mandag den 20. august 2012

Weekendtur, med min ældste datter, på Gudenåen.


Vejret så ud til at blive helt fantastisk, og min ældste datter havde en kajaktur med overnatning til gode, så vi greb muligeden.
Vi blev sat af på Tørring Teltplads lørdag kl 12. Vejret var helt i top 25+ svag til let vind.
Tørring Teltplads er "tæt" på Gudenåens udspring, og det første sted man må sejle fra. Jeg har tidligere skrevet om netop denne tur, og om de regler der gælder for sejlads på denne del af Gudenåen. Dette kan læses her
Den første del af åen, er den smal og den snoer sig rigtig meget, så der er rig mulighed for at øve kantning og styretag. Camilla´s kajak er kort og meget manøvredygtig, så der var perioder hvor jeg skulle hænge i for at følge med hende. De første 10 km. sejlede hun ved egen kraft, kunsten er at give sig god til, og vælge et sted med god medstrøm, og noget at kigge på. 
Men, træerne vokser ikke ind i himlen, og armene er ikke vandt til at sidde og bakse sådan time efter time. Så bugsering skal der til. hvis man vil et stykke vej, må man også være indstillet på at bugserer. 
Jeg har 2 systemer
dels en Cowtail og dels et bugseringstov.

Fordelen ved at bruge Cowtailen er, at det er let at sidde og tale sammen, afstanden er næsten som var det en kano vi sejlede i. Endvidere giver det mere frihed for pasageren til at lægge pagajen fra sig og bruge tiden på andre ting. 

Der er for tiden meget grøde i åen, og det kan være hårdt for de korte arme at komme igennem.  
 
Her blev det helt galt, vi skulle nærmest grave os det første stykke ind i denne sø. 
Men de fleste steder var det nu bare skøn natur, og godt selskab. 


Vi valgte at sejle 21 km, lidt langt, men det gik, og det var umagen værd, det betød at vi kunne undgå at ligge på en teltplads med en større gruppe, allerede kl. 15 ret opstemt, mænd. I stedet sejlede vi ind ved Gudenå Camping ved Bredstenbro.
Vi var fremme omkr. kl 17:30, og der var tid til leg, mad, is, og aftenhygge.


Dagen derpå vågnede vi kl. 8. vækket af varmen i teltet, kom på og pakkede roligt sammen. Vi var på vandet lidt over kl. 10. ( En time senere end jeg havde tænkt... måske tænker jeg for meget :-). Vi havde til klokken 15:00, og jeg ville gerne nå til Klostermølle.

Men jeg har også lært, at det ikke fungerer særlig godt, at have børn med på tur, hvis man hele tiden skal skynde sig (og så kommer det i øvrigt også til at ligne hverdagen lidt for meget...), for så bliver legen og de sjove påhit og de mange pauser alt for hurtigt til at blive et irritationsmoment.  Ved Vestbirk Vandkraftværk havde vi 12½ km til klostermølle og 3 timer tilbage. Vi kunne enten skynde os videre, og nå det hele, eller tage den med ro, gå rundt og se kraftværket, og nyde resten af turen, og så stå af ved Vorvadsbro. Vi valgte det sidste og det var så afgjort den rigtige beslutning. Vi hyggede os, tog billeder og nød det gode vejr og turen.






    
Her ved Vorvadsbro Teltplads sluttede turen for denne gang. 35 km. Blev det til. En anderledes måde at være på tur på. Anbefales, det kan det!!! 


tirsdag den 14. august 2012

Sæl - endelig

Var i weekenden på en lille tur med overnatning i As vig.
Vejret var igen fantastisk. Jeg havde udset mig et godt sted til at lave lidt film af min hængekøje.
Tog afsted da ungerne var på vej i seng, fremme kort før det blev mørkt.


Jeg havde udset mig et sted med nogle store træer helt tæt ved stranden til hængekøjen.
Dejlig stille nat, kun en ganske sagte rullen af små bølger mod stranden. Men lidt køligt fra 5-6. Nogen der har et godt råd mod kolde tæer???

video

Dejlig morgen, brugte tiden fra 7-8 til at lave lidt film om hængekøjen, herefter pakkede jeg roligt sammen igen og sejlede hjemad, og så skete det, for allerførste gang, dukkede der 2 sæler op. De var godt nok ikke specielt social, men jeg fik et par billeder af den ene, og med lidt beskæring af billederne, kom den ene så tæt på at den kan ses.


Jeg prøvede at sejle lidt længere ud, men de holdet sig på behørigt afstand, men de var der!!!
En skøn lille tur, med havblik.

Turens længde 6,8 km, ja det bliver man ikke udmattet af... men fik rundet 500 km i år.
vind/bølger: Vindstille og havblik


lørdag den 11. august 2012

Warbonnet Blackbird hængekøje - Test og gennemgang



Beskrivelse

Hængekøjen er en model  Warbonnet Blackbird 1.7 double. 



Der er 4 modeller at vælge imellem dels 1.1 vs 1.7, hvor 1,1 er lidt lettere og til knap så tunge personer, i gråt stof. 1.7 er den stærke i grønt stof. 

De har alle de samme dimensioner, og kan rumme personer op til 2 meter, så de fleste kan være med. Jeg er 188 og har ingen problemer med at være der.

1.7 double kan tage en personvægt på op til 181 kg, 1.1 double kan bære 125 kg, 1,7 enkelt  113 kg, og 1.1 enkelt 90 kg. Så også her kan de fleste være med.


Jeg valgte at gå efter den stærkeste af dem, 1.7, udfra tanken om, at den så nok også er den mest robuste og dermed holdbare. Jeg var ikke i tvivl om at den skulle være med bobbel bund, da jeg ville have muligheden for at lægge et underlag imellem de 2 lag, da jeg vist er det man kalder en ”kold sover” dvs. let kommer til at fryse om natten.




Jeg valgte ligeledes at få Warbonnets unikke webing ophængnings system, og bestilte et sæt karabiner med, hvormed hængekøjen fastgøres til træet med webingen og en karabin. 












Længden justeres til ved at trække webingen gennem justerings ”låsen” inde ved hængekøjen.  Nå den hænger som den skal, bindes blot en enkelt knude på webingen som en ekstra sikkerhed for at den bliver hvor den er. Fantastik enkelt, effektivt og hurtigt at sætte op i praksis. Det virker også for folk som mig der ikke har særlige forudsætninger ud i knob og tovværk.






Hængekøjen har en indbygget "structural ridgeline" som er en line som går vandret mellem de 2 ender af hængekøjen. Denne line sikrer at hængekøjen altid får den rigtige facon. Når hængekøjen hænger så stramt, at man kan tage om linen med en hånd, og dreje hånden op i næsten lodret, så hænger den rigtigt. Igen en genial ting der gør opsætningen let og enkel. 
Linen tjener endvidere det formål, at den holder myggenettet væk fra ansigtet. Det giver en god og rummelig "kabine". Det er ikke noget problem at ifører sig et sæt skiundertøj eller en ekstra trøje til natten, siddende inde i den lukkede hængekøje. 

Indstigningen er ligetil da hængekøjen er forsynet med lynlås i hele køjens venstre side. Man sætter sig bare i midten, og svinger benene op og lyner efter sig. Er det uden for mygge sæsonen, og man ønsker at komme endnu tættere på naturen kan myggenettet blot svinges over linen i toppen og fastgøres i modsatte siden i den pløk der holder "hylden" ude fra køjen. 

Vel inde i hængekøjen er der også et par rigtig gode ting at der er værd at bemærke

Den første er en "footbox" som er et rum der er dannet i fodendens højre side, ved at der er isyet noget ekstra stof. Dette gør det muligt at ligge diagonalt i hængekøjen, og det betyder at man slipper for at ligge som en banan når man sover. Man ligger ikke helt fladt, men det er muligt at ligge på begge sider.
Jeg har dog oplevet, at behovet for at ligge på siden og sove er markant mindre når jeg sover i hængekøje end når jeg ligger i min seng. Man ligger simpelt hen i en rigtig god stilling når man ligger diagonalt og på ryggen med fødderne i footboxen, i køjens højre side, og overkroppen i køjens venstre side. 
Jeg har mest lagt på siden for at teste det af, og det er bestemt en mulighed. 
Mig bekendt er der ikke andre fabrikater der at en sådan footbox.  

Den anden gode ting, som venter inde i hængekøjen, er "hylden" i hængekøjens højre side, hvor der er plads til hvad det lige kunne være rart at have med ind i hængekøjen: f.eks. telefon, briller, pandelampe, en bog, en ekstra trøje etc. 
Jeg har prøvet den lidt af, og den er faktisk vældig rummelig, men lægger man for meget vægt i den, kan den godt blive lidt nærgående fordi vægten trækker hylden ind mod midten. Denne mulighed for at have ting med ind i hængekøjen, og lægge dem fra sig, er en rigtig god ting, som er med til at øge komforten og anvendeligheden yderligere.




Disse features bevirker at hængekøjen har en fodende og en hovedende. Når man modtager den, er det ikke til at se hvilken ende der er hvor, før man har pakket hængekøjen ud, dette kan være lidt generenede, da man i praksis allerede har monteret køjen i det ene træ inden den kommer ud af pose. Jeg har gjort det enkelte at jeg har bunder en lille hvid snor (det var hvad jeg lige havde ved hånden) i "fodenden" af paksækken så ved jeg altid i hvilken ende af posen jeg skal begynde.

Selve paksækken er i sig selv lavet på en genial måde. Den er lavet med åbning i begge ender, og køjen kan derfor hænges op lige fra posen. Man trækker webingen ud i den ene ende og monterer den til det ene træ. Denne ende af pakposen lukkes til igen, og den anden åbnes halvt, så køjen kan trækkes ud, men møder lidt modstand i posens åbning (dette bevirker at den ikke falder ud på jorden og bliver "nusset") køjen trækkes helt ud og monteres på det andet træ. 
Pakposen lader man blot hænge på webingen, så ved man hvor den er når man skal videre næste morgen. 



Nedpakningen er ligeledes let og hurtigt. Jeg syntes at det er lettest at begynde i enden længst væk fra pakposen, Konstruktionen bevirker at webingen ikke sidder i spænd når køjen ikke er belastet, og karabinen tages blot af uden problemer. Hængekøjen kan lige trækkes over skuldrene medens man går over mod det andet træ. Her kan køjen puttes i pakposen, og lukkes til inden den anden ende afmonteres, hvorefter den anden ende afmonteres og puttes i posen. Er webingen våd, man kan vælge at vikle disse uden på pakposen, for ikke at gøre selve køjen våd og beskidt.
Pakket har køjen en volumen på 32 x 13 og den vejer 1076 g. Herudover er det muligt at komprimerer pakken til ca. 2/3 str. hvis der er behov for det. Vægten er det svært at gøre andet ved end evt. at vælge en model 1.1, eller en et lags model. 

Tilbehør

Til en hængekøje er det ofte en rigtig god ide at have en Tarp. Især hvis man har tænkt sig at tage på tur med den, og en Warbonnet Blackbird køje er en fuldblods tur hængekøje, der som en anden jagthund tripper for at komme afsted, så den kræver en tarp. 
Jeg valgte at få en tarp med fra Warbonnet. Jeg valgte den der hedder Warbonnet Edge tarp camo. 
Det der den mindste af de 6 kantede tarps Warbonnet leverer, dette er helt bevidst, velvidende at dette kan betyde at den skal hænge mere præcist for at holde tør i regnvejr. Men jeg valgte det, fordi jeg ikke ønskede at blive gemt helt væk bag en stor tarp. Warbonnet leverer også et dør kit både til Edge tarpen, og til den noget større Mamajamba Tarp. Med dette kit sæt har man mulighed for at lukke tarpen i begge ender hvis vejret er dårligt, og komme rigtig godt i ly.  

Indtil nu har den bestået en nat med bygevejr. At det blev en camoflage model skyldes dels at jeg syntes at den ser rigtig godt ud, og dels at jeg, når jeg er på tur, gerne vil "forsvinde" i skoven, og tiltrække mig så lidt opmærksomhed som muligt og blot have lov at være i fred. 


Edge tarpen er lavet i silnylon, som er et let, strækbart og stærkt stof som bl.a. også bruges til faldskærme. 
Tarpen har målene 320 cm x 230 cm

Pakkemål 27x11 men kan komprimeres ned til en stor håndfuld, så faktisk er der muligt at have den med i en lomme hvis man skal en tur i skoven eller på fisketur. Vægt 323 g.





  

Brugen af hængekøjen i praksis

1.nat

Første nat valgte jeg at sætte den op i min have. Jeg syntes at det generelt er et godt princip at afprøve nyt grej i haven, så kan jeg komme ind, hvis noget ikke går som planlagt. Jeg hang den op i stoplerne jeg har lavet til havehængekøjen.
Denne nat havde jeg valgt at lægge mit peak oyl elite underlag ind mellem lagene i hængekøjen. Jeg har ret gode erfaringer med dette underlage, det er lidt smalt men rigtig varmt. Det med varmen viste sig at være godt. Det vil de fleste nætter i Danmark være en udfordring at holde varmen i en hængekøje nedadtil uden en eller anden form for isolering. Opadtil er det ikke noget problem, for der er soveposen, men nedadtil bliver soveprosen trykket flade, og den isolerende evne er minimal. Men når man tænker underlag i en hængekøje er man fri for at tænke blødhed og komfort, for det har man allerede. Underlaget skal alene give isolering. De hardcore hængekøje folk bruger en under quilt se f.eks. her, som er en ½ dun sovepose der er designet til at spænde under hængekøjen, det skulle virke rigtig godt.
Hvad komforten angik denne første nat, så var de selvfølgelig en ny oplevelse at ligge i hængekøje, og jeg havde være lidt skeptisk i forhold til om jeg ville komme til at gå som en banan hele næste dag. Men nej, det var der ikke noget af. Jeg sov rigtig godt, lå på ryggen og på begge sider i løbet af natten, vågnede mest når der lige skulle rettes lidt på underlaget.

2. nat

Jeg satte op i en skov med fri teltning tæt på Silkeborg.
Fredeligt og roligt område, med nogle store graner. Kom ret sent, omkr. 00:30, gik et stykke ind i skoven før jeg satte op i mørket, godt med en pandelampe. Det var første live opsætning i skoven, og ikke optimalt at gøre det i mørke, men det gik lynhurtigt, opsætnings stropperne virker perfekt, klikkes på med karabiner og kan let justeres til, så højden passer. Tarpen ligeledes let at få til at hænge godt. 
Denne gang havde jeg valgt at allierer mig med et skum underlag. Dette virkede godt, den var bredere og fladere, og det gav et godt resultat, jeg kunne fint holde varmen.
Det er lidt svært at beskrive hvordan det er at ligge i en hængekøje der under myggenettet og tarpen, og vugge let når man bevæger sig. Men meget behageligt er det.  
Det er noget andet at ligge i en hængekøje, den lette bøjning kroppen har, gør at det at ligge på ryggen er noget andet, end når man ligger fladt på jorden. Jeg ligger sjældent på ryggen i min seng, men syntes at jeg ligger godt på ryggen i en blackbird hængekøje.
Opbevarings hylden kan bære en del grej, det kan dog ikke anbefales at overfylde den, så bliver den lidt nærgående, jeg vågnede op med en sko i hovedet…

3. nat

Endnu en skov nær Silkeborg. kom igen sent, i mørke. Igen gik det let og godt med at få opsat det hele. Jeg havde en vandrestav med, denne brugte jeg i et hjørne af tarpen, for at få en lettere adgang til at komme ind i hængekøjen. Tarpen imponerer her, ofte når man skal have spændt noget ud, bliver det slasket et sted og for stramt et andet sted, denne tarp er fleksibel nok til at hænge godt, uden at være alt for elastisk, super!






4. nat

Nu skulle den med på kajaktur. Jeg havde udset mig fænø kalv i lillebælt, men der var lidt overbefolket, så jeg forsatte til Nørreskov, som ligger ud til lillebælt og Kolding fjord. Du kan læse mere om turen her. Det virker rigtig godt at sove i hængekøje på kajaktur, Det extra grej som man ikke lige skal bruge ligger trygt og godt i kajakken, som kan placeres lige under eller foran hængekøjen. Hængekøjen er hurtig at sætte op, tæt på kysten, det er let at finde et passende sted hvor der er skov.

Hvis man ikke er kajakroer, men bare gerne vil på tur, kan hængekøjen stadig anbefales. Den er let og kompakt, de 2 ture i skoven havde jeg alt det jeg skulle brug i en lille 30 L rygsæt, underlaget havde jeg dog ved siden af.

Konklusion 

Warbonnet Blackbird 1.7 double hængekøje og Warbonnet Edge Tarp er virkelig kræs. Kvaliteten virker til at være helt i top. Der er tænkt på en masse detaljer som gør denne hængekøje til en enestående friluftsoplevelse. Den er anvendelig uden specielle forudsætninger, det er bare at gå ud og hænge den op, og lægge sig til at sove.
Jeg vil give dette stykke grej 10/10, og mine varmeste anbefalinger.

Jeg har lavet dette lille video review:



Læs mere om Warbonnets hængekøjer og tarps og andet grej på http://warbonnetoutdoors.com/

tirsdag den 7. august 2012

Havblik og fuldmåne på Lillebælt

Endelig var den der, 3 dage før de lyse nætter forsvinder, den næsten perfekte sommeraften, nærmest vindstille, kun få skyer, næsten fuldmåne og lunt. Dette måtte bare udnyttes.


Vidste at Erik Breum havde lavet en oversigt over isætningssteder på fyn, så det googlede jeg og fandt denne oversigt, fantastisk når nogen gider bruge så meget tid på at lave sådan en liste, og så deler den med os andre "Thumbs up". Jeg valgte at sætte i ved søspejderne lige vest for den gl. lillebæltsbro. Her kunne bilen holde natten over, (Jeg har gjort det til en vane lige at sætte en lille gul seddel i forruden med "tilbage søndag", så ikke nogen skal blive urolige for at bilen med kajakbøjler bliver stående efter mørkets frembrud). Skulle det føre til at den bliver stjålet, så er der ikke noget at gøre ved det, den trænger til det...

Klokken var godt 22 før jeg var på vandet. Jeg havde udset mig Fænø kalv som et oplagt sted at tilbringe natten i hængekøje, alternativt kunne jeg fortsætte over til Nørreskov hvor der er "fri teltning" i hele skoven.
Det var virkelig skønt at være tilbage i saltvand. Efter flere ture i Gudenå systemet, og søerne omkring Silkeborg i forbindelse med sommerferien, er det blevet tydeligt, at der for mig er forskel på at sejle i åløb og søer, og så det at komme ud på det åbne vand. Havde egentlig ikke været særlig bevidst om dette før nu. Men denne aften, på Lillebælt... det var helt fantastisk... Da jeg havde rundet galsklint og jeg ikke længere kunne høre trafikken fra broerne var der helt stille. Sad på et tidspunkt og snakkede lidt med et par lystfiskere der sad inde på kysten. Vi kunne tale nærmest uden at tale højere end normalt, og alligevel høre hinanden tydeligt selv om der var måske 50 m imellem os. Krydsede over til Fænø som er privat ejet, og gik et godt stykke op langs kysten inden jeg krydsede over. Et par kajakroere, som gik i land da jeg satte i, sagde at strømmen var kraftigt nordgående. Jeg har før prøvet, at skulle arbejde mig op imod strømmen det sidste stykke før jeg nåede Fænø kalv for ikke at gå forbi den, det var bøvlet og det gik langsomt, 2 km/t. Så det ville jeg helst undgå. Strømmen denne aften oplevedes dog ikke særlig kraftigt da jeg nåede frem.

Jeg kunne allerede fra Fænø se, at der var en del aktivitet på Kalven, med lommelygter flere forskellige stedet. Så jeg indstillede mig på, at sejle forbi, og fortsætte over til Nørreskov. Som sagt så gjort. Da jeg var ovre brugte jeg mit nyeste indkøb/påhit en lommelygte fra Harald Nyborg til 150 kr. en 3 W LED lygte der kan reguleres i fokus, og stilles til at kaste et meget snævert men kraftigt lys. Med den var det muligt at tage bestik af kysten 50-100 m til begge sider, det kan jeg altså ikke med min petzl E-lite pandelampe. Endvidere vil den være god til at signalerer til skibe med i skumring/mørke, hvis dette skulle blive nødvendigt. Den er semi-vandtæt IP 44, så med lidt held kan den nok overleve et enkelt rul i ny og næ, men den er ikke vandtæt i egentlig forstand. Så den er, sammen med pandelampe og knæklys, blevet en fast bestandel af aften/nat basispakken, samt til turbrug i øvrigt.

Nå, men jeg fandt altså et godt sted at gå i land. Fik kajakken op, på den stenede strand, der lå et par stykker træ jeg kunne bruge at trække den op på. Det kan godt være at man lærer på kurser at stå ud i vandet og bærer kajakken op, men det hjælper et fedt når man har lastet kajakken med 15+ kg grej og i øvrigt er dårligt gående, kajakvogne gider jeg ikke bakse med for at få den 10 meter. Erik B Jørgensen har skrevet om at bruge en lille fender til formålet her, og jeg har bemærket at Karsten Pårup bruger sammen metode på sin igangværende tur Norge rundt. Så måske skulle jeg også prøve det.


Snik snak, indtil videre er det sandblæsertapen fra thansen, der står for. Fik kajakken trukket op over en lille kant, og med op i skovkanten. Det er første gang jeg har min Warbonnet Blackbird hængekøje med på kajaktur, har dog sovet i den nogle nætter allerede. Jeg har tænkt at det smarte er, at når jeg er på kajaktur, så ligger alt grej jo trygt og godt i kajakken, og der er ikke nogen grund til at pakke det hele ud. Rotøjet kommer jeg ned i cockpittet, og sætter skørtet over, så ligger det også godt der.






Det at sove i hængekøje, overgår langt mine forventninger, jeg ligger rigtig godt i hængekøjen fra Warbonnet, sover på ryggen hele natten og føler ingen trang til at vende mig.

Vågnede 5:50, og kunne se ud på solopgangen. Havde desværre glemt kameraet i svømmevesten og gad første finde den frem da jeg stod op kl. 6:15, der var solen desværre forsvundet bag en sky, men smukt var det stadig.





Kom op og fik pakket sammen, havde ikke brugt meget tid på at planlægge turen, så morgenmaden bestod af bananer og vand. Jeg brugte lidt tid på at tage lidt billeder af hængekøjen, til en anmeldelse jeg arbejder på.



Så var først på vandet omkr. kl. 7:15. Stadig havblik og vindstille. Morgenen var smuk som få.





Jeg sejlede op mod Kolding fjord, ved indsejlingen til selve fjorden krydsede jeg over til Drejens som ses til højre i billedet.




 Herfra videre over til Houens odde, som er et charmerende sted, med rige muligheder for at gå i land og holde pause. Stedet er privat ejet af KFUM spejderne, men der er mig bekendt adgang for offentlighende, dog vist ikke for teltning.
Her var jeg på EPP2 kursus med trekantens kajakskole









Som tiden dog gik... Vendte snuden mod øst igen forbi skærbækværket og tilbage i Lillebælt.



Tilbage i lillebælt passeres Hagenør, hvor en markant sand og ler skrænt rejser sig. Det der fangede min opmærksomhed var en flok svaler der fløj rundt i ring, så de til sammen dannet en lodret cylinder. I skrænten ses en række små huller, som jeg tror er lavet af svalerne.







Hvor lillebælt svinger mod øst igen, er der et område hvor vandet langs kysten står stille, og her bliver der samlet en del ting som ikke helt kan følge med strømmen. En stor mængde vandmænd gav næsten følelsen af at ro i grødis. Måske et varsel om at sommeren gå på hæld.
Men, øh, kan man rulle i sådan en bunke vandmænd? Så hellere i grødis da... mere koldt mindre klamt!

Ude af vandmandssumpen, og på vej ind i indsnævringen ved den gamle lillebæltsbro kunne jeg mærke strømmen blev kraftigere, farten sagde 8-10 km/t ved almindelig roning, og kajakken var mere levende end normalt, indimellem bliver den lige flyttet lidt sidelæns.









