Efter nogle dage i Valley Gemini SP i plast vil jeg prøve at give mit besyv med om denne lidt specielle kajak.
Kajakken er kun 452 lang, 56 bred. Den har et udpræget kølspring, v-formet bund og knækspandt. Den ser som navnet siger SP (Surf & Play) skabt primært til surf og leg.
Første gang jeg havde den på vandet var til et 2 dages surfkursus i klitmøller. Så var vi ligesom igang.
Men inden jeg kom så langt var der lige nogle ting som jeg ville have ændret på den, for at få den tilpasset til mig og for at få den sikkerhedsmæssigt opdateret.
Af en eller anden grund, er sædet placeret 3 cm over bunden af kajakken, hvor den står på en ca. 10 cm. bred skumklods.
Med sædet i den position var den lidt for snæver for mig. Jeg afmonterede sædet, skar ca. 26 mm. af skumklodsen, så sændet kommer ned i bunden af kajakken (hvilket jo også er med til at øge kajakkens stabilitet) i siderne hvor sædet er skruet fast, skar jeg, til hver side af kajakken 2 passende klodser af en af vores plast skærebrætter (Fruen blev godt nok lidt sur...) det gav 26 mm. og fandt nogle længere skruer i bauhaus. På med det hele igen... perfekt!
Det næste, var lårstøtterne, de passede ikke helt til mine lår, men det er der heldigvis også råd for.
Først varmede jeg den sorte lårstøtte langsomt op med en varmepistol, efterhånden blive de bløde og meget formbare. Så er det bare at sætte sig ned i kajakken (i et par gamle tykke bukser), og forme lårstøtten så den passer helt perfekt til lige mine lår. Herefter limede jeg et tyndt stykke skum på, dels for bedre komfort, og dels for at få et bedre greb med lårene. Begge dele har resulteret i at jeg nu sidder rigtig godt fast i cockpittet når fødderne sidder spændt godt op i fodsparket. Det er ret vigtigt når man bliver revet rundt i surfen, hvis man vil have en forhåbning om at kunne rulle op igen.
Herefter lavede jeg et par ændringer, som jeg laver hver gang jeg får en anden kajak.
Det ene er at sætte slager på dækslinerne. Jeg er begyndt at springe et øje over i for, hvis der er 3 øjer på fordækket ( se billedet her til v. ) Det gør det meget lettere at få fat i den.
Så skal bærerhåndtaget ændres til en enkelt lidt længere snor. Dette gør at man ikke kan få en finger vredet i stykker hvis den komme ind imellem de to snore.
Begge dele syntes jeg øger sikkerheden når man ligger i vandet, og skal holde fast i kajakken.
Jeg syntes at dette er godt at gøre på alle kajakker, og jeg syntes at det er et must på en kajak der skal bruges meget i surfzonen, og til leg og instruktion.
Endelig er det godt at have en snor i finnen, så den kan hives ud, uden at ødelægge wiren, hvis der sætter sig en sten i klemme.
Så var den klar til at gå på vandet.
I surf og bølger opfører den sig rigtig godt, det store spring, og den voluminøs snude, modvirker at den dykker ned. Springnet og knækspandt gør den let at manøvrere.
Men nej, den gør det ikke selv, det er stadig pivsvært at surfe i store bølger uden regelmæssigt at få
numsen i vejret.
Men altså, den gør det bare rigtig godt i surfzonen.
Mere spændt var jeg på, hvordan den opfører sig på fladt vand.
Ej, egentlig ikke, jeg vidst godt at den vil være meget manøvredygt. Det jeg var spændt på var, om den er til at sejle lige ud i, og hvordan farten er.
Og jeg blev faktisk oprigtig positivt overrasket. Jeg fik mulighed for at komme på fjorden i vindstille vejr, og havblik.
I modsætning til nogle af den andre mere surfmindede havkajakker (fx. P&H delphin/aries, Tiderace Xtra, som efter sigende også gør det fantastisk godt i surfen) er Geminién ikke ligeså fladbundet, men har en V-form, Jeg tror at det er det der gør at den på fladt vand er rimelig til at ro ligeud i. Og med en lille smule finne, ror den pænt lige ud.
På en 10 km strækning denne eftermiddag, holdte jeg en gns. fart på 6,8 km/t.
Til sammenligning kan jeg i min valley norkapp LV, som jo er en af de lettest roede havkajakker ved 4 knob, ro 10 km med en gns. fart på 7,5-8 km/t under neutrale forhold.
Jeg var overrasket over, hvor let jeg kunne holde en stabil march hastigked på omkr. 7 km/t. Det havde jeg faktisk ikke regnet med. Men det betyder også at jeg sagtens vil kunne bruge kajakken som instruktørkajak, og bruge den til en kommende BCU4*/EPP4 prøve, uden at være bange for ikke at kunne følge med de andre.
Jeg har nu haft mit Hilleberg Allak telt i et lille år. Det følger mig nu, på alle mine kajakture, men har også været med på kanotur og overnatningsture i Danmark og Sverige. For mig at se, er dette telt tæt på at være det helte ideelle telt til kajakbrug.
Jeg vil prøve at skrive lidt om hvordan jeg har oplevet teltet i forhold til de ønsker og krav jeg havde til mit nye telt, og så har jeg lavet en video, hvor jeg mere i detaljer viser teltet.
Hvorfor blevet det lige dette telt? Det korte svar er, at det lever op til de krav jeg har til et telt til kajak og turbrug.
Jeg havde i lang tid være på udkik efter et nyt telt, og jeg havde en række ønsker til teltet.
- Ligge længden skulle være min. 220 cm, og gerne mere. Jeg er 188 cm, og oplevede i det gamle telt, med en liggelængde på 210 cm, at fodenden af soveposen blev fugtig i nattens løb, når det regnede, fordi fødderne ligger og skubber inderteltet ud mod oversejlet, med det resultat at der trænger fugt ind. Allak har en liggelængde på 230 cm. Perfekt.
- Teltet skal være 100% selvstående. Jeg havde et semi-selvstående telt før, og det var jeg rigtig glad for, men ville denne gang have et hvor apsis også bliver stående selv om det ikke er til at få pløkker i. Det er Allak, teltet kan sættes helt op, og så kan jeg bare tage ved det og flytte det rundt, så jeg syntes at det står rigtigt i forhold til underlaget (se videoen)
Hvorfor syntes jeg det er vigtigt? Jo flere krav udstyret stiller til omgivelserne for at fungerer, jo mere begrænset bliver jeg i mine udfoldelser (tydeligt kommer dette f.eks. til udtryk med en hængekøje, hvor jeg er afhængig af at ende et sted med træer, det begrænser, hvis ikke jeg skulle have 2 sovesystemer med).
Et selvstående telt som dette, kan sættes op overalt hvor der kan findes en plet med en diameter på små 3m. F.eks. skovbund, strand, grus, klipper. Fælles for disse områder er, at det kan være svært at få sat pløkker i, så de rigtig kan holde noget. Med et selvstående telt behøver jeg ikke bekymrer mig særlig meget om det, og det giver en god tryghed at vide at jeg altid kan finde et sted jeg kan slå det op. Især ved kysten hvor man jo i sagens natur ofte opholder sig på en kajaktur, finder jeg dette krav vigtig, da det jo har det med at blæse mere her. Kombinationen af løst underlag, blæst og et telt der falder sammen hvis pløkkerne glider op, er unødvendig uhensigtsmæssig. Jo Jo... selvfølgelig kan det lade sig gøre, og mange har gjort det. Men jeg gider ikke. Og jeg bruger da også pløkker, og også gerne lidt lange pløkker i sandet.
- Teltet skal have 2 apsis. Den ene bruger jeg til vådt kajaktøj og udstyr. Sprayskirt, vest, tørdragt, pagajer etc. Ting som jeg ikke alle steder har lyst til at lade ligge udenfor, men heller ikke har lyst til at få ind i teltet. Så ofte bor disse ting i 2 ikea-poser i det ene apsis.
Det andet apsis, bruges så som indgang, til madlavning, og opbevaring af mad og andet udstyr jeg ikke har brug for inde i teltet. Dette system virker for mig, og jeg har på denne måde god plads inde i teltet til at sove, læse, skrive, spise og ordne kort og planlægge næste etape. Også her, endte jeg hos Allak, dette er der dog også en del andre telte der tilbyder.
- Teltet skal have en fornuftig siddehøjde. Dvs. min. 1 meter, og gerne mere. Allak har en siddehøjde på 105 cm, så det går an. Det gør at man kan sidde op i teltet, det er til at klæde om, og bevæge sig lidt rundt, uden at få klaustrofobi. På de varme og tørre dage er dette ligegyldigt, men er man på tur i flere dage i fugtigt vejr, så er det betydningsfuldt at kunne klæde om indenfor, og få pakket sovepose etc. sammen inde i teltet, sådan at det der skal være tørt, forbliver tørt. Og det er bare lettere hvis der er lidt plads. Med lidt loftshøjde er det også muligt at have et tørrenet i loftet i inderteltet, så det fugtige skiundertøj kan tørres op, og er behageligt at få på dagen efter. Allak er forberedt til at etablerer et tørrenet, jeg har dog ikke kunnet finde et tørrenet til det, så det må jeg selv lave. God loftshøjde gør det også muligt, at have en brænder kørende inde i teltet (dette kræver omtanke!!).
- Teltet skal være let at sætte op alene, og skal kunne sættes op samlet. Jeg har også et lidt større "sommertelt" hvor inderteltet skal sættes op først, det er ok, men som et telt til turbrug i alt slags vejr dur det ikke. Jeg har prøvet at sætte sådan et telt op i silende regn, hvor der, da jeg endelig havde fået oversejlet på, stod små søer af vande inde i sovekabinen. Så op med telt, indertelt og footprint i et stykke. Det betyder, at udstyret giver frihed til at sætte op, uanset hvordan vejret er, og jeg kan komme ind i et tørt telt, få varmen og noget mad, uanset hvordan vejret er udenfor. En ting jeg er blevet glad for, efter jeg har taget teltet i brug er, den måde den sættes op på. Opsætningen er skånsom overfor både stænger og telt, og er helt sikkert med til at forlænge teltets levetid. At den samles fra bunden af først, gør også at det er let at få teltet sikret med et par pløkker, eller ved at binde en bardun til kajakken, inden den samles færdig. Også en ret god ting på en blæsende strand.
- Endelig havde jeg som krav denne gang, at telte skulle være 4 sæsoners. Dvs. teltet skal kunne bruges hele året. På den ene side, skal den kunne ventilerer på de varme dage, og holde fygesne ude på de kolde dage. Denne udfordring løser Allak også godt. Lukkes yderteltet helt til, er den lidt varmere end det sommertelt vi har, som er meget åben i bunden. Dette kan dog løses ved at sørge for at der flere steder kan komme luft ind i bunden under oversejlet. Siderne i inderteltet kan lynes helt fra så der kun er myggenet i siderne af inderteltet, det giver en god luftcirkulation. Ligeledes er der 2 rigtig gode store ventilationsåbninger i toppen af teltet, så fugten har gode muligheder for at trænge ud.
Er det køligere i vejret, kan man nøjes med at lave en lille åbning i toppen af inderteltet for ventilation, og på den måde holder inderteltet på betydelig mere varme. Bliver ofte overrasket over hvor stor temperaturforskellen er mellem indertelt og apsis. Er der risiko for fygesne, holdes de 2 sorte ventilationsåbninger i yderteltet lukkede, da de sorte felter er et åndbart stof. Se mere om disse ting på denne video:
Konklusion
Til mit brug, har jeg svært ved at forestille mig, hvad der skulle få mig til at skille mig af med dette telt igen. Jeg er meget tilfreds med det. Jeg bruger det altid med indertelt og footprint. Samlet, med pakpose stænger og pløkker, vejer hele herligheden ca. 3,8 kg. Ønsker man at rejse lettere, kan man med fordel lade footprintet blive hjemme, så sparer man omkr.½ kg. For mig er komfort og funktionalitet vigtigere end vægt. Så jeg har altid footprint med.
Det er jo et telt i den lidt dyre ende, men Hilleberg har jo generelt et ry for at lave holdbare telte, så set over en 15-20 årig periode, ender det med at blive nogle billige overnatninger, og siden jeg har anskaffet mig dette telt, så har jeg solgt et par af mine andre sovesystemer, da jeg alligevel altid valgte at tage mit Hilleberg Allak med på turen.
Så kom der endelig endnu en bog fra Eriks hånd. Har tidligere læst og anmeldt Eriks bog Danmark Rundt i Kajak. En spændende bog, som jeg læste på 2 dage.
Så det var med stor forventning at den nye bog dukkede op, og det var en lettelse at se at bogen var på 470 sider.
Jeg havde hørt, at bogen skulle være bygget op som en dagbog, hvor læseren kan følge hans rejse dag for dag.
Jeg var lidt bekymret for om det blev for trivielt og ensformigt, når det så var så mange dage han var afsted. Men der var jo ikke andet at gøre, end at gå igang, og så se hvordan det gik.
Det høre måske med til historien, at jeg fulgte Erik på hans blog, da han var afsted. Så det var et gensyn med hans ekspedition.
Beretningen starter hjemme på Fyn, med ide, forberedelse og planlægning. Men snart går turen mod det aller nordligste Norge, på grænsen til Rusland ved Jakobselv. Her starter eventyret (lidt langt væk fra Baghaven). Han lægger ud, i vel nogle af de mest udfordrende forhold på hele sin tur, med 4-6 meter dønninger, som nok kunne få mig til at synke en gang eller to.
Men han klør på, og virker til at have fornuftig styr på det, og det fremgår også at han har gjort sig en del sikkerhedsmæssige overvejelser.
Herfra går turen stødt og roligt mod vest, og senere mod syd, og langsomt mod forår og sommer. Dag efter dag går det derudaf, med spækhuggere, havørne, sæler, måger osv.
Interessant syntes jeg det er, at følge så langt en ekspedition, at årstiderne skifter fra den sidste rest vinter til forår over sommer, til efterår.
Jeg nød at følge beretningen dag efter dag, og mine tanker om at det ville være trivielt bliver gjort til skamme. Dagbogsformen gør også, at når man skal lægge bogen fra sig, så kan man liiige snuppe en dag mere inden man ligger bogen fra sig.
Lidt sjovt var det, at da beretningen var et godt stykke oppe af Sveriges østkyst begyndte jeg at køre lidt træt i monotonien, men et par sider længere fremme, begyndte Erik selv at skrive om en mathed over de daglige rutiner, og han beskriver, at de daglige gentagelser både er det bedste og det værste ved at være på tur.
Jeg finder det meget interessant, at jeg som læser kommer så meget med i de daglige rutiner og så tæt på Eriks indre stemninger, at matheden smitter af til mig som læser. Det gav stor lyst til at læste videre og snart var humøret tilbage.
Snart var Sveriges kyst også tilbagelagt og turen var kommet til Finlands kyst. Findlands kyst er den korteste af de 3 lande, og lod til at byde på en noget anderledes natur, med mere siv og granskove. Om han også lykkedes med hele den finske kyst vil jeg lade bogen afsløre...
Hvis jeg skal forholde mig lidt kritisk til bogen også, så savnede jeg flere billeder, så jeg kunne få et bedre indtryk af, hvordan landskabet ændrede karakter undervejs. Og så syntes jeg, at det var lidt ærgerligt at så meget af hans tur gik med computer og teknik. Men det var jo nok en forudsætning for, at jeg kunne følge med på hans blog da han var afsted, og det har nok også været forudsætningen for, at han kunne skrive en bog med så høj en detaljerigdom som der er.
Jeg syntes at det et en spændende og meget læseværdig bog, måske især for os kajaknørder med trangt til eventyr, men vil egentlig anbefale bogen til alle som holder af eventyr og natur.
Så god læselyst!
Og tak for endnu et spændende eventyr Erik.
P.S.: Tror også lige jeg snupper: "Oplevelser i ukendt Land" Selv om jeg mest er til vand når der flyder...
Jeg vil i dette indlæg anmelde "Padler vinterhandsker" og "Padler vindhandsker".
Jeg har tidligere lavet en lille video om at holde varmen omkring hoved og hænder på turen.
Jeg næver i videoen at jeg pønser på at anskaffe et par pagajluffer
Jeg har haft et par NRS mamba luffer i en periode, men har skilt mig af med dem igen. På nogle måder var det et par gode luffer på de rigtig kolde dage. +'er: Super super varme, går langt op på hånden, og slutter tæt. Hvis man ønsker kan de smøjes ned, så de er kortere. -'er: Med mine store hænder er det nærmest umuligt at få en hånd ned i uden at holde fast med den anden hånd. Det går jo fint med den første, men med den anden var det simpelt hen for bøvlet, hvor jeg skulle sidde og bide fast i luffen for at få hånden i, med pagajen strittende ud i luften, hverken smart, praktisk eller sikkert. Slet ikke, når jeg gerne ville side og tage lidt billeder osv. undervejs.
Da en klubkamerat gjorde mig opmærksom på "Padler vinterhandskerne" fra Max-kayak blev jeg nysgerrig, og besluttede at tage en tur forbi Max's butik en gang ved lejlighed. Det er Max selv der har udviklet handskerne. Da jeg nu alligevel var på handlen valgte jeg også at anskaffe mig et par "Padler vindhandsker".
Padler vinterhandske
Luffen er syet ud af et stk. ca. 3mm. neopren stof. Der er ca. 17 cm. fra pagajhullet og ud til åbningen. Dette betyder at den går så langt op, at der er lukker godt til ved tørdragtens ærme, uden at den bliver skubbet sammen, eller bliver træls på armen. Åbningen har en diameter på ca. 9 cm. Det betyder at jeg uden videre kan stikke en knyttet hånd ind i luffen uden problemer, eller, og måske mere relevant, man kan have en tynd neopren fingerhandske eller en tynd open palm luffe på inden i, hvilket kan være meget relevant og anvendelig hvis man ikke bare ror ligeud, men også skal øve kæntring, bugsering, tage billeder etc. i koldt vejr.
Der er så meget plads i handsken at man kan bevæge fingrene lidt uden at de bliver generet af en træls lukning.
Handskens lukning er fungerer rigtig godt med 4 trykknapper, der er sikret med et stykke ekstra stof, så neoprenen ikke rives i stykker ved knappen. Trykknap systemet gør at handsken kan monteres lige og korrekt hver gang.
I øjet rundt om skæftet er der isyet et stykke glat stof, som bevirker at handsken uden videre følger med hånden ud til siden, dette er særdeles anvendeligt ved manøvre og rul. Jeg kan sågar trække handskens ud over bladet på min smalle grønlandske pagaj, med alle knapper lukket. Det er fisme smart. På en lidt bredere grønlandsk pagaj kan man evt. åbne de 2 yderste knapper. Det kunne man ikke have gjort med en velcro lukning. Men det vil nok også forringe isolationsevnen, og øge vandgennemstrømningen.
Jeg har ikke haft mulighed for at teste luffen på en rigtig kold dage endnu, men jeg er ret overbevist om at det ikke bliver et problem at holde varmen til vinter. På de helt kolde dage vil jeg måske også foretrække at have en tynd fingervanten inden i, så jeg ikke har helt bare fingre når jeg tager dem ud af luffen. Dette vil jeg følge op på når vinteren er ovre.
Indtil nu har de dog været for varme at have på, har kun brugt dem indtil nu for at få dem testet. Nu for tiden er det derimod rigtig godt at bruge padler vindhanske.
Padler Vindhandsker
Vindhansken er lavet i en let og fleksibelt stof som er gummibelagt på indersiden. Også denne handske er syet ud af et stykke. Yderst ved åbningen er der isyet en plast skinne som bevirker at handsken forbliver åben og er utrolig let at stikke hånden ind i.
Handsken varmer ikke noget i sig selv, men den eliminerer den afkøling der sker på hænderne pga. blæst. Denne afkøling vil man særligt opleve hvis man har våde hænder. Våde hænder i kold vind bliver hurtigt rigtig rigtig koldt. Vindhandskerne reducerer denne afkøling til et minimum, uden at de samtidigt holder på hændernes varme. En ret god kombination i overgangsperioderne forår og efterår.
Handskerne måler ca. 8 cm fra midt skæftehul til åbningen, og handskens åbning har en diameter på ca. 12 cm. så genen ved denne hanske er yderst minimal. En anden smart detalje er, at sammen pakket, så fylder de næsten ingen ting, de kan foldes sammen så de er helt flade. Så de er idelle at have med i "hvad nu hvis" drybagen, på de længere ture.
Konklusion:
For mig at se er Padler handskerne meget høj value for money, med en pris på hhv. 300 for vinterhandskerne og 200 for vindhandskerne. Handskerne er vist mest designet til tur og kaproningssegmentet, men jeg mener at disse handskers høje grad at funktionalitet gør dem mindst lige så egnede til havkajak brug. Som tidligere nævnt, har jeg ikke haft mulighed for at teste isolationsevnen i neoprene handsken endnu, men dette vil jeg lave en opfølgning på når dette er gennemtestet.
Jeg udgiver testen nu, så flere kan nå at få glæde af handskerne allerede i denne sæson.
Jeg vil prøve at dele min oplevelse af min Sea Hunter kajak. Jeg er ikke kajakekspert og testen bør som sådan ikke betragtes som en objektiv vurdering, men som min subjektive oplevelse og erfaring med Sea Hunter.
Jeg er ca. 190 cm høj, sko str. 45-46. Af de 190 cm er ca. halvdelen ben, derfor behøver jeg et forholdsvist stort cockpit. Så nogle af de små kajaker som jeg kunne have lyst til at teknikke med, kan jeg ikke være i. Trods det lange korpus har jeg kun en kampvægt på ca. 75 kg. Nå... til sagen.
Nej, inden jeg går i gang, vil jeg lige referere til en anmelder, som vist nok har forstand på kajakker, David Biering. Det var hans anmeldelse med en beskrivelse af en kajak med god plads til fødderne, og gode manøvre egenskaber der drev mig til Struer.
Jeg kommer fra en Wilderness Tempest 170 PE, en P&H Quest LV og en Chatham 17. Tempesten var en god begynder kajak, rimelig stabil, måske lidt sløv i kanten, men med et fantastisk sæde som jeg stadig savner.P&H Quest LV gjorde det rigtig godt på tur, tracker godt. Det kneb lidt med benpladsen (Jeg havde fjernet fodsparket og brugte det forreste skot monteret med skum som fodstøtte. Jeg solgte den fordi den har en ret dårlig sekundær stabilitet, den er sådan lidt NordLow agtig, uden at have den samme manøvredygtighed. Jeg klarede mig dog igennem BCU 3* i den. Chatham 17 var en kort fornøjelse, om det var sædet eller den manglende plads til fødderne ved jeg ikke, men efter 30 min. sov mine ben. Syntes egentlig det var en lækker kajak, men ikke for mig, jeg er for let og for lang.
Nu til sagen: Sea Hunter
Struer Kajak skriver selv om kajakken: Hunter har med sit fine design knækspandt og dejlig softshine linie med en let v-formet bund. Derudover har den god stabilitet selv i høj sø! En umiddelbart hurtig havkajak der med sin store volume og 4 luger kan opfylde en hver drøm for den krævende kajakroer. Skroget er udført i vacumstøbt kevlar/carbon, mens toppen er udført i vacumstøbt glasfiber. Længde 530 cm. Bredde: 53,5 cm. Vægt 21 kg. Cockpit: 47x85 cm. Volume: 326 L.
Design
Farver
Sea Hunter fåes kun i grundfarven grå. Og så enten i Blå, Orange eller Rød. Kunne den fås med hvid grundfarve havde jeg helt sikkert valgt det, men syntes nu også godt om min Rød-Grå Hunter.
Finish
Generelt har den en OK finish, med nedsænkede dæksfitings, og nedsænkede luger. Under dæk savner jeg at skruen under dæksfitings er støbt ind i skroget.
Form
Dækkets form er jeg helt vild med. højden i midten lige foran cockpittet giver plads til et lille "handskerum" uden at det bliver svært at komme ind i kajakken. Sea Hunters "hanskerum" er lidt mindre end mange af konkurenternes, hvilket jeg syntes rigtig godt om, da den så ikke fylder så meget ved entring af kajakken. Den kan let rumme alt det som det er godt at have ved hånden undervejs, Smartphone, 5 chokoladebarer, solbriller og sådan. Efter jeg har fået Sea Hunter og en redningsvest med Cammelbag har jeg droppet dækstasken på langtur, den er ganske enkelt blevet overflødig. Fra midten skråner, dækket langt ned, så dækket trods en maxhøjde på 35 cm, aldrig kommer i vejen for pagajen, selv om jeg har en lav rostil og primært ror med grønlandsk pagaj. Det er rigtig godt.
Bagtil har dækket en fornuftig højde, lav nok til sweeproll, og høj nok til at der kan være en del bagage.
Skroget har et markant kølspring (bananform) og knækspandt, som bliver mere markeret fra foran cocpittet og langt bagud. Skroget er lavet i Kevlar/Carbon, hvilket gør kajakken let (21 kg) Det kan man altså hurtig blive afhængig af. Fantastisk bare at kunne smide den på skulderen, og let kan få den på bilen igen også efter en lang tempotur med trætte arme.
