torsdag den 4. juli 2013

Teknik Weekend med Simon Osborne

Som sædvanligt var jeg for sent ude med at tilmelde mig, da http://www.havkajakoplevelser.dk/ arrangerede en "Teknik weekend" med Simon Osborne. Men heldigvis for mig, så var der kommet et afbud, så jeg fik alligevel mulighed for at komme med. Simon Osborne er en levende, spændende og meget kompetent kajakinstruktør der dels var super behagelig at være sammen med, og en dygtig instruktør.  Kurset fandt sted i Lejre ved "det gule kajakhus", ude i det fri. 


Vi ankom fredag sidst på eftermiddagen, og der blev etableret lejr. 
Christian fra havkajakoplevelser stod for forplejningen hele weekenden, jeg kunne bl.a. nævne: hjemmebagt kage, hjemmebagt rugbrød, grillet oksefilet med champignon risotto etc. Virkelig imponerende og helt i top forplejning. 


Så Selv om Simon, hver gang vi skulle ro tilbage til lejren for at spise, gav os nogle ret udfordrende opgaver, som f.eks. at vi ikke måtte sidde i cockpittet når vi roede tilbage, eller kun at ro i den ene side, så var alle meget ivrige efter at komme tilbage. 

En opgave der jo kan løses på meget forskellig vis.


Weekendens program var havkajak teknik. Dvs. styretag, støttetag, kantning 2-3- og nå ja 3+ (udgangsposition for et rul), sideforflytning, sammensatte tag, vending, rul, individuel instruktion.

Der blev også tid til et eksklusivt foredrag lørdag aften, omhandlende Simons eskspeditioner: England rundt, Irland rundt, Syd korea rundt, hans ekspedition til Madagascar, og ikke mindst hans kryds over atlanterhavet 3000 mil i en robåd sammen med 3 andre. 

Simon Osborne i Grønt. 
Weekendens distance ca. 15 km, men sjældent mere end 100 m ad gangen i samme retning. Var jeg øm mandag morgen. Ja det tror jeg da nok jeg var....

Tak til Christian, for et super veltilrettelagt arrangement.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar