Viser opslag med etiketten tur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tur. Vis alle opslag

onsdag den 6. august 2014

En god dag på lillebælt

Jeg har det jo sådan lidt med at jeg ikke syntes at der er nogen grund til at ro det samme sted en helt masse gange, når der nu er så mange steder jeg ikke har været endnu.
Nu gik turen til lillebælt. Jeg går vist lidt og pønser på noget der kunne lige "Fyn Rundt", som sædvanligt sådan en bid en gang imellem når jeg har tid og lyst. Denne tur gik med at få samlet nogle ender. Jeg manglede et stykke fra Strib fyr, og ned til den nye lillebæltsbro. Et fint stykke, med mange store flotte huse.






















Herefter gik turen lidt mod syd.  Ned til føns Vig. Et lækkert sted, som vist skulle være god at lege i ved en passende vestenvind. En meget lukket og beskyttet vig, og gør at det da vist er meget svært at drive til havs ved vestenvind. Herfra gik turen op mod Fænø. Hvor aftenens måltid blev indtaget.


En tur med en enkelt kraftig tordenbyge.

 Men ellers overvejende havblik, og et skønt scenarie leveret af naturen i lillebælt.










































En forfriskende, let og ikke mindst stille tur, efter 3 dage sammen med 2 børn i en kano.

Dagens etappe 31 km. Med det jeg tidligere har roet indtil flere gange af Fyns kyst, har jeg nu tilbagelagt 50 km af den fynske kyst.




Så mangler jeg bare 250 km. Men nu skal i ikke forvente at det bliver på en gang.
Har et DKF instruktør 1 kursus, og et BCU 4* kursus i kalenderen inden for den næste 1½ md. Så det kommer det nok meste til at handle om her den første del af efteråret.










onsdag den 8. januar 2014

Endelig...

Fredag d. 3. januar. Så blev det endelig tid for at komme på vandet igen.
Siden min tur til Skagen er det ikke blevet andet end til få småture. Dels pga. alm. travlhed og dels pga. en belastningsskade i, nå ja, po poen, hedder det vist. På den lange tur blev det tydeligt at der er et misforhold mellem formen på mit kajaksæde og formen på min bagdel, hvilket resulterede i at jeg kom til at sidde og hænge meget på en muskel. Endvidere skal jeg have den skummet lidt op omkring lårstøtten, så ben stilingen bliver lidt anderledes og mere afslappet.
Som følge heraf har jeg skiftet sædet ud, til et NDK skumsæde, og arbejder på at monterer noget mere skum ved lårstøtten. Til dette bruger jeg et alm. skumunderlag, som jeg limer sammen med, og monterer med Sikaflex, dette er det bedste limprodukt til formålet, som jeg endnu har prøvet. Sædet er ligeledes monteret med et par klatter af dette.
Dagens tur var sammen med en gruppe gode mennesker som jeg ikke kendte så mange af på forhånd. Skønt at bevæge sig ud i verden, møde nye mennesker og tænke, dem kunne jeg egentlig godt have lyst til at lave noget sammen med en anden gang.
Aftalen var egentlig en rundtur i lillebælt med udgangspunkt fra Fredericia lystbådehavn. Men en middelvind på ca. 9 ms fra syd og med udsigt til en del modvind gjorde at planen blev ændret. I stedet blev turen flyttet til Vejle fjord, med start i Trelde, og med slut i Brejning lystbådehavn.

Det blev en fin tur, hvor vi en stor del af turen havde læ/fralandsvind og fladt vand.











Vi tog en lille afstikker ind i Spang å, hvor vi kunne komme ca. 500 m ind, før vi ramte en sluse.
Fint nok, for vi skulle jo samme vej tilbage igen.
Vi snakkede lidt om muligheden var der for at sejle hele vejen ned i Kolding fjord.
Med efter lidt research viste det sig, at det måster man ikke. Så var den ide ligesom til en side...




Herfra gik turen stik nord på, forbi Hvidbjerg strand, imod Hagen.





Efterhånden som vi kom længer op, fik bølgerne bygget sig op, så der det sidste stykke op mod Hagen var basis for et par surfturer, max fart 14,9.
Vel rundt om hagen var det tid til frokostpause og madpakker. Vi fandt et par bænke i læ ved stranden udfor Hagen- og mørkholdt Strand Camping. Herfra kunne vi se Brejning Lystbådehavn 3 km længere mod vest. Det var begyndt at regne, så det var rart at komme tilbage i kajakkerne, så vi kunne få varme i kroppen igen.
Inde i lystbådehavnen blev der lige mulighed for at rulle lidt.
Vil man ro i det, så må man jo også lave rednings øvelser i det...
Samlet distance 12 km. Så er der tage hul på rosæson 2014, spændende hvad den ellers vil bringe.

tirsdag den 6. august 2013

En tur på Gudenåen med børnene

Klubben har fået en ny "familiehavkajak". En aquarius med plads til 2 voksne og et barn.








Det er en lang kajak med god bredde. Desværre er den uoverskuelig tung hvis man skal håndterer den selv. Så jeg vil klart anbefale en kajakvogn, og 2 voksne til at løfte hvis man skal have den på taget.
Men når den først i i vandet sejler den rigtig fint. Det er godt glid i den. Mathias på næsten 5 år, kunne holde den på omkr. 4 kmt. i svag modstrøm. Ja ja ikke i flere timer forstås...

Cathrine på 8 var også med, hun sejlede i vores Eagle bino børnekajak. Den har hun også ret godt styr på.
Hun sejlede 6 km, med tilpas mange pauser.







Mathias skulle også lige prøve den. Det gik også rigtig fint. Men han sejlede ikke så længe, inden han blev lidt nervøs ved det, og kom over i den store kajak igen.












Vi Sejlede fra Emborg bro ved Gl. Rye. Her er den en P-plads med toilet, borde og sågar en grill man kan benytte.  Her er der et stykke å mellem Mossø og Gudensø hvor der kun er ganske let strøm, så der kan let sejles modstrøms også af børn.


Vi tog turen fra broen og ud til Mossø og tilbage igen. Selvfølgelig med en velfortjent frokostpause undervejs.






Vi sejlede en lille tur ud på søen, hvor vi så et svanepar med "grimme ællinger". 




























På tilbagevejen kom naturen helt tæt på, da der landede en Guldsmed på Mathias´hånd.





























Tilbage ved Emborg bro skulle der lige leges lidt.
















Mathias siger tak for lån! "såh... nu er den fin igen"



lørdag den 20. april 2013

De lyse nætter er på vej.

Endelig er foråret slået igennem, og efter en dejlig dag i haven var der lidt tid til at komme på fjorden. Lagde i  i Vejle Å, og sejlede ud i fjorden, langs fjordens sydside. Solen var på vej ned bag mig, lysets reflektioner på broen gav nogle ret fine rødbrune mønstre i vandet.








Vinden var meget svag, og efterhånden blev der havblik på fjorden. Himlen var klar, og efterhånden som solen forsvandt blev månen tydeligere, og stjernerne begyndte at kigge frem.















Et stykke ude på fjorden, lå noget, som jeg tror Nephew ville have betegnet "som en udestue der aldrig skulle have været ført op". Fandt ikke ud af hvad det var, men har en mistanke om at det måske kunne være en dommer flåde, da der også var nogle afmærkninger med bøjer i vandet udfor. Men grim det var den nu alligevel...








Da jeg nåede ud til Andkær vig var det efterhånden ved at være skumring, men himlen mod vest blev fortsat oplyst af den nedgående sol.

 På tilbagevejlen så jeg 2 marsvin, som var oppe og vende i overflanden af 3 gange, de første 2 gange på en 30-40 m. afstand. Længere inde i fjorden da det var ved at være helt mørkt, var der på et tidspunkt en lille smule morild, troede egentlig kun der var morild når vandet var varmere, men der var altså også en lille smule her ikke så langt fra land.

Det blev til 12, 4 km, og skønt at kunne være på vandet igen uden at skulle have 5 lag tøj på.
Jeg loggede turen på den nye "kayaklog" app som kan downloades i en gratis prøveversion. Den ser spændende ud.

tirsdag den 2. april 2013

Påsketur ved Skærbæk

Påskeferien var godt igang, og lørdag var der mulighed for at komme en tur på vandet. Der var købt konfirmationstøj til børnene, og det sidste brænde var slæbt ind til næste fyrringssæson.
Lørdag kl 16 kunne jeg sætte fra land ved Skærbæk.



Vejret var ikke noget at råbe hurra for. Overskyet og perioder med sne/issnehaglagtignoget.












Startede med at krydse over fjorden, og halvvejs ude kom en lidt genert sæl op for at følge lidt med. Jeg sejlede baglæns i lidt tid for at få lidt video af den, men den kom aldrig helt tæt på. Hvis filmen ses på fuld skærm i HD kan man dog godt få en fornemmelse af den.











Jeg fortsatte over til broen ved Løveodde.














Derfra ind i fjorden. Krydsede fjorden igen for at komme over til spejdernes naturområdet ved Hovensodde, hvor aftensmaden skulle indtages. Undervejs blev det til en lille manøvreringsøvelse, en Haghighi vending


Jaja, Det var 1. forsøg.










Herfra gik tiden videre Houens odde, hvor den stod på Pasta Bolognese fra Real Turmat.
Samt et krus friskbrygget stempelkaffe brygget direkte i jetboil'en med en Jetboil java kit. Mums... det kunne godt gå hen og blive en klassiker.
Så kunne jeg lidt igen.





Herfra gik turen tilbage til Skærbæk, medens der blev eksperimenteret lidt med GoPro kamereraets funktioner.
























Denne gang brugte jeg endomondo til at tegne ruten for mig. følg linket nedenunder:

Endomondo Ro i kajak Workout: was out ro i kajak 11.71 km in 3t:17m:10s using Endomondo.

søndag den 17. marts 2013

På jagt efter åbent vand - Video

Lørdagen havde mange gøremål, et af dem skulle være at komme ud at sejle en tur, gerne på kanten af isen i Vejle fjord.
Desværre gik det halve af min rotid med at finde et sted at sætte i, da området med is er vokset ganske meget de sidste 2 dage. 
Et andet formål var at få afprøvet mit nye kamera, Et GoPro Hero3. Det er et fedt lille kamera, men det tager lige lidt tid at få det hele lært. Her er den første film.



Distance ca. 4 km. 

søndag den 6. januar 2013

Jomfrutur i Kano og Kajakklubben Vejle Å

Havde aftalt med Søren Walther at vi skulle ned og se om der var noget aktivitet i Kano og Kajakklubben Vejle Å sådan en vinter morgen hvor der var annonceret fællesroning. Der var flere folk dernede, nogle i kapkajak, nogle i turkajak og så SW og mig i havkajak. Vi fulgtes med en flink mand i en turkajak op ad Vejle å. Det fremgik tydeligt at hans turkajak var hurtigere, så vi skulle hænge noget i for at følge med. Jo længere vi nåede op ad Vejle Å, jo mere skulle vi arbejde for at komme fremad. Vi havde snakket om at sejle 9 km op i åen, og så vende om og retur. MEN... efterhånden som vi kom længere op i åen, blev den smallere og strømmen blev kraftigere og vi skulle virkelig hænge i for at holde os over 4 km/t, da vi var tæt på at have roet 5 km, blev åen igen smallere og jeg havde følelsen af at gå næsten i stå.
Det er sjældent jeg bliver forpustet af at padle, men det gjorde jeg her. Vi blev enige om at vende ved 5 km, sejle tilbage og tage en tur ud i fjorden også. Så vi vendte om, og var pludselig flyvende. Tror vi lå på 8-10 km/t retur når vi lavede noget.

Vel tilbage ved klubben, som ligger lige ved ud- mundingen til fjorden, bestemte vi os for at tage en tur rund i det indre af fjorden for at se lidt på det nye havne anlæg. På vej over til lystbådehavnen så vi dette fine gamle skib, der vist har opgivet evret.
Og så var det også rart lige at komme en tur ud på åbent vand, hvor en havkajak nu engang befinder sig bedst.
Jeg er rigtig spændt på om jeg kan finde ud af at være klub roer, og er spændt på hvor mange havkajakker der kommer i klubben når sæsonen kommer rigtigt igang, men en ting er sikkert, havkajakker er meget velkomne i kano og kajakklubben Vejle Å.
Så bor du i nærheden af Vejle og har hang til havkajak så kig forbi klubben, de virker til at være vældig flinke. 

Samlet distance 14,8 km.

tirsdag den 1. januar 2013

Frisk start på det nye år.

Jeg fik lige mulighed for at køre et par timer 1. jan.
Jeg kørte til Dauggård strand, og sejlede en kort tur ud mod Træskohage fyr.




Vejret var fantastisk 3-5 ms. og høj sol (så høj som den nu bliver på denne årstid).


Vel tilbage ved Dauggard strand, var der lige tid til at tage lidt billeder af min paddlefloat løsning til grønlandsk pagaj, (indlæg følger), og til at rulle lidt. Ifølge farvandsvæsnet var vandtemperaturen mellem 4 og 6 grader i Vejle Fjord. Men, vil man ro i det, må man også kunne rede sig i det...


Så er jeg igang med ro sæson 2013, måske vi mødes derude....
Distance ca. 5 km.
vind. 3-5 ms
bølger. 10-50 cm.
vandtemp. 4-6 grader.

tirsdag den 6. november 2012

Morgentur i Lillebælt.

Havde aftalt med Ulrik, at vi skulle på en lille morgentur til Lillebælt for om muligt at træne lidt teknik rundt om bropillerne ved den gamle Lillebæltsbro.

Vi mødtes ved Søbadet ved Middelfart, kl. 8. Da vi når ned til broen, er den allerede optaget.
© Ulrik Schou

Sælen listede dog lige så stille i vandet da vi kom tættere på vandet. Den holdt dog pænt øje med os, og var lidt nysgerrig. Da vi havde været væk 1½ time og kom tilbage til en lille pause, den tilbage på sin plads, heraf fotoet fra vandsiden. sød lille fyr.
Der var ikke det vilde gang i bæltet, så vi benyttede lejligheden til at inspicerer broen, og sejle en tur langs Middelfarts havn.











Bemærk rygfinnen på nederste billede, som stammer fra et par marsvin der lagde ruten mellem os og havnen. Da jeg fik kameraet over på video var de desværre væk igen.



















Efter en god pause med det basale, rundstykker, kanelsnegle, kaffe og juice, brugte vi en times tid på lidt teknik, redninger og rul. Skulle jo lige have tjekket om min nye gamle tørdragt var tæt efter jeg har skiftet manchetter, og finde ud af om man kan rulle med sådan en Werner spade. Svaret er yes, og yes..


P&H team Danmark siger tak herfra...

På vejen hjem slog vi lige et smut forbi Havkajakken og friluftsliv i Fredericia, hvor der var selvbyggertræf.


lørdag den 29. september 2012

Hvor er det dårlige vejr når man har brug for det?

Jeg bliver vist ikke meget bedre i kajak ved at ro en masse kilometer på fladt vand, så jeg gik ind på farvandsvæsnet sejladsudsigt, for at finde et sikkert med udfordrende sted i nærheden. Juelsminde var stedet hvor der kunne forventes mest vind og bølger. Varslet var 8 ms, og ½-1 meter bølger. Men jeg så ikke mange bølger på 1 m. Jeg havde håbet på lidt mere, så jeg kunne blive lidt mere udfordret, og måske få en lille surftur.

Pauserne var der ikke noget i vejen med. Kaffe, karry suppe og snickers. Så var jeg klar igen.
Efter pausen var det på med neopren huen og ud i bølgerne. ud på 2 m. et rul til hver side, og et stykke ud for at forsøge at fange en bølge indad igen, helst glidende på en bølge, men der var nu ikke så meget at komme efter idag. Dette gentog jeg nogle gange.
Jeg kan mærke at det at tage nogle rul, får mig til at slappe mere af i bølgerne og jeg er ikke så bange for at kæntre.



Det varierende skydække gav nogle fantastiske scenerier.
Jeg skrev 8 km i loggen.

onsdag den 4. april 2012

Dragen blev tæmmet

Idag havde jeg fået mulighed for at komme afsted hele formiddagen. Vækkeuret ringede kl. 05:00 så var det op og afsted. Jeg havde udset mig en rute i lillebælt, så jeg havde godt ½ time i bilen inden jeg var fremme. De morgenfriske værter snakkede om udfordringer. Det lød (sikkert et kinesisk ordsprog) at man skal se en udfordring som en vild drage med en gave i munden. Når dragen er tæmmet får man gaven.  Således ansporet var jeg klar til at gå på vandet 06:15 her, en lille åbning i buskadset, hvor bilen lige kan stå, og  kun 5 m til stranden.









Planen var at følge den jyske kyst, sydover indtil jeg kunne krydse over til fænø kalv. Der var medvind men mødstrøm, da strømmen gik mod nord.
først var der lige et par broer, ny og gl. lillebæltsbro









Farvandsvæsnet meldte strøm op til 1 knob, men nogle steder var der væsentlig mere, over 4 km/t. men det gik ok når bare jeg blev inde ved siden.
Først skulle Kolding fjord krydses. Da jeg var vinkelret på fænø kalv kydsede jeg over. Jeg skulle nok have sejlet lidt længere op, da strømmen førte mig væk fra øen. Så der skulle lige arbejdes lidt mere end forventet. Men det er nu en fin lille ø, her skal jeg helt sikkert over med teltet en dag.



Flere gode steder til teltslagning

Videre gik turen rund om fænø, og tilbage mod udgangspunktet, denne gang langs Fyns kyst. Jeg havde forventet at tilbagevejen ville blive let, da jeg regnede med at kunne ro i læ og i medstrøm, men ak, vinden fandt ned i slugten langs lillebælt, så jeg havde en oplevelse af at havde roet i modvind det meste af dagen, også her, og mellem den gamle og den nye lillebæltsbro rejser vandet sig, enkelte steder op i nærheden af 1 m. Bølgerne var generelt noget værre rod, strøm der møder vindbølger, og ved middelfarts erhvervshavn også refleksbølger fra molen.
Ved den nye lillebæltsbro krydsede jeg over til jylland igen.

Strømmen førte mig lige over til udgangspunktet og dagens tur var slut.

Distance: 33 km
vind: 6-10 ms (føltes mest som modvind, men passer sikkert ikke)
Strøm 0-4 km/t
bølger: 10-50 cm (enkelte steder op til 1m)