tirsdag den 24. september 2013

Fra Mols til Skagen dag 1


Vil du læse om min tur langs den jyske Østkyst helt fra begyndelsen, skal du starte her. Ellers bliver du bare her.
Så blev det endelig tid igen, til at komme videre på min rute langs den Jyske østkyst. Jeg startede hvor jeg endte sidste gang, ved kysten syd øst for Ebeltoft, udfor Øen Hjelm, som blandt kajakroere måske mest er kendt for at være øen hvorfra dem der sejler Danmark rundt, krydser over til Sjælland. Det var nu ikke min plan. Jeg skulle nord på.
Forberedelserne far klaret, Kortene fundet og pakket. Samme dag som jeg skulle afsted kom den sidste pakke med posten. Et nyt telt. WUHU... Jeg havde et problem med det gamle telt, en Vango Halo 200, at den havde en lige lidt for kort ligge længde (210cm) til mine 190 cm. Og så var det lykkedes mig at finde det perfekte kajak telt. 2,8 kg. 100% selvstående kuppeltelt, med 2 indgange og 2 apsis til vådt og grej, men en liggelængde på 225 cm, og en siddehøjde på 105 cm. Et Hilleberg Allak. Det er jo lidt dyrt, men et rigtigt godt valg. Fabelagtigt telt. Skønt at jeg nåede at få det med. Men det tog lig 20 min extra lige at skulle havet det pakket ud og prøveopsat inden afgang.

Hvor er det meget der skal med, men heldigvis lykkedes det at få det hele pakket ned.




Vejret var perfekt. Næsten stille vejr, stille vand, kun lidt små dønninger bagfra. Det var skyfrit, og da solen gik ned kom månen op. Så selv om det blev mørkt var det let at orientere sig.














Det gik støt og roligt mod Grenå. Jeg havde udset mig et område lige syd for Grenå, til at være mit første overnatningssted. Jeg var først komme på vandet omkring kl 18:15, så klokken nærmede sig 23:00 da jeg kunne gå i land efter 29 km. Jeg fandt et godt og ugenert sted på stranden hvor jeg kunne etablerer min lille lejr.

Dagens distance 29 km.
Distance på denne tur: 29 km
Distance ialt på den Jyske Østkyst: 359,1 km.
Følg næste etape af min tur her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar