fredag den 8. november 2013

Havkajakbloggen tester: Padler pagajluffer,

Jeg vil i dette indlæg anmelde "Padler vinterhandsker" og "Padler vindhandsker". 
Jeg har tidligere lavet en lille video om at holde varmen omkring hoved og hænder på turen.

Jeg næver i videoen at jeg pønser på at anskaffe et par pagajluffer 

Jeg har haft et par NRS mamba luffer i en periode, men har skilt mig af med dem igen. På nogle måder var det et par gode luffer på de rigtig kolde dage. +'er: Super super varme, går langt op på hånden, og slutter tæt. Hvis man ønsker kan de smøjes ned, så de er kortere. -'er: Med mine store hænder er det nærmest umuligt at få en hånd ned i uden at holde fast med den anden hånd. Det går jo fint med den første, men med den anden var det simpelt hen for bøvlet, hvor jeg skulle sidde og bide fast i luffen for at få hånden i, med pagajen strittende ud i luften, hverken smart, praktisk eller sikkert. Slet ikke, når jeg gerne ville side og tage lidt billeder osv. undervejs. 

Da en klubkamerat gjorde mig opmærksom på "Padler vinterhandskerne" fra Max-kayak blev jeg nysgerrig, og besluttede at tage en tur forbi Max's butik en gang ved lejlighed.  Det er Max selv der har udviklet handskerne. Da jeg nu alligevel var på handlen valgte jeg også at anskaffe mig et par "Padler vindhandsker". 

Padler vinterhandske

Luffen er syet ud af et stk. ca. 3mm. neopren stof. Der er ca. 17 cm. fra pagajhullet og ud til åbningen. Dette betyder at den går så langt op, at der er lukker godt til ved tørdragtens ærme, uden at den bliver skubbet sammen, eller bliver træls på armen. Åbningen har en diameter på ca. 9 cm. Det betyder at jeg uden videre kan stikke en knyttet hånd ind i luffen uden problemer, eller, og måske mere relevant, man kan have en tynd neopren fingerhandske eller en tynd open palm luffe på inden i, hvilket kan være meget relevant og anvendelig hvis man ikke bare ror ligeud, men også skal øve kæntring, bugsering, tage billeder etc. i koldt vejr. 
Der er så meget plads i handsken at man kan bevæge fingrene lidt uden at de bliver generet af en træls lukning. 
Handskens lukning er fungerer rigtig godt med 4 trykknapper, der er sikret med et stykke ekstra stof, så neoprenen ikke rives i stykker ved knappen. Trykknap systemet gør at handsken kan monteres lige og korrekt hver gang.
I øjet rundt om skæftet er der isyet et stykke glat stof, som bevirker at handsken uden videre følger med hånden ud til siden, dette er særdeles anvendeligt ved manøvre og rul. Jeg kan sågar trække handskens ud over bladet på min smalle grønlandske pagaj, med alle knapper lukket. Det er fisme smart. På en lidt bredere grønlandsk pagaj kan man evt. åbne de 2 yderste knapper. Det kunne man ikke have gjort med en velcro lukning. Men det vil nok også forringe isolationsevnen, og øge vandgennemstrømningen. 
Jeg har ikke haft mulighed for at teste luffen på en rigtig kold dage endnu, men jeg er ret overbevist om at det ikke bliver et problem at holde varmen til vinter. På de helt kolde dage vil jeg måske også foretrække at have en tynd fingervanten inden i, så jeg ikke har helt bare fingre når jeg tager dem ud af luffen. Dette vil jeg følge op på når vinteren er ovre.  

Indtil nu har de dog været for varme at have på, har kun brugt dem indtil nu for at få dem testet. Nu for tiden er det derimod rigtig godt at bruge padler vindhanske. 

Padler Vindhandsker

Vindhansken er lavet i en let og fleksibelt stof som er gummibelagt på indersiden. Også denne handske er syet ud af et stykke. Yderst ved åbningen er der isyet en plast skinne som bevirker at handsken forbliver åben og er utrolig let at stikke hånden ind i. 
Handsken varmer ikke noget i sig selv, men den eliminerer den afkøling der sker på hænderne pga. blæst. Denne afkøling vil man særligt opleve hvis man har våde hænder. Våde hænder i kold vind bliver hurtigt rigtig rigtig koldt. Vindhandskerne reducerer denne afkøling til et minimum, uden at de samtidigt holder på hændernes varme. En ret god kombination i overgangsperioderne forår og efterår. 
Handskerne måler ca. 8 cm fra midt skæftehul til åbningen, og handskens åbning har en diameter på ca. 12 cm. så genen ved denne hanske er yderst minimal. En anden smart detalje er, at sammen pakket, så fylder de næsten ingen ting, de kan foldes sammen så de er helt flade. Så de er idelle at have med i "hvad nu hvis" drybagen, på de længere ture. 






Konklusion: 

For mig at se er Padler handskerne meget høj value for money, med en pris på hhv. 300 for vinterhandskerne og 200 for vindhandskerne. Handskerne er vist mest designet til tur og kaproningssegmentet, men jeg mener at disse handskers høje grad at funktionalitet gør dem mindst lige så egnede til havkajak brug. Som tidligere nævnt, har jeg ikke haft mulighed for at teste isolationsevnen i neoprene handsken endnu, men dette vil jeg lave en opfølgning på når dette er gennemtestet.
Jeg udgiver testen nu, så flere kan nå at få glæde af handskerne allerede i denne sæson.   







onsdag den 16. oktober 2013

Kajaktest: Sea Hunter - Struer Kajak

Jeg vil prøve at dele min oplevelse af min Sea Hunter kajak. Jeg er ikke kajakekspert og testen bør som sådan ikke betragtes som en objektiv vurdering, men som min subjektive oplevelse og erfaring med Sea Hunter.


Jeg er ca. 190 cm høj, sko str. 45-46. Af de 190 cm er ca. halvdelen ben, derfor behøver jeg et forholdsvist stort cockpit. Så nogle af de små kajaker som jeg kunne have lyst til at teknikke med, kan jeg ikke være i. Trods det lange korpus har jeg kun en kampvægt på ca. 75 kg. Nå... til sagen.
Nej, inden jeg går i gang, vil jeg lige referere til en anmelder, som vist nok har forstand på kajakker, David Biering. Det var hans anmeldelse med en beskrivelse af en kajak med god plads til fødderne, og gode manøvre egenskaber der drev mig til Struer.

Jeg kommer fra en Wilderness Tempest 170 PE, en P&H Quest LV og en Chatham 17. Tempesten var en god begynder kajak, rimelig stabil, måske lidt sløv i kanten, men med et fantastisk sæde som jeg stadig savner.P&H Quest LV gjorde det rigtig godt på tur, tracker godt. Det kneb lidt med benpladsen (Jeg havde fjernet fodsparket og brugte det forreste skot monteret med skum som fodstøtte. Jeg solgte den fordi den har en ret dårlig sekundær stabilitet, den er sådan lidt NordLow agtig, uden at have den samme manøvredygtighed. Jeg klarede mig dog igennem BCU 3* i den. Chatham 17 var en kort fornøjelse, om det var sædet eller den manglende plads til fødderne ved jeg ikke, men efter 30 min. sov mine ben. Syntes egentlig det var en lækker kajak, men ikke for mig, jeg er for let og for lang.

Nu til sagen: Sea Hunter
Struer Kajak skriver selv om kajakken:
Hunter har med sit fine design knækspandt og dejlig softshine linie med en let v-formet bund.
Derudover har den god stabilitet selv i høj sø! En umiddelbart hurtig havkajak der med sin store volume og 4 luger kan opfylde en hver drøm for den krævende kajakroer.
Skroget er udført i vacumstøbt kevlar/carbon, mens toppen er udført i vacumstøbt glasfiber.
Længde 530 cm. Bredde: 53,5 cm. Vægt 21 kg. Cockpit: 47x85 cm. Volume: 326 L.

Design 

Farver
Sea Hunter fåes kun i grundfarven grå. Og så enten i Blå, Orange eller Rød. Kunne den fås med hvid grundfarve havde jeg helt sikkert valgt det, men syntes nu også godt om min Rød-Grå Hunter.

Finish
Generelt har den en OK finish, med nedsænkede dæksfitings, og nedsænkede luger. Under dæk savner jeg at skruen under dæksfitings er støbt ind i skroget.

Form
Dækkets form er jeg helt vild med. højden i midten lige foran cockpittet giver plads til et lille "handskerum" uden at det bliver svært at komme ind i kajakken. Sea Hunters "hanskerum" er lidt mindre end mange af konkurenternes, hvilket jeg syntes rigtig godt om, da den så ikke fylder så meget ved entring af kajakken. Den kan let rumme alt det som det er godt at have ved hånden undervejs, Smartphone, 5 chokoladebarer, solbriller og sådan. Efter jeg har fået Sea Hunter og en redningsvest med Cammelbag har jeg droppet dækstasken på langtur, den er ganske enkelt blevet overflødig. Fra midten skråner, dækket langt ned, så dækket trods en maxhøjde på 35 cm, aldrig kommer i vejen for pagajen, selv om jeg har en lav rostil og primært ror med grønlandsk pagaj. Det er rigtig godt.

Bagtil har dækket en fornuftig højde, lav nok til sweeproll, og høj nok til at der kan være en del bagage.


Skroget har et markant kølspring (bananform) og knækspandt, som bliver mere markeret fra foran cocpittet og langt bagud. Skroget er lavet i Kevlar/Carbon, hvilket gør kajakken let (21 kg) Det kan man altså hurtig blive afhængig af. Fantastisk bare at kunne smide den på skulderen, og let kan få den på bilen igen også efter en lang tempotur med trætte arme.
Gelcoaten er godkendt, men kan ikke tåle, fuldt lastet, at pløje op på en gruset strand i en surflanding alt for tit (ikke at jeg tror at nogen kajak har godt af det, men der er dog alligevel forskel på hvor godt kajakker klarer den øvelse).

Kajakken er udstyret med rimeligt med dæksliner. Fortil er dækket veludstyret, dog savner jeg en tværgående elastik til fastgørelse af reservepagajen, men det har jeg uden problemer monteret i de dækfittings der allerede er, og jeg ville sikkert alligevel have lavet det om der var, så det passer til en grønlandsk pagaj.
Bagtid kunne jeg godt have ønsket, at dækslinerne gik hele vejen, men igen har det uden problemer været muligt at montere dæksliner hele vejen uden at skulle ændre på dæksfittings, men blot sætte en længere snor i. Samtidig har jeg sat slanger på, så det er lettere at gribe fat i linen med kolde fingre eller hansker.
De 4 luger er fra kajaksport, som på mange andre top kajakker. Jeg har endnu ikke mødt bedre luger på min vej, tætte og til at have med at gøre. Lugerne er sikret med en snor så de ikke forsvinder i dybet hvis de ryger af, god detalje.
Fodsparket er Smart Track, som er lette at justerer medens man sidder i kajakken, hvilket man også hurtig bliver afhængig af.
Skotene er i skum, limet på, men tætte, så det virker.
Cockpitet er forsynet med et keyhole, hvor jeg trods mine lange ben kan få benene ind i efter at jeg har sat mig i sædet. Inde i cockpittet er der rigtig god plads til lange ben med store fødder. Jeg skal, modsat hvad jeg plejer, ikke havet sat fodsparket i bagerste hak for overhovedet at kunne bruge dem. Jeg kan uden problemer indstille dem til en afslappet rostil med god plads til at bevæge benene, og jeg kan trække fodsparket op, så jeg får en fast kontakt for bedre manøvre når der er behov for det.


På Vandet

Manøvre
Min første tanke da jeg jeg for første gang prøvesejlede den var: Dynamisk.
Det er klart den mest manøvredygtige kajak jeg har haft. Selv med min forholdsvis korte erfaring kan jeg godt få den til at lystre både i stille vejr og hvor det er mere uroligt. Med min vægt kan jeg ved kantning få den til at slippe vandet med bagenden, så der kommer en liflig slupren som indikerer at kajakkens vandlinie er blevt markant forkortet, hvormed manøvreringsevnen forbedres. Den har en god primær og sekundær stabilitet, Der findes kajakker med højere stabilitet (men også med mere brede), men klart også med dårligere stabilitet. Det er min oplevelse at Struer kajak har fundet et godt kompromis mellem stabilitet og manøvreegenskaber, som netop er det der giver en levende, dynamisk og forudsigelig kajak, som inviterer til leg og teknik.
Kajakken klarer sø og vind fra alle sider rigtig fint. Jeg har endnu ikke oplevet situationer, hvor jeg har haft problemer med at få kajakken til at gå i den rigtige retning. I modsø kan den godt "banke" noget i bølgerne, (det er nok lidt prisen for de gode surfegenskaber). Med vind og bølger ind fra siden, fastholdes kursen også fint med brug af finnen. Bølger og vind ind bagfra håndterer den til UG, og jeg oplever at den, med fuld finne er rimelig villig til at løbe med søen i stedet for at vende sig på tværs. Dette gælder både med tom kajak og med 30-40 kg last.

Rul
Kajakken ruller fint. Cockpittets indretning gør en i stand til at sidde godt fast, sædet og rygstøtten, giver god support, og rygstøtten er så fleksibel at den giver plads til sweeproll. Det er dog ikke muligt at lægge fladt ned på bagdækket, da bagdækket er for høj til dette.

Træning/tempo
Det med at måle en kajaks fart er grundlæggende nok lidt svært, da det i høj grad også afhænger af roeren, og forholdene. Teoretiske beregninger har jeg ikke så meget forstand på.
Min oplevelses af Sea Hunter er, at den er overraskende hurtig. Jeg havde forventet at få en langsommere kajak end f.eks. Quest LV til gengæld for de markant bedre manøvreegenskaber, men det har jeg ikke, måske næsten tvært imod. På en times træningstur på 7 km på Vejle Å, hvor de første 3½ km er modstrøms kan jeg holde et tempo på 7km/t +- afh. af vandstand. På en times træning på fjorden på en god dag i stille vejr kan jeg holde en gns fart på omkr 8 km/t. Det syntes jeg, med min form og styrke, er rigtig godt.

Surf
Den gør sig rigtig fint i medløbende sø og i surf zonen, den ret flade bund midt under og markant knækspandt bagtil gør at den fanger bølgerne rigtig fint.


Langtur
Sea Hunter er vist ikke bygget til at være en langturs kajak, er vist mere designet til at være en alroundkajak med gode teknik og manøvreregenskaber, med gode muligheder for dag og weekendture. Enhver kajak er et kompromis, og de gode manøvreegenskaber koster lidt på retningsstabiliteten. Den kan dog sagtens bruges på "langtur". Min længste tur i den er en tur på 231 km, med 4 overnatninger, med dagsetaper på 29, 60, 69, 52 & 17 km. Så den kan godt æde nogle km. Pånær 4 l vand, som jeg havde undervurderet, havde jeg alt med til turen i kajakken. Den har på papiret ca. samme pakkevolumen som NDK Eksplorer, som vel nok over tiden har været en af de mest benyttede expeditionskajakker. Med 30-40 kg last er den noget "tungere at danse med", men hvem er ikke det. Til gengæld forbedrer det retningsstabiliteten. Den lader sig dog stadig manøvrerer uden problemer.

Konklussion

Det er en særdeles veldesignet kajak til prisen (16.999,-). Væsentlig billiger end tilsvarrende kajakker målt på udstyr, materialer og vægt. 
Jeg tror at det er en kajak som rigtig mange, måske især af de større roere, vil finde sig godt til rette i. I særdeleshed er det en kajak man skylder sig selv at prøve, hvis man er lang og let, og typisk kæmper lidt med at finde en kajak man kan være i, uden at den samtidig kræver en større vægt for at bevare de gode egenskaber. 
På minussiden syntes jeg at den halter lidt på den sidste finish.  
Så står du og mangler en god kajak med høj "value for monney", kan jeg kun anbefale dig at tage en prøvetur i Sea Hunter. 

mandag den 14. oktober 2013

mandag den 30. september 2013

Tekniktræning - Video

Juni måneds teknikweekend med Simon Osborne gav inspiration til lidt teknik træning.

lørdag den 28. september 2013

Fra Mols til Skagen. Dag 5.

Efter en god nats søvn ringede vækkeuret lidt over 6. Det var stadig mørkt, men inden jeg sådan rigtig kom til mig selv var det ved at være lyst. Tanken om at skulle slæbe kajak og grej over klitten inden jeg kunne komme afsted, var ikke just mere motiverende. Det gik nu ok, og jeg gjorde mig nogle tanker om sejlads langs den jyske vestkyst imens. Der tror jeg at det at slæbe frem og tilbage med grej, i sand, fylder væsentlig meget mere end her på østkysten. 
Jeg kom op og afsted. Der var 10 km til Skagen havn. Denne strækning tog jeg stille og roligt, der var medvind og medsø. En noget kraftigere sø end jeg var vandt til fra de andre dage, men stadig ikke over 3/4 meter. 
Jeg havde en aftale med min svoger om at han kom og hentede mig omkring kl. 13, men vi havde ikke aftalt hvor. Havet var noget uroligt rundt om Skagen havn, og der var en del trafik. Så jeg gik ikke ind der, men fandet et sted lige nord for havnen hvor jeg kunne gå i land når jeg havde været oppe ved grenen. Fra havnen til grenen var der ca. 4 km, og selv om vejret var dårligt, med tiltagende vind, og regne, så var humøret højt. Ved Skagen Fyr gik jeg ind for at holde en lille pause. Her var der et sted jeg kunne komme i land på kontrolleret vis.   

Nu kom Grenen efterhånden i sigte, og jeg havde haft en forestilling om enten at ro lige rundt om grenen og gå i land på vest siden, eller gå ind lige på spidsen. Men det blev ikke idag. De gamle vesterhavsdønninger fra gårsdagens vestenvind, tørnede sammen med vindbølgerne fra øst, så hvor de 2 vande mødtes var der et sandt virvar at brækkende bølger fra begge sider.
Jeg valgte i stedet at lave en kontrolleret surflanding 100 meter før spidsen, og så måtte jeg jo gå de sidste 100 meter. Men pyt nu med det. Det var skønt at være i mål. 


























Turen tilbage til Skagen var fin, men hårdt arbejde, stik imod den tiltagende vind. Lige inden havnen gik jeg i land, og fik slæbt mit grej op til havnen. Min rejse langs den jyske østkyst er til ende.

Dagens Etape 19,8 (Heraf 3,8 km retur til skagen)
Denne tur ialt: 231,2 km.
Den Jyske Østkyst ialt: 557,5 km

Hvad skal jeg nu finde på????


fredag den 27. september 2013

Fra Mols til Skagen. Dag 4.

Vågnede op til endnu en fantastisk morgen. Føler mig virkelig heldig med vejret. Var begyndt at tro på at det skal lykkes at komme til Skagen inden i morgen søndag kl. 13 hvor min svoger kommer og henter mig.
Vejrudsigten er begyndt at melde om mere vind, men fra vest, så jeg håbede ikke at den ville komme til at generer mig for meget idag. Men jeg skulle blive klogere.








Som jeg nærmede mig Frederikshavn kunne jeg godt mærke at vinden var taget noget til.

Så inden jeg skulle omkring havnen i Frederikshavn blev der lige tid til endnu en Ægge og kaffe pause.


Det gik dog rigtig fint omkring havnen. selv om der kom havdønninger fra syd, og vindbølger fra vest.
Men da jeg kom forbi Frederikshavn drejer kysten mere mod vest ca. 17 km op mod Ålbæk, det er ret lavvandet, så jeg lå ret ubeskyttet i forhold til vinden der kom fra vest. I en lille Snickerspause på denne strækning bemærkede jeg, at jeg drev til havs med omkr. 2 km/t. Så det blev 17 km fast arbejde, hvor jeg roede mod NV selv om kajakken pegede mod VNV. Jeg holdt mig igen inde, hvor jeg kunne bunde hvis der skulle ske noget uventet. Jeg skulle holde mig igang for at holde en gns fart på omkr. 5 km/t på denne strækning.
Efter Ålbæk vendte kysten det sidste stykke mod Skagen mod NØ, og så havde jeg pludselig medvind og medsø, så blev det hele pludselig meget lettere, og jeg lå på et gns. på 7+. Jeg bestemt at jeg ville forsøge at finde et sted at sove væk fra stranden, og jeg kunne se at der var et skovområde mellem Bunken og Hulsig. Her ville jeg forsøge at finde et godt sted. Kl. 19:15, mens det stadig var lyst gik jeg i land.
Her var jeg fabelagtig heldig. Det første sted jeg gik på land, ved en sti over klitten, var der lige bag ved klitten en lille græsplet, som lignede en teltplads. Det blev lejr for 4. og sidste nat. Skønt at komme på græs...
Dagens etape:52,5 km
Denne tur ialt: 211,4 km
Den Jyske østkyst ialt: 541,5 km

Du kan læse om den sidste etape på min tur Her



torsdag den 26. september 2013

Fra Mols til Skagen. Dag 3.

Det var en helt stille morgen. Det var diset og sigtbarheden var ikke så god. Men da jeg havde pakket kajakken og var klar til at tage på vandet havde solen fået mere magt, og det var kun et spørgsmål om tid før det var væk. Det var havblik.
Kroppen begyndte efterhånden også at gøre opmærksom på sig selv. Begge mine tomeltotrødder, eller hvad nu sådan nogle hedder, det stykke som selve tommeltotten sider fast på, gjorde ondt da jeg havde roet et stykke tid. Venste tommeltot begyndte at sove lidt. Det gik dog over i løbet af dagen, og så mærkede jeg faktisk ikke til dem resten af turen. Skuldre, ryg og bagdel kunne også godt mærkes. Jeg får gevaldig ondt i bagdelen efter 10-15 km, men så hjælper det lige at lægge sig lidt tilbage så der kan komme lidt blod igennem muskulaturen, så kan den nogle km igen. Nå, ikke mere klynk...
Da jeg krydsede over Mariager fjord kunne jeg se, at der inde fra fjorden kom en tågebanke drivende. Det har jeg prøvet før på en morgentur, så jeg vidste at sigtbarheden godt kunne gå hen og blive dårlig. Men jeg var forbi sejlrenden, så jeg plottede kysten ind på GPS'en, og sejlede efter den. Få minutter senere var jeg helt indhyldet i tåge. Dette varede vel 15-20 min, hvorefter det forsvandt lige så hurtigt igen. Facinerende.
Næste mål var Øster Hurup, hvor jeg havde bestemt mig for at gå ind i Lystbådehavnen for at se om jeg kunne få lidt mere vand. Jeg havde medbragt 6 l vand, 2 l cacao og 1,3 l cola. Jeg drak ½l cacao hver morgen, cola efter behov. Jeg havde dog undervurderet behovet for vand, og havde nu kun 2 l tilbage, +½l i min camelbag. Jeg fandt en vandhane og fik fyldt et par 2 l dunke op.
Der var ikke noget oplagt sted til at holde pause, så jeg listede ud af havnen igen og gik i stedet i land (på revle) lige nord for havnen, og fandt min Jetboil frem, og lavede 3 blødkogte æg. Det er altså konge turmad. Rå æg kan holde sig længe uden at være på køl.

Lidt længere oppe ad kysten, ved Dokkedal var jeg lige inde og tisse af igen, for herfra, skulle jeg ret langt ud fra kysten, for at undgå det lavvandede område i Ålborg bugten. Et område som den gode Søren Walther har haft sine kampe med. Belært af hans beretning, og ved at nærstuderer Google Earth, valgte jeg at gå udenom alt baladen. Det betyder at jeg skulle 2-2,5 km ud fra kysten. Det lyder mere alvorligt end det er, for pagajen kunne stadig skrabe mod bunden...

 Men denne dag var senariet helt fortryllende. Det var havblik. Klar blå himmel, og stille. Jeg kunne sidde og følge med i hvad der foregik på havbunden, og i vandet. Jeg har hørt, at Elefanter har et sted de går hen når de kan mærke at de skal dø. Så har de et sted hvor alle elefanter lægger sig til at dø. Sådan har brandmændene det med Ålborg bugt. Jeg kunne det meste af tiden se en håndfuld brandmænd ligge mere eller mindre døde i vandet.
Smukt var det (ja måske lige fra alle brandmandsligene), og fremad det gik.
Vel ovre limfjorden, hvor jeg havde gruet lidt for strøm og trafik, men ikke noget problem. Der var lidt mere bølger i sejlrenden, som kun er ca. 100 m. så det var hurtigt overstået.

Vel ovre, var det efterhånden igen tid til at få noget i skrutten. Jeg fandt et godt sted at gå i land, hvor jeg havde spottet en bænk med udsigt. Her blev det en gang varm mad og kaffe. Jeg er ikke specielt vild med frysetørret mad, men det giver vældig meget energi, og jeg gider ikke stå og kokkererer når jeg er afsted på tur. Kaffen smagte til gengæld helt fantastisk. Solen kunne stadig kaste lidt varme af sig, så jeg listede overkroppen ud af tørdragten for lige at dampe lidt af. Herligt.
Næste mål var Asaa, hvor der ligger en lystbådehavn på en lille ø ude i vandet.
Hvis der var tilpas mennesketomt havde jeg det i tankerne som et muligt sted at tilbringe næste nat.
Da jeg kom frem var der dog fortsat en del aktivitet, og det var fortsat havblik og som solen gik ned, så stod fuldmånen op på den skyfrie himmel, så jeg besluttede mig for lige at nappe 5 km mere selv om jeg egentlig have tænkt at jeg ville tage den lidt med ro idag, for at spar på kræfterne. Men lige 5 km mere. Men da jeg syntes at det var ved at være tid, var kysten til min store fortrydelse, blevet til lavvandet rørskov, æv bæv, videre forbi Voerså. Stadigvæk eng og siv og lavvande. Så 5 km blev til 14 km. og dagens etape endte med at blive på 69,1 km. Jeg slog lejr på en tange hvor kysten slår en kraftigt knæk, for igen at gå mod nord. Der er nu ca. 10 km til Sæby, og 65 km til Skagen.

Dagens etape: 69,1 km
Denne tur ialt: 158,9 km
Den Jyske Østkyst ialt: 489 km

Du kan læse om næste etape her



onsdag den 25. september 2013

Fra Mols til Skagen. Dag 2

Natten forløb fornuftigt. Jeg havde dog fået kolde tæer inden jeg kom i posen, og de nåede aldrig rigtigt at blive varme. Vækkeuret ringede kl 7, og det var blevet lyst. Vejret var fortsat rigtig fint, med en svag til jævn vind fra vest. Da jeg havde fået tøj på, og kom ud, var solen ved at bryde igennem de lave skyer i horisonten.

