Viser opslag med etiketten Teknik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Teknik. Vis alle opslag

tirsdag den 1. juli 2014

Teknik og turweekend med klub kajakenergi

Weekenden d. 28-29 juni havde Tue fra klub kajakenergi inviteret til kajakweekend med lige dele kajaktræning og tur. Fantastisk koncept der varmt kan anbefales.
Vi mødtes ved draget i den nordlige ende af Helgenæs på Djursland.

Først stod den på kajakteknik. Der var fokus på kajak kontrol, med kantning, styretag. Det blev arbejdet med valg af styretag i forhold til vind og vejrforhold, og der blev arbejdet med kombinationstag.








Efter en 2-3 timers træning gik vi på land, og pakkede kajakkerne til tur. Planen var at ro rundt om Helgenæs, med overnatning på shelter- og teltpladsen lige nord for Sletterhage fyr.

De første kilometer foregik på stort set fladt vand, og fralandsvind.













Men efterhånden som vi kom længere sydpå, virkede det til at vinden gik mere i syd til omkr. SSV, med en vind omkr. 6-8 ms. gav det efterhånden lidt at arbejde med. Først i modvind, senere med vinde skråt ind fra siden, og bølger fra samme side.
Undervejs Fik jeg afprøvet min VHF radio lidt, med lidt snak med Tue undervejs. Ikke at det var nødvendigt på denne tur, men hvor blev det bare tydeligt, hvor godt et redskab en VHF radio er, hvis man f.eks. er afsted 2 turledere eller 2 instruktører med en gruppe. Det er super let at kalde op, og makkeren er dermed altid inden for taleafstand.


Jeg syntes virkelige det var skønt at komme ud i dette vand, og nød bare turen det sidste stykke rundt om Helgenæs' sydspids ved sletterhage fyr.


























Landingen ved shelterpladsen ved Sletterhage fyr er en lidt krævende en af slagsen, i dette vejr, er der ingen vej uden om, valget står mellem våde ben eller ridser i kajakken. Det gik dog super godt, alle var klar til at hjælpe.

























Vi gik i land og alle fik slået telt op i tørvejr. Herefter tog nogle af os ud igen til en lille surfsession i tomme kajakker. Der var dog ikke det helt vilde at komme efter, men enkelte surfture blev det dog til.

Herefter stod aftenen på spisning, hygge, lidt navigation. Nogle af os lavede nogle øvelser med navigation og turplanlægning i strømende vand, som forberedelse til BCU4* / EPP4.

Vi fik lov at nyde en skøn solnedgang fra standen i roligt vejr. Vinden havde lagt sig og det var tørt og lunt.



Dagens etape ca. 15 km, incl. tekniktræning og surf.

Søndag morgen startede stille og rolig, med lidt forskelligt morgenmad, med alt fra yoghurt, kakao, musli etc. Enkelte valgte at ødelægge morgenen med et kokos gys fra HMAK. Så var dagen ligesom igang. Og da Tue havde fået skyllet den værste smag af kokos væk var han igen klar med en lektion. Denne gang i effektiv fremadroning, med øvelser både på land og på vandet. Så havde vi lidt at nørde med på dagens tur.

























Så kunne kajakkerne pakkes igen, og vi fortsatte videre rundt om Helgenæs, nu op langs vestkysten. Der var indlagt pauser undervejs. Ved turens første pause, blev vi da godt nok lige snydt at Catlink hurtigfærgen, jeg havde egentlig tænkt, at nu havde vi rundet det nordvestlige hjørne, af halvøen, så nu behøvede vi ikke at forholde os til færgens bølger. Medens vi sad og spiste, lød er pludseligt nogle trælse hule dunk nede fra standen. De fleste kajakker var blevet vendt på tværs, eller skubbet længere op på stranden, min kajak var på vej til havs ned langs kysten. En hurtig romakker løb ned og stoppede den... Tak for det :-).

Herfra var temaet busering, først med træt roer der selv kunne holde balancen, herefter med syg roer der skulle støttes.

Da vi nåede til vejs ende, på den modsatte side af draget, kun få hundrede meter over land, fra hvor vi startede dagen før, sluttede vi af med lidt redninger, selvredninger, rul etc. Det hele foregik med fuldt lastede kajakker. Jeg fik prøvet et par nye ting.
Jeg lavede en klassisk paddlefloat selvredning, mens jeg var på slæb af Tue, der trak mig afsted i et bugsertov. Det lykkedes, med hvor var det bare meget vand i kajakken. Hverken Tue eller jeg havde prøvet at lave "The Dump" , men vi blev enige om at give det et forsøg. Det gik faktisk forbavsende godt, med lidt øvelse er det en enormt hurtig måde at få tømt kajakken for vand på. MEN... man skal være indstillet på at det er en øvelse der slidet hårdt på grejet, især sprayskirtet er meget udsat ved denne øvelse.

Efterhånde som vi fik afreageret, og blev kolde, gik vi på land, fik skiftet til tørt tøj, fik hentet vores biler over, og kunne runde en fantastisk weekend af.

Dagens etappe, ca. 12 km. Så 27 km ialt. + en masse læring og rigtig godt samvær.

mandag den 30. september 2013

Tekniktræning - Video

Juni måneds teknikweekend med Simon Osborne gav inspiration til lidt teknik træning.

onsdag den 21. august 2013

Nyt Dansk kajak teknik projekt lanceret af OnAdventure

Så er der igen nyt fra Tue fra OnAdventure.

Næppe er han kommet hjem fra Færøerne før han igen har gang i noget spændende.
Han skriver følgende på havkajroernes forum:

"Så er OnAdventure snart klar til at gå live med nyeste kajakteknik-projekt!

Se traileren her http://vimeo.com/72532682 , og få adgang til hele første video-afsnit fra vores kommende tekniktema på http://kajakenergi.dk/

Kajakenergi er medlemssiden der giver dig brændstof til din kajaktræning på en anderledes måde - video + tipsheet + rådgivning + medlemsforum."


Kender man Tue, så ved man at han er et behageligt menneske som er velformuleret, grundig og med sans for detaljen. Så det kan kun blive godt. Bring it on Tue.

Er jeg med på den? Ja det tror jeg da nok jeg er!


torsdag den 4. juli 2013

Teknik Weekend med Simon Osborne

Som sædvanligt var jeg for sent ude med at tilmelde mig, da http://www.havkajakoplevelser.dk/ arrangerede en "Teknik weekend" med Simon Osborne. Men heldigvis for mig, så var der kommet et afbud, så jeg fik alligevel mulighed for at komme med. Simon Osborne er en levende, spændende og meget kompetent kajakinstruktør der dels var super behagelig at være sammen med, og en dygtig instruktør.  Kurset fandt sted i Lejre ved "det gule kajakhus", ude i det fri. 


Vi ankom fredag sidst på eftermiddagen, og der blev etableret lejr. 
Christian fra havkajakoplevelser stod for forplejningen hele weekenden, jeg kunne bl.a. nævne: hjemmebagt kage, hjemmebagt rugbrød, grillet oksefilet med champignon risotto etc. Virkelig imponerende og helt i top forplejning. 


Så Selv om Simon, hver gang vi skulle ro tilbage til lejren for at spise, gav os nogle ret udfordrende opgaver, som f.eks. at vi ikke måtte sidde i cockpittet når vi roede tilbage, eller kun at ro i den ene side, så var alle meget ivrige efter at komme tilbage. 

En opgave der jo kan løses på meget forskellig vis.


Weekendens program var havkajak teknik. Dvs. styretag, støttetag, kantning 2-3- og nå ja 3+ (udgangsposition for et rul), sideforflytning, sammensatte tag, vending, rul, individuel instruktion.

Der blev også tid til et eksklusivt foredrag lørdag aften, omhandlende Simons eskspeditioner: England rundt, Irland rundt, Syd korea rundt, hans ekspedition til Madagascar, og ikke mindst hans kryds over atlanterhavet 3000 mil i en robåd sammen med 3 andre. 

Simon Osborne i Grønt. 
Weekendens distance ca. 15 km, men sjældent mere end 100 m ad gangen i samme retning. Var jeg øm mandag morgen. Ja det tror jeg da nok jeg var....

Tak til Christian, for et super veltilrettelagt arrangement.

fredag den 10. maj 2013

BCU3* kursus og prøve

Så blev det tid til endnu engang at komme ud og prøver kræfter med teknik, færdigheder og sikkerhed. Jeg var egentlig godt igang med EPP3, hvor jeg havde gennemgået kurset, og blot manglede prøven. Men den prøve jeg havde satset på sidste år, var overtegnet, og da jeg fandt ud af jeg for 800 kr mere end hvad en EPP3 prøve koster, kunne få 2 hele dages kursus og prøve med Nick Cunliffe var den beslutning truffet. Kurset var arrangeret af Kajakgården, og fandt stede i lillebælt, med udgangspunkt ved Løveodde strand. Fænøkalv blev dog vores daglige base, og der var her rundt om, det meste af vores træning foregik, midt i lillebælt.
Et af pointerne på kurset var, opnå mest mulig kontrol og manøvre med med mindst mulig brug af energi. Første dags formiddag, gik med manøvrering, styretag og arbejde med at ændre kajakkens form vha. kantning og bevægelse af kroppen. 
En god måde at teste hvordan man holder kajakken på kant, er at tage 3 omgange hvor man ror alm. fremad, og alene roterer ved brug af kantning, så kunne jeg mærke hvilke muskler der lige blev brug på den manøvre. Men en rigtig god instruktion fra Nick´s side fik efterhånden rettet op på det meste, så jeg efterånden kunne slappe mere af. Måske endda lidt for meget, for da vi arbejdede med at begynde et telemarkssving med et bagror, endte jeg på hovedet... Men jeg kunne rulle stille og roligt op igen, og forsøgte forgæves at lade som om at det handlede om at blive kølet af... Nå, man kender jo kun grænserne, hvis man prøver dem af.

 © kajakgården
På vej til spisestedet Fænø kalv arbejdede vi med sideforflytning i bevægelse, ret sjovt når det fungerer. 










Under frokosten blev der snakket livligt (så livligt som det nu kan være når det hele skal foregå på engelsk). Men da Nick have tygget af munden begyndte han at undervise igen. Medens vi var på land fik vi en omgang med kort og navigation. Da BCU jo er et britisk system kom vi også lige en tur omkring tidevandsberegning.








Tilbage på vandet trængte vi jo efterhånden til at få vasket det værste sved af panden, men først skulle der lige trænes lidt kontakt bugsering. Stik mod min forventning fungerer en kontakt bugsering rigtig godt, hvis man hægter sig fat i snuden af reders kajak. Her er det David der får lov at skubbe rundt med mig. 





© kajakgården

så skulle der trænes, makkerredning, makkerredning med heel hook, redning af udmattet person, redning af person med skulderskade. Redning af person der har mistet både pagaj og kajak osv... find selv på flere. Her var det mig der var så uheldig at rive skulderen af led under en kæntring, hvor uheldig kan man være, heldigvis hoppede den på plads igen, for umiddelbart efter gjorde de 2 andre akkurat det samme. tsk, tsk.








På vejen tilbage til løveodde var nogle blevet ganske udmattede, og havde behov for en bugsering, sikke en redelighed. 
Dagen endte nu i god ro og orden, og vi kunne gå hvert til sit, ganske veltilpasse efter en spændende dag på vandet. 

Efter en god nats søvn, var i klar igen. Det var blæst op i løbet af natten. formiddagen blev brugt til at øve manøvrering i vind. Noget jeg ikke havde tænkt så meget på før var, hvordan jeg kan bruge kajakkens hastighed forskelligt afhængigt af om jeg skal styrer op i vinden eller ud af vinden. 

I en pause fik vi en interessant snak om pagajer. Nick var noget overrasket over at der var overvægt af grønlandske årer, på kurset.  

Herfra gik turen igen ud midt i Lillebælt, og turen blev brugt til en snak om navigation og turledelse. Midt i bæltet var vi pænt disponeret for vindt og strøm. Vi måtte enten holde godt fast i kosten, eller sidde og padle for at blive på samme sted. 







På vej over til fænø kalv opstod der desværre igen problemer. Nick mente at jeg så træt ud, og insisterede på at jeg blev bugseret over til Fænø Kalv. Her gjorde det rigtig godt med en omgang frokost. Efter frokosten stod den på opgaver i tidevandsberegning, og en snak om sikkerhedsudstyr.