Men det gik fint, lidt før den gl. lillebæltsbro krydsede jeg over, jeg føler mig mere tryg ved at krydse ved en bro, hvis der er meget trafik kan man tage en bropille ad gangen, og vente på fri passage. Jeg lå og ventede lidt ved 2. bropille, på en sejlbåd, der sejlede med motor, men da den nærmede sig, ændrede den tydeligt kurs for at gå bag om mig, og så kunne jeg frit ro over. Det er en lidt sjov fornemmelse at ro den direkte vej over, men bevæge sig skråt, pga. strøm, blev næsten rundtosset af det. Startede krydsen 1-200 meter før broen, og var ved modsatte bred tilsvarrende på den anden side af broen. Fin gammel bro i øvrigt.
Herfra var det et kort stykke mod strømmen hen til isætningsstedet ved søspejderne. Selv om der er en del strøm, er det ikke noget problem at ro mod strømmen, blot man holder sig tæt til kysten, kunne sejle dette stykke med 5-6 km/t.
Vel tilbage ved kysten, kl. ca. 10 bemærkede jeg en gruppe dykkere der sad ved et bord, igang med at grille    pølser og brød. Det kan være jeg også skulle overveje denne menu som morgenmad på min næste tur.     


Turens samlede distance 23,6 km

Vind: 0-2 ms
bølger: 0- 1,7 cm...
Strøm om 0-4 km/t




fredag den 3. august 2012

På tur med datter, telt og børnekajak

Så er ferien ved at være ovre. Mest har den stået på camping med familien, men der er også blevet lidt tid til at komme afsted med børnekajakken på et par ture.
Første tur var med datteren på 7 år.

Mest skulle den stå på hygge og telttur. Vi tog afsted ved aftenstid, og lavede base ved Gl. Rye teltplads, hvor der er mulighed for, mod betaling at langtidsparkerer, og få et varmt bad.






Min tanke var en aftentur i kajakken, men hun ville hellere lave bål og hygge, og da det var ved at blive et gedigen regnvejr, valgte vi at hygge i teltet, og spise nuddelsuppe og spise chips. Bålet blev dog aldrig til noget, da det silede ned. Men hyggeligt det var det da.




Dagen derpå skulle vi ud i kajakkerne. Jeg må indrømme, at jeg var noget spændt på hvordan det skulle gå, og måske også lidt for meget over hende. Men hun havdet egentlig meget godt styr på kajakken, men blev hurtig træt, efter 2 km ville hun gerne på slæb.
Dette havde vi en lille snak om, men det endte med at tovet blevet fundet frem, så fik hun energi til at synge, snakke, tage billeder, optage video under vandet, og hvad hun ellers fandt på. Hun roede da også lidt med ind imellem.



Jeg har et bugseringsbælte, med en cowtail og med et 10 m palm bugseringstov. Cowtailen bruger jeg hvis jeg syntes jeg har brug for at stabilisere børnekajakken. Bugseret i cowtailen kan de sidde og støtte sig til, og holde fast i bagenden af min kajak, ulempen ved denne bugseringsform er at min kajak trækker lidt skævt og er vanskeligere at manøvrerer.
Meget af tiden brugte jeg også mit 10 m. bugseringstov, som jeg har kortet op, vha. hønsestrik, ligesom Brink har demonstreret her
10 meter virker dog umiddelbart alt for langt i de forhold jeg vil have børnene med i. Vil gerne have dem forholdsvist tæt på min kajak, så vi stadig kan sidde og tale sammen.

Turen var ikke lang, men til gengæld holdt vi mange pauser. Frokosten blev nydt ved teltpladsen ved klostermølle i den vestlige ende af Mossø, en meget fin teltplads,  med gode toilet faciliteter. Jeg blev dog lidt ivrig efter at komme afsted igen, da der var meget mørke skyer på ved ind syd fra, og jeg fornemmede en rumlen fra torden i det fjerne.



Herfra gik turen direkte tilbage til Gl. Rye teltplads, hvor vi nåede frem i god stil inden regnen og tordenen nåede frem.

Turens samlede distance 9,7 km.