Vandet var stort set fladt, og jeg kunne stille og roligt bevæge mig mod Grenå. Jeg har det lidt med havne... Jeg syntes altid at vandet bliver mere uroligt omkring en havn, eller også er det bare det mentale i at skulle trække så langt ud, for at kunne passerer havneindløbene. Her var det dog ingen problemer, og jeg kunne i ro og mag passerer havnen og kattegatcenteret. 
Kort tid efter kunne Jyllands østligste punkt passeres. Fornæs fyr. 
Herfra begyndte det at gå mod vest. I perioder hvor der ikke være læ fra vest kunne jeg mærke vinden, og i nogle områder var der også lidt bølger. 
kort efter fyret, kom jeg til Sangstrup klint, som gav god læ, for den vist aftagende vind. Smukt så det ud. 

I et område havde havet lavet små huler i klinten. Den dybeste var dog ikke dybere end den kunne rumme ½ kajak.

Da jeg nåede over Gjerild bugt, inden jeg rundede det sidste hjørne inden det for alvor gik mod vest, var det tid til dagens første tur på land. Da jeg nærmede mig kysten kom denne lille fyr mig i møde: video

Efter en god pause kunne turen gå mod vest. Til min store fornøjelse var vinden nærmest helt forsvundet, kun en svag vestlig vind. Det var godt nyt, da dagens store udfordring var, hvordan jeg skulle komme forbi skydeterænet ved Hevring, da der denne dag var skydning fra 07:00-22:00, hvilket betyder at et stort område af havet udfor området er afspærret 5,5 km ud. Plan 1 var at ro hen til terrænet og vente til kl. 22. Plan 2 var at lave et stor kryds fra 5 kilometer efter Bønnerup strand, over til kysten lige syd for indsejlingen til Randers fjord. Jeg havde kunnet læse mig frem til at området var afmærket med bøjer. Bøjernes position havde jeg aflæst på søkortet på krak.dk, hvor jeg også kunne aflæse gps positionen. Disse havde jeg plottet ind som en rute på min GPS, og på mit kort. Efter at have tisset af, og fyldt drikkeposen med vand og dækslugen med chokolade var det afsted, på mit hidtil længste kryds på ca. 18 km hvis jeg gik direkte mod kysten på den anden side, dvs. en tur på ca. 3 timer. Nødraketterne var inden for rækkevidde, telefonen blev tjekket for netværk. Afsted det gik m 6-7 km/t. Efter ca. en time kom jeg ud til den første bøje, præcis hvor GPS'en ville have dem. Det var jo sådan set meget godt...

Undervejs var jeg vældig opmærksom på vejret. Kunne registrere hvordan det blæste op da jeg var ca. ½ vejs (billedet) og havet blev lidt mere uroligt. Efter noget tid forsvandt vinden igen.
Da jeg var ved at være helt ovre ved kysten gik jeg skråt mod nord for at ramme kysten nord for indsejlingen til Randers fjor. Under denne sidste del af krydset blæste det igen op i forbindelse med at der kom en regnvejrsfront ind og gav en ordentlig skylle.
Jeg havde forestillet mig at jeg kunne gå i land lige nord for Randers fjord, men det skulle jeg da godt nok ikke lige nyde noget af, for her var der andejagt for fuld udblæsning, og jeg skulle ikke nyde noget af at ende i en fryser et eller andet sted.
Så jeg fortsatte op langs kysten, og fandt et rigtigt godt sted uden for en dæmning der er etableret lige syd for indsejlingen til Mariager fjord (blandt kajakroere kend som "Bierings-strædet", tø hø...). Her var der fred og ro og ingen Jægere.
Dagens distance: 60,8 km
Distance ialt på denne tur: 89,8 km.
Distance ialt på den jyske østkyst 419,9 km.
Hvis du vil følge næste etape kan du læse med Her