Efter frokost var det igen tid at få de varme huer på, for nu var det tid til at blive vurderet i forhold til redninger. Alle fik vi en redningsopgave med indbyggede problemer som vi ikke kendte på forhånd. Min svømmer havde det problem, at han, selv om han var mentalt klar, var så udmattet at han ikke magtede at komme op i kajakken igen. Jeg forsøgte først alm. makkerredning, herefter makkerredning med heel hock, lige lidt hjalp det, nå manden ikke kunne løfte fødderne over vandet. Men hvad er det man siger, kan Jeppe ikke komme til bjerget, så må bjerget jo komme til Jeppe (aahh.. det er vist ikke helt sådan ordsproget lyder). Ved at lægge hans kajak over på siden, kunne han nærmest flyde ind, og han kunne rulles op efterfølgende.
Herefter gik turen tilbage mod Løveodde, hvor alle skulle demonstrerer selvredning og rul. Herefter var der fri leg. Imponerende at nogen kan stå oven på kajakken. Respekt.
Herefter var der kun omklædning og det obligatoriske gruppebillede med de nyslåede BCU3* tilbage.

2 gode dage, med udfordringer og god lærring.
Så nu kan alt roning defineres som BCU4* træning. Vi ses på Rømø Nick...


tirsdag den 30. april 2013

Aftensurf ved Rosenvold

Mandag aften var præget af 10-12 ms fra SW. Det betød at der kunne bygge sig lidt bølger op over en 5 km strækning over mod vigen ved Rosenvold.
Som optakt/træning til næste uges BCU3* kursus og prøve, og for at teste de omforandringer jeg har lavet på mit rygstøtte, ville jeg gerne lige ud og lege i lidt uroligt vand.









En rigtig fin strand til lejligheden, hovedsagelig sandstrand, og en vig, så jeg om alle omstændigheder vil blive bragt i land, og ikke til havs, hvis uheldet skulle være ude.



Bølgerne var noget ukurante, men indimellem var der mere reelle bølger op i nærheden af 1 m. Det meste var nu omkring ½ m.

I anledning af kombinationen af kystnær sejlads, bølger og surf, havde jeg hjelm på, og så kunne jeg jo ligeså godt se om jeg kunne fange noget af oplevelsen på hjelmkameraet.








Det kom der denne lille "kortfilm" udaf:


Det blev til 1½ time i modvind og medvind. Super fornøjeligt....

tirsdag den 19. februar 2013

Vinter på Vejle fjord - VIDEO

Det er stadig vinter, men fortvivl ikke... lyset er på vej. For første gang i år havde jeg mulighed for at komme på vandet efter arbejde, da det efterhånden er lyst til 17:30-18:00 tiden.
Jeg syntes at sprayskirtet er begyndt at stramme lidt om maven, og jeg nægter at købe et nyt af den grund Så jeg startede med at give den lidt gas på det stille vand på Vejle fjords nordside.
Halvvejs på turen, fik jeg lyst til lidt andet. Det blev til lidt rul og teknik træning. Nok er foråret på vej, men vandet er jf. farvandsvæsnet stadig 0-2 grader. Herefter blev der knoklet tilbage igen, for at få "tilpasset" sprayskirtet lidt mere. Legetiden kom der denne lille video ud af turen:


tirsdag den 6. november 2012

Morgentur i Lillebælt.

Havde aftalt med Ulrik, at vi skulle på en lille morgentur til Lillebælt for om muligt at træne lidt teknik rundt om bropillerne ved den gamle Lillebæltsbro.

Vi mødtes ved Søbadet ved Middelfart, kl. 8. Da vi når ned til broen, er den allerede optaget.
© Ulrik Schou

Sælen listede dog lige så stille i vandet da vi kom tættere på vandet. Den holdt dog pænt øje med os, og var lidt nysgerrig. Da vi havde været væk 1½ time og kom tilbage til en lille pause, den tilbage på sin plads, heraf fotoet fra vandsiden. sød lille fyr.
Der var ikke det vilde gang i bæltet, så vi benyttede lejligheden til at inspicerer broen, og sejle en tur langs Middelfarts havn.











Bemærk rygfinnen på nederste billede, som stammer fra et par marsvin der lagde ruten mellem os og havnen. Da jeg fik kameraet over på video var de desværre væk igen.



















Efter en god pause med det basale, rundstykker, kanelsnegle, kaffe og juice, brugte vi en times tid på lidt teknik, redninger og rul. Skulle jo lige have tjekket om min nye gamle tørdragt var tæt efter jeg har skiftet manchetter, og finde ud af om man kan rulle med sådan en Werner spade. Svaret er yes, og yes..


P&H team Danmark siger tak herfra...

På vejen hjem slog vi lige et smut forbi Havkajakken og friluftsliv i Fredericia, hvor der var selvbyggertræf.


lørdag den 29. september 2012

Hvor er det dårlige vejr når man har brug for det?

Jeg bliver vist ikke meget bedre i kajak ved at ro en masse kilometer på fladt vand, så jeg gik ind på farvandsvæsnet sejladsudsigt, for at finde et sikkert med udfordrende sted i nærheden. Juelsminde var stedet hvor der kunne forventes mest vind og bølger. Varslet var 8 ms, og ½-1 meter bølger. Men jeg så ikke mange bølger på 1 m. Jeg havde håbet på lidt mere, så jeg kunne blive lidt mere udfordret, og måske få en lille surftur.

Pauserne var der ikke noget i vejen med. Kaffe, karry suppe og snickers. Så var jeg klar igen.
Efter pausen var det på med neopren huen og ud i bølgerne. ud på 2 m. et rul til hver side, og et stykke ud for at forsøge at fange en bølge indad igen, helst glidende på en bølge, men der var nu ikke så meget at komme efter idag. Dette gentog jeg nogle gange.
Jeg kan mærke at det at tage nogle rul, får mig til at slappe mere af i bølgerne og jeg er ikke så bange for at kæntre.



Det varierende skydække gav nogle fantastiske scenerier.
Jeg skrev 8 km i loggen.

søndag den 23. september 2012

Teknik og turlederkursus på Lillebælt

Rullekurset blev aflyst, EPP 3 prøven er overbooket... Panik, jeg går da helt i stå... Heldigvis er Tue og Jesper ikke gået i stå.




De er ved at arrangere en tur til Færøerne i 2013, og afholdt i den forbindelse infomøde, og teknik og turlederkursus i Fredercia. Jeg får ikke mulighed for at komme med til Færøerne, men tilmeldte mig kurset, for at få lidt udfordring i forhold til navigation og strøm.







Stedet var området fra Fredericia Østerstrand i nord, til hjørnet ind til Fredericia havn i syd, og den "grønne mand" ude i lillebælt.
Kurset havde 2 foci.
1. Navigation og kajakroning i strømende vand
2. Situationshåndtering og turledelse.

Først var der lidt teori på land, omkring tidevand, og turplanlægning. Så lagde vi fra land, og havde nogle navigationsøvelser i sejlads i strøm.
Vi sejlede ud til "den grønne mand", styrbords bøjen ved indsejlingen til Lillebælt. Strømmen var, mod forventning, udadgående 3-4 km/t. Vinden gik modsat, og kom fra N-NV ca. 6-8 m, det gav nogle sjove og ustabile bølger da vi kom ud til bøjen. Da der kom en byge ind, kom der nogle kraftige vindstød.
Vi øvede at sejle ud fra en kompaskurs der korrigerede for strøm, vi øvede i at holde en bestemt kurs udfra 2 parallelle punkter på land.

Der blev snakket strøm, placering af kajakkompas, læsning af vejr, strøm, talt om at tænke fremad, og om hvordan man placerer sig i forhold til gruppen i forskellige situationer, dynamisk turledelse osv.




Efter en pause nord for det afspærrede område ved oliehavnen, var der mere fokus på situationshåndtering. 2 og 2 øvede vi bugsering. En øvelse hvor vi på skift kobler os hurtigt på, sejler og tæller til 20 medens den anden pakker sit bugseringsgrej sammen, skifter, tælle til 20 skifter. osv. En øvelse der træner grejhåndtering, og hurtighed.

Pludselig blev vi bedt om at kaste vores pagaj så langt væk vi kunne, så får man lige afprøvet om reservepagajen sidder så den er anvendelig, dvs. tilgængelig. Næste øvelse kunne være at kaste pagajen væk, og så kæntre, i strøm, så bliver det vigtigt at have reserven ved hånden, og hurtigt komme op, for ellers mister man sin pagaj... Det kunne f.eks. gøres sådan her



Herefter sejlede vi tilbage til Øster Strand. Jeg fik fornøjelsen af at prøve Brinks X3M Nunataq grønlandske åre i Kulfiber. Let og lækker pagaj. Den har, i forhold til dem jeg selv har lavet, et kort men bredt blad, og et langt skæfte. Første tanke med den var: den er god, og super let og stiv. Anden tanke var dog: Den er meget glat. Måske er det noget man hurtigt bliver vandt til. Det må jo være det samme med alle andre pagajer i kulfiber.

Da vi var tilbage blev vi bedt om at kæntre, og lave en hurtig selvredning efter eget valg.
Det var sjovt at se, at alle mand lavede reentring roll-up ( så vidt jeg lige så). Så går det altså hurtigt med at komme op igen.
Jeg blev dog lige lidt urolig over at skulle gøre det med en åre, som jeg kun havde haft i hænderne i 10 min. Op kom jeg dog, men det blev for mig en reminder om, at det er ikke nok at have een pagaj man kan rulle med, man skal kunne rede sig med alt det grej man bruger.

Eftermiddagen var ved at være gået, og vi satte kurs mod Østerstrand.

Her demonstrerede Tue og Jesper en  makkerredning med brug af Heel Hook.



En lærerig eftermiddag sammen med Tue og Jesper.


tirsdag den 11. september 2012

Rul på programmet - Video

Jeg skulle sammen med 3 andre, have tilbragt eftermiddagen med, vel nok en af de aller skarpeste knive i skuffen, hvad rul angår: Maligiaq.
Desværre meldte han afbud i morges pga. influenza. Træls for os, synd for ham.
Dagen blev i stedet bruge på at gøre klar til at sætte et nyt loft op i et rum i huset. Men da jeg nåede til aften syntes jeg alligevel lige at jeg skulle ud og rulle lidt, når det nu var det jeg havde sat næsen op efter at skulle bruge dagen til.

Her et lille hurtigt klippet sammendrag


onsdag den 4. juli 2012

Aftentur med teknik på vejle fjord - Video

Tirsdag aften var vejret rigtig fint, og jeg havde lige mulighed for at stikke af et par timer. Havde besluttet mig for at øve lidt teknik, og forsøge at få noget af det på video.
Centralt for øvelserne er rul.
Men jeg ruller ikke for at rulle, men for at få større sikkerhed. Derfor arbejder jeg mig også hen imod at få et rul der virker i praksis.
Jeg krydsede for ikke så længe siden Kolding fjord i dårligt vejr, halvvejs ovre fik jeg tanken, hvad gør jeg lige hvis pagajen knækker nu. Bestemte at jeg ville have lært at fange min reservepagaj, under vand. Jeg skal også være meget mere fortrolig med rullet, så jeg må øve øve øve. Med skørt, uden skørt, forberedt, uforberedt.
Jeg kan mærke at en aften som den jeg havde her giver mig en bedre fortrolighed med min kajak.
Jeg har samlet en lille video med nogle af de ting jeg arbejdede med. Efter dette sejlede jeg lige et par km. med cockpittet ½ fyldt med vand, det er go balance træning.

Knap så kedelig... Med musik... Hvad skal det ikke ende med...

fredag den 27. april 2012

EPP3 kursus på Mols




Efter en rigtigt god og lærerig weekend, og nogle dages restitution, kommer her en bekrivelse af mit EPP3 kursus.

Sted: DGI Karpenhøj og farvandet omkring sletterhage fyr

Billeder © Tue, OnAdventure



Instruktør: Tue Brems Olesen 

Billeder © BRINK


Weekenden startede fredag kl. 17:00 med teori om sikkerhed, kort, turplanlægning og fornuftig færdsel i naturen.
Allerede her begyndte det at blive klart, at EPP3 kræver mere end bare at kunne sejle ligeud i 8 ms. Søkort har jeg aldrig før beskæftiget mig med, så der er vist lige noget jeg skal have læst op på. Selv om jeg har været spejder i 10 år, og været soldat, så skulle kompasset også lige genopfriskes. Aftenen sluttede med en bid af "This is the Roll".
Lørdag morgen mødtes vi her
Det er en af overnatningesstederne på den nye kajakrute på på Syddjurs.

Et fint sted, men med en meget stenet strand
Billeder © BRINK
Desværre havde jeg været syg i løbet af natten, med mavebøvl, så jeg var ikke helt frisk lørdag morgen, det ændrede sig dog, da jeg skulle være smart og demonstrerer at jeg via kantning kunne få min thermokande til at kurer fra side til side inde i kajakken, ups... så befandt jeg med i udgangsposition til "undervandsfiskeri med harpun fra kajak". Men pyt... jeg rullede hurtigt op og sejlede videre.... aahhh... efter 2 mislykkede forsøg på at rulle op, måtte jeg ud i baljen og fik så lige øvet lidt makkerredning med Tue.
Det irriterede mig gevaldigt, dels at jeg mistede kontrollen over kajakken, og dels at jeg ikke kunne få mit rul til at virke. Men ud over det skete der ikke noget ved det, jeg var klædt rigtigt på og kunne fint holde varmen resten af dagen.
Jeg tog dog lidt mere forsigtigt fat ved kantning resten af dagen, jeg skulle lige have fundet fornemmelsen af kajakkens balance igen.
Billeder © BRINK

Hvad øvede vi så denne dag? Tja... forror, bagror, høj-støttetag, lav-støttetag, sweep, kantning, styretag, fremadroning, baglænsroning, sideforflytning, sikker landgang, turplanlægning, sikkerhed, pakning, telemarkssving, 360 graders rotation, pejling, knob, selvredning, rulle øvelse med paadlefloat, rul + det løse.. så det var en stille og rolig dag.
Desværre var vejret ikke helt med os, det blæste for lidt til at kunne få godt EPP3 vand, det kneb med at få bølger nok.
Men en skøn natur det var der.
Billeder © BRINK
Og et godt og stort rovand
Billeder © BRINK
Om aftenen skulle vi igen have lidt undervisning, men inden da skulle vi lige have lidt mad. Sådan noget turmad er der jo sjældet så meget godt at sige om, friskfanget ørred, oksesteaks, pølser, frikadeller, kold kartoffelsalat, hertil husets øl.



Det var højniveau herrer-hygge.

Søndag morgen mødes vi igen ved vandet, og satte i samme sted, i stille vejr og høj sol. Dagens program, var planlagt som en dagstur. Desværre var blev vi forfulgt af det ene uheld efter det andet. Jeg blev træt, og kunne ikke selv ro.
Billeder © Tue, OnAdventure

 En blev syg og kunne ikke holde balancen, 5 pagajer knækkede...samtidigt... Ulrik mistede bagerste luge.... jeg kunne blive ved... 2 mand kæntret samtidigt, livløs roer med bunden i vejret osv... sikke et uheld. Godt vi havde Tue med, han lærte os hurtigt om makkerredning, makkerredning med 2 mand i vandet, bugsering af træt person der kan holde balancen, bugsering af syg person der ikke kan holde balancen, bugsering af person på bagdæk, øh... ja, så blev vi våde igen... bjærgning af livløs kæntret roer, der blev også tid til at øve reentry roll up, rul, og alt det andet sjove.
Midt i det hele, dagens højdepunkt, Emma, Emme er en lidt stor, temmelig tung dame, med kurs mod Århus havn, efternavnet Mærsk:
Billeder © Tue, OnAdventure

Se, den kunne lave bølger, ca. 2 m. høje men runde dønninger. Alle blev pludselige vældig raske igen, og havde ikke behov for at blive bugseret.
Det er første gang jeg har sejlet i 2 m. dønninger, stort!

Vel tilbage ved isætningsstedet. var det tid til en personlig evaluering, hvor vi en ad gangen fik feetback på vores indsats af Tue, og hvor det blev til lidt gode råd, og forslag til indsatsområder i forhold til træning op til EPP3 prøven.

Evaluering af stedet: 

Det er et fantastisk rovand der er på Syddjurs, vandet er stort, og udsigten fantastisk. Eneste anke, en meget stenet strand.

Evaluering af instruktøren: 

Det var tydeligt at mærke, at Tue er en erfaren kajakroer og instruktør, det virker bare bedre når instruktøren kan demonstrerer øvelserne med overbevisning, tydelighed og ro. Så trænger du til at få afpudset lidt teknik, så kan jeg kun anbefale dig at slå et smut forbi Tues hjemmeside, og se hvilket kurser han har på programmet.

Tak for turen drenge!

Billeder © Tue, OnAdventure