig god instruktion fra Nick´s side fik efterhånden rettet op på det meste, så jeg efterånden kunne slappe mere af. Måske endda lidt for meget, for da vi arbejdede med at begynde et telemarkssving med et bagror, endte jeg på hovedet... Men jeg kunne rulle stille og roligt op igen, og forsøgte forgæves at lade som om at det handlede om at blive kølet af... Nå, man kender jo kun grænserne, hvis man prøver dem af.

 © kajakgården

På vej til spisestedet Fænø kalv arbejdede vi med sideforflytning i bevægelse, ret sjovt når det fungerer. 

Under frokosten blev der snakket livligt (så livligt som det nu kan være når det hele skal foregå på engelsk). Men da Nick have tygget af munden begyndte han at undervise igen. Medens vi var på land fik vi en omgang med kort og navigation. Da BCU jo er et britisk system kom vi også lige en tur omkring tidevandsberegning.

Tilbage på vandet trængte vi jo efterhånden til at få vasket det værste sved af panden, men først skulle der lige trænes lidt kontakt bugsering. Stik mod min forventning fungerer en kontakt bugsering rigtig godt, hvis man hægter sig fat i snuden af reders kajak. Her er det David der får lov at skubbe rundt med mig. 

© kajakgården

så skulle der trænes, makkerredning, makkerredning med heel hook, redning af udmattet person, redning af person med skulderskade. Redning af person der har mistet både pagaj og kajak osv... find selv på flere. Her var det mig der var så uheldig at rive skulderen af led under en kæntring, hvor uheldig kan man være, heldigvis hoppede den på plads igen, for umiddelbart efter gjorde de 2 andre akkurat det samme. tsk, tsk.

På vejen tilbage til løveodde var nogle blevet ganske udmattede, og havde behov for en bugsering, sikke en redelighed. 

Dagen endte nu i god ro og orden, og vi kunne gå hvert til sit, ganske veltilpasse efter en spændende dag på vandet. 

Efter en god nats søvn, var i klar igen. Det var blæst op i løbet af natten. formiddagen blev brugt til at øve manøvrering i vind. Noget jeg ikke havde tænkt så meget på før var, hvordan jeg kan bruge kajakkens hastighed forskelligt afhængigt af om jeg skal styrer op i vinden eller ud af vinden. 

I en pause fik vi en interessant snak om pagajer. Nick var noget overrasket over at der var overvægt af grønlandske årer, på kurset.  

Herfra gik turen igen ud midt i Lillebælt, og turen blev brugt til en snak om navigation og turledelse. Midt i bæltet var vi pænt disponeret for vindt og strøm. Vi måtte enten holde godt fast i kosten, eller sidde og padle for at blive på samme sted. 

På vej over til fænø kalv opstod der desværre igen problemer. Nick mente at jeg så træt ud, og insisterede på at jeg blev bugseret over til Fænø Kalv. Her gjorde det rigtig godt med en omgang frokost. Efter frokosten stod den på opgaver i tidevandsberegning, og en snak om sikkerhedsudstyr.









Efter frokost var det igen tid at få de varme huer på, for nu var det tid til at blive vurderet i forhold til redninger. Alle fik vi en redningsopgave med indbyggede problemer som vi ikke kendte på forhånd. Min svømmer havde det problem, at han, selv om han var mentalt klar, var så udmattet at han ikke magtede at komme op i kajakken igen. Jeg forsøgte først alm. makkerredning, herefter makkerredning med heel hock, lige lidt hjalp det, nå manden ikke kunne løfte fødderne over vandet. Men hvad er det man siger, kan Jeppe ikke komme til bjerget, så må bjerget jo komme til Jeppe (aahh.. det er vist ikke helt sådan ordsproget lyder). Ved at lægge hans kajak over på siden, kunne han nærmest flyde ind, og han kunne rulles op efterfølgende.
Herefter gik turen tilbage mod Løveodde, hvor alle skulle demonstrerer selvredning og rul. Herefter var der fri leg. Imponerende at nogen kan stå oven på kajakken. Respekt.
Herefter var der kun omklædning og det obligatoriske gruppebillede med de nyslåede BCU3* tilbage.

2 gode dage, med udfordringer og god lærring.
Så nu kan alt roning defineres som BCU4* træning. Vi ses på Rømø Nick...