tirsdag den 24. september 2013

Fra Mols til Skagen dag 1


Vil du læse om min tur langs den jyske Østkyst helt fra begyndelsen, skal du starte her. Ellers bliver du bare her.
Så blev det endelig tid igen, til at komme videre på min rute langs den Jyske østkyst. Jeg startede hvor jeg endte sidste gang, ved kysten syd øst for Ebeltoft, udfor Øen Hjelm, som blandt kajakroere måske mest er kendt for at være øen hvorfra dem der sejler Danmark rundt, krydser over til Sjælland. Det var nu ikke min plan. Jeg skulle nord på.
Forberedelserne far klaret, Kortene fundet og pakket. Samme dag som jeg skulle afsted kom den sidste pakke med posten. Et nyt telt. WUHU... Jeg havde et problem med det gamle telt, en Vango Halo 200, at den havde en lige lidt for kort ligge længde (210cm) til mine 190 cm. Og så var det lykkedes mig at finde det perfekte kajak telt. 2,8 kg. 100% selvstående kuppeltelt, med 2 indgange og 2 apsis til vådt og grej, men en liggelængde på 225 cm, og en siddehøjde på 105 cm. Et Hilleberg Allak. Det er jo lidt dyrt, men et rigtigt godt valg. Fabelagtigt telt. Skønt at jeg nåede at få det med. Men det tog lig 20 min extra lige at skulle havet det pakket ud og prøveopsat inden afgang.

Hvor er det meget der skal med, men heldigvis lykkedes det at få det hele pakket ned.




Vejret var perfekt. Næsten stille vejr, stille vand, kun lidt små dønninger bagfra. Det var skyfrit, og da solen gik ned kom månen op. Så selv om det blev mørkt var det let at orientere sig.














Det gik støt og roligt mod Grenå. Jeg havde udset mig et område lige syd for Grenå, til at være mit første overnatningssted. Jeg var først komme på vandet omkring kl 18:15, så klokken nærmede sig 23:00 da jeg kunne gå i land efter 29 km. Jeg fandt et godt og ugenert sted på stranden hvor jeg kunne etablerer min lille lejr.

Dagens distance 29 km.
Distance på denne tur: 29 km
Distance ialt på den Jyske Østkyst: 359,1 km.
Følg næste etape af min tur her

onsdag den 21. august 2013

Nyt Dansk kajak teknik projekt lanceret af OnAdventure

Så er der igen nyt fra Tue fra OnAdventure.

Næppe er han kommet hjem fra Færøerne før han igen har gang i noget spændende.
Han skriver følgende på havkajroernes forum:

"Så er OnAdventure snart klar til at gå live med nyeste kajakteknik-projekt!

Se traileren her http://vimeo.com/72532682 , og få adgang til hele første video-afsnit fra vores kommende tekniktema på http://kajakenergi.dk/

Kajakenergi er medlemssiden der giver dig brændstof til din kajaktræning på en anderledes måde - video + tipsheet + rådgivning + medlemsforum."


Kender man Tue, så ved man at han er et behageligt menneske som er velformuleret, grundig og med sans for detaljen. Så det kan kun blive godt. Bring it on Tue.

Er jeg med på den? Ja det tror jeg da nok jeg er!


tirsdag den 6. august 2013

En tur på Gudenåen med børnene

Klubben har fået en ny "familiehavkajak". En aquarius med plads til 2 voksne og et barn.








Det er en lang kajak med god bredde. Desværre er den uoverskuelig tung hvis man skal håndterer den selv. Så jeg vil klart anbefale en kajakvogn, og 2 voksne til at løfte hvis man skal have den på taget.
Men når den først i i vandet sejler den rigtig fint. Det er godt glid i den. Mathias på næsten 5 år, kunne holde den på omkr. 4 kmt. i svag modstrøm. Ja ja ikke i flere timer forstås...

Cathrine på 8 var også med, hun sejlede i vores Eagle bino børnekajak. Den har hun også ret godt styr på.
Hun sejlede 6 km, med tilpas mange pauser.







Mathias skulle også lige prøve den. Det gik også rigtig fint. Men han sejlede ikke så længe, inden han blev lidt nervøs ved det, og kom over i den store kajak igen.












Vi Sejlede fra Emborg bro ved Gl. Rye. Her er den en P-plads med toilet, borde og sågar en grill man kan benytte.  Her er der et stykke å mellem Mossø og Gudensø hvor der kun er ganske let strøm, så der kan let sejles modstrøms også af børn.


Vi tog turen fra broen og ud til Mossø og tilbage igen. Selvfølgelig med en velfortjent frokostpause undervejs.






Vi sejlede en lille tur ud på søen, hvor vi så et svanepar med "grimme ællinger". 




























På tilbagevejen kom naturen helt tæt på, da der landede en Guldsmed på Mathias´hånd.





























Tilbage ved Emborg bro skulle der lige leges lidt.
















Mathias siger tak for lån! "såh... nu er den fin igen"