Gelcoaten er godkendt, men kan ikke tåle, fuldt lastet, at pløje op på en gruset strand i en surflanding alt for tit (ikke at jeg tror at nogen kajak har godt af det, men der er dog alligevel forskel på hvor godt kajakker klarer den øvelse).
Kajakken er udstyret med rimeligt med dæksliner. Fortil er dækket veludstyret, dog savner jeg en tværgående elastik til fastgørelse af reservepagajen, men det har jeg uden problemer monteret i de dækfittings der allerede er, og jeg ville sikkert alligevel have lavet det om der var, så det passer til en grønlandsk pagaj.
Bagtid kunne jeg godt have ønsket, at dækslinerne gik hele vejen, men igen har det uden problemer været muligt at montere dæksliner hele vejen uden at skulle ændre på dæksfittings, men blot sætte en længere snor i. Samtidig har jeg sat slanger på, så det er lettere at gribe fat i linen med kolde fingre eller hansker.
De 4 luger er fra kajaksport, som på mange andre top kajakker. Jeg har endnu ikke mødt bedre luger på min vej, tætte og til at have med at gøre. Lugerne er sikret med en snor så de ikke forsvinder i dybet hvis de ryger af, god detalje. Fodsparket er Smart Track, som er lette at justerer medens man sidder i kajakken, hvilket man også hurtig bliver afhængig af.
Skotene er i skum, limet på, men tætte, så det virker.
Cockpitet er forsynet med et keyhole, hvor jeg trods mine lange ben kan få benene ind i efter at jeg har sat mig i sædet. Inde i cockpittet er der rigtig god plads til lange ben med store fødder. Jeg skal, modsat hvad jeg plejer, ikke havet sat fodsparket i bagerste hak for overhovedet at kunne bruge dem. Jeg kan uden problemer indstille dem til en afslappet rostil med god plads til at bevæge benene, og jeg kan trække fodsparket op, så jeg får en fast kontakt for bedre manøvre når der er behov for det.
På Vandet
Manøvre
Min første tanke da jeg jeg for første gang prøvesejlede den var: Dynamisk.
Det er klart den mest manøvredygtige kajak jeg har haft. Selv med min forholdsvis korte erfaring kan jeg godt få den til at lystre både i stille vejr og hvor det er mere uroligt. Med min vægt kan jeg ved kantning få den til at slippe vandet med bagenden, så der kommer en liflig slupren som indikerer at kajakkens vandlinie er blevt markant forkortet, hvormed manøvreringsevnen forbedres. Den har en god primær og sekundær stabilitet, Der findes kajakker med højere stabilitet (men også med mere brede), men klart også med dårligere stabilitet. Det er min oplevelse at Struer kajak har fundet et godt kompromis mellem stabilitet og manøvreegenskaber, som netop er det der giver en levende, dynamisk og forudsigelig kajak, som inviterer til leg og teknik.
Kajakken klarer sø og vind fra alle sider rigtig fint. Jeg har endnu ikke oplevet situationer, hvor jeg har haft problemer med at få kajakken til at gå i den rigtige retning. I modsø kan den godt "banke" noget i bølgerne, (det er nok lidt prisen for de gode surfegenskaber). Med vind og bølger ind fra siden, fastholdes kursen også fint med brug af finnen. Bølger og vind ind bagfra håndterer den til UG, og jeg oplever at den, med fuld finne er rimelig villig til at løbe med søen i stedet for at vende sig på tværs. Dette gælder både med tom kajak og med 30-40 kg last.
Rul
Kajakken ruller fint. Cockpittets indretning gør en i stand til at sidde godt fast, sædet og rygstøtten, giver god support, og rygstøtten er så fleksibel at den giver plads til sweeproll. Det er dog ikke muligt at lægge fladt ned på bagdækket, da bagdækket er for høj til dette.
Træning/tempo
Det med at måle en kajaks fart er grundlæggende nok lidt svært, da det i høj grad også afhænger af roeren, og forholdene. Teoretiske beregninger har jeg ikke så meget forstand på.
Min oplevelses af Sea Hunter er, at den er overraskende hurtig. Jeg havde forventet at få en langsommere kajak end f.eks. Quest LV til gengæld for de markant bedre manøvreegenskaber, men det har jeg ikke, måske næsten tvært imod. På en times træningstur på 7 km på Vejle Å, hvor de første 3½ km er modstrøms kan jeg holde et tempo på 7km/t +- afh. af vandstand. På en times træning på fjorden på en god dag i stille vejr kan jeg holde en gns fart på omkr 8 km/t. Det syntes jeg, med min form og styrke, er rigtig godt.
Surf
Den gør sig rigtig fint i medløbende sø og i surf zonen, den ret flade bund midt under og markant knækspandt bagtil gør at den fanger bølgerne rigtig fint.
Langtur
Sea Hunter er vist ikke bygget til at være en langturs kajak, er vist mere designet til at være en alroundkajak med gode teknik og manøvreregenskaber, med gode muligheder for dag og weekendture. Enhver kajak er et kompromis, og de gode manøvreegenskaber koster lidt på retningsstabiliteten. Den kan dog sagtens bruges på "langtur". Min længste tur i den er en tur på 231 km, med 4 overnatninger, med dagsetaper på 29, 60, 69, 52 & 17 km. Så den kan godt æde nogle km. Pånær 4 l vand, som jeg havde undervurderet, havde jeg alt med til turen i kajakken. Den har på papiret ca. samme pakkevolumen som NDK Eksplorer, som vel nok over tiden har været en af de mest benyttede expeditionskajakker. Med 30-40 kg last er den noget "tungere at danse med", men hvem er ikke det. Til gengæld forbedrer det retningsstabiliteten. Den lader sig dog stadig manøvrerer uden problemer.
Konklussion
Det er en særdeles veldesignet kajak til prisen (16.999,-). Væsentlig billiger end tilsvarrende kajakker målt på udstyr, materialer og vægt.
Jeg tror at det er en kajak som rigtig mange, måske især af de større roere, vil finde sig godt til rette i. I særdeleshed er det en kajak man skylder sig selv at prøve, hvis man er lang og let, og typisk kæmper lidt med at finde en kajak man kan være i, uden at den samtidig kræver en større vægt for at bevare de gode egenskaber.
På minussiden syntes jeg at den halter lidt på den sidste finish.
Så står du og mangler en god kajak med høj "value for monney", kan jeg kun anbefale dig at tage en prøvetur i Sea Hunter.
Jeg har i noget tid gået og leget med at lave video, af grej, og kajakture, og har længe ønsket at få et ordentligt camera til formålet. Jeg valgte denne gang at prøve det bedste af det bedste et GoPro Hero3 Black Edition. Det er virkelig et lækkert lille kamera. Jeg vil forsøge om jeg kan bevare objektiviteten i dette review. Men lad det være sagt med det samme, det er kræs.
Der er et hav af monteringsmuligheder. Nogle følger med i pakken, resten kan købes efter behov ved siden af. Og nej, hjelmen var ikke med i pakken, men det var monteringsbeslaget, som er fastgjort på hjelmen.
De mange monteringsanordninger der kan fås gør det muligt at filme turen fra forskellige vinker. Den medfølgende fjernbetjening gør det muligt at tænde og slukke kameraet selv om man ikke kan nå det.
GoPro APP
Har man en smartphone kan man installerer en GoPro app. Med denne kan man tilslutte telefonen til kameraets wifi. Der er 2 grunde til at denne mulighed er rigtig god. For det første så kan man gå online sådan, at det billede der ses gennem kameraet, ses på telefonen. På denne måde bliver det ganske enkelt at få monteret kameraet helt rigtigt på f.eks. hjelmen. Man monterer bare kameraet på hjelmen, forbinder den med telefonen, og så kan man se om kameraet sidder rigtigt. Det er virkelig smart.
For det andet, så får man adgang til et rigtig godt overblik over kameraets menuer, og man kan indstille kameraet via menuen på telefonen. Der er et hav af indstillingsmuligheder, som man kan dykke ned i hvis man vil nørde med det. Men vil man bare gerne have nogle action billeder eller video, kan man bare gå igang. Måske kan det være en god ide, at indstille kameraets optage vinkel, da den både kan optage i vidvinkel til næroptagelser, medium og narrow, til optagelse på længere afstand. Så kan man alt efter aktivitet lege lidt med hvad opløsningen og foto/sek skal være for at få de mest optimale optagelser.
Brug af kameraet i praksis.
Nedenfor har jeg linket til 3 videoer jeg har optaget med kameraet. Uden særlige forudsætninger har jeg blot monteret kameraet og prøvet mig frem. Jeg havde frygtet lidt at sådan et pro kamera ville vær for kompliceret at arbejde med, når jeg ikke i øvrigt er foto entusiast. Men heldigvis viste det sig at være ganske enkelt.
Kameraet lades op via et alm. usb. stik og fjernbetjeningen ligeledes via et specielt usb kabel som medfølger. Begge dele kan som alle andre usb ladere tilsluttes computer, 12v og 220v. Når jeg er på langtur har jeg altid et lille scooter batteri med. med en 12v stik, så der er rigt mulighed for at lade kameraet op på længere ture.
Hvis kameraet er fuldt opladet og kører nonstop kan den optage i ca. 1½ time. oftest bruger jeg den dog på den måde, at jeg enten har kameraet inden for rækkevidde, og så filmer jeg nogle små sekvenser, eller jeg har den siddende et sted med wi-fi slået til, og så tænder jeg den efter behov med fjernbetjeningen.
Her en lille surf video. Hvis din netværksforbindelse kan trække det, så indstil youtube til at afspille videoen i HD, så kan du se video kvaliteten.
Og en lille vintertur i sne og dis, bl.a. med kameraet monteret på bagdækket.
Og lidt teknik træning
Konklusion
Det er virkeligt et rigtigt lækkert kamera. Det tager nogle rigtig gode billeder og video i alt slags vejr. Dog syntes jeg, at det er lidt ærgerligt at GoPro endnu ikke har fundet en løsning på at optagerlyden forringes når kameraet er i det vandtætte hus. De burde kunne udnytte wi-fi til at forbinde til en extern vandtæt mikrofon, eller monterer dette i huset. Nå, de fleste videoer får alligevel bare lagt musik på alligevel.
Så står du og mangler et kvalitets actionkamera det kan tåle at blive brugt, til lands, til vands og i luften, så kan jeg varmt anbefale GoPro Hero 3 Black edition, også selv om du ikke er uddannet fotograf.
På mange af mine længere ture med overnatning, for ikke at sige alle, består hovedmåltidet af frysetørret mad eller opvarmning af f.eks. beuveais. Til dette formål har jeg flere gange tænkt at Trangia er lidt et overkill. Dog vil jeg sige, at når jeg om vinteren, har lidt varme på i teltet, for at tørre undertøjet, så vil jeg stadig foretrække Trangia, da den står meget stabilt, og brænderen et godt beskyttet af vindskærmen.
Men på langt de fleste ture, kan mindre gøre det.
Derfor har jeg kigget mig lidt omkring, og er faldet for Jetboil Flash.
De engelske sites jeg kiggede på havde en model der hed Jetboil flash Java kit. Den føres dog ikke samlet i DK, men jeg bestilte Jetboil flash + jetboil coffee press, og så har jeg det samme.
Der er flere ting der gjorde, at valget faldt på Jetboil. For det første, fylder den ikke mere end kedlens størrelse. Den er designet sådan, at det hele kan pakkes sammen så det hele, incl. 100 g. gas. kan være i kedlen. Selv den tilkøbte coffee press kan være dernede. Det eneste jeg måske kunne have ønsket mig anderledes var, at der havde været en eller anden form for sikring af låget, så jeg ikke risikerer at låget falder af, og tingene ligger og roder rundt i kajakken. Pakkevolumen, godt 1 L.
For det andet, er det et hurtigt system. Som det kan ses på videoen nederst, så tager det, selv med kolde kajakfingre 38 sek. at gøre den klar til brug. Væsentligt hurtigere, end jeg kan samle min trangia, især med kolde fingre.
Endelig er der gjort noget for at systemet skal være sikkert og stabilt, mere om det under beskrivelsen af systemets opbygning.
Opbygning:
Nederst er der en sammenklappelig 3-fod, som kan klikkes fast på gasdåsen. Her har man være så smarte at den både passer på 100 g. dåsen, og på de store dåser. På den monteres en alm. 100 g. gasdåse. Om vinteren foretrækker jeg jetboils egen gas, du kan læse HER hvorfor. Foden bevirker, at den ikke så let vælter.
På flasken monteres brænderen, som er monteret med piezo tænder. Så med et enkelt tryk på tænderknappen, er brænderen igang. Min erfaring er, at tænderen virker godt, i frost og blæst kan det dog godt være den skal have en 2-3 tryk inden den tænder, men prøv lige at tænde en lighter under de forhold, det kan også være lidt bøvlet.
Oven på brænderen monteres kedlen. Den sættes ikke bare, den monteres, ved at den sættes ned på brænderen og drejes rundt, og så sidder den fast til resten af brænderen. Igen et tiltag for at gøre den mere stabil og sikker. Man kan selvfølgelig indvende, at hvis man kommer til at vælte kedlen, så har man også balladen med en væltet brænder. Men, kedlens specielle konstruktion gør, at flammen er godt indkapslet, skulle uheldet være ude.
Under bunden af kedlen, er der lavet et system, der minder om det man f.eks. kelder fra køleren på en bil. en række ribber, som øger kedlens bundoverflade betragteligt, og dermed øger varmeledningen. Jetboil kalder det en Flux-ring. De hævder at det øger energi udnyttelsen fra 35-40% (som Jetboil hævder er det normale med andre kedler) til 80% med denne keddel. Om det passer kan jeg ikke vurdere.
Uden om kedlen er et ca. 3mm neopren dækken, med et håndtag. Det må alt andet lige medvirke til at holde maden/kaffen varm længere, og vigtigst, reducerer risikoen for at man brænder sig på kedlen. Bærehåndtaget virker ok.
Jetboil hævder selv, at jetboil kan koge ½ l vand på 2:30. Passer det så? Dertil vil jeg svare Ja, det kommer an på.
Jeg har testet brænderen under forskellige forhold. Først testede jeg den under temmelig dårlige forhold. ca. 2 graders frost, ca. 6 ms. blæst, og sne. Brænderen stod helt frit og ingen læ. Her var den 7:36 om at bringe den ½ l vand i kog. Ikke alt for godt. Det er min vurdering at det at den ikke har en læ skærm, og den fik lov at stå helt frit i vinden havde en stor betydning. (Trangia var til sammenligning 4:35 om at komme i kog)
Efterfølgende testede jeg den i 6 grad, svag vind, her var den 3:10 om at bringe ½l i kog.
Endelig testede jeg den i 20 grader og stille vind. her bragte den vandet i kog på bare 1:55. Så Jetboil er mere vejrafhængig end Trangia. Men det er min vurdering at jeg med enkle midler kunne have nedbragt kogetiden væsentligt i kulde og blæst, ved at opsætte den et sted med læ, eller lave en læskærm til den.
Coffee pressen, er ligeledes designet, så den kan være i kedlen. Den skrues bare sammen, og monteres sammen med låget. Og wupti, kedlen er forvandlet til en stempel kande. Hvis man som mig elsker kaffe, og som mig skal øve mig lidt i at standse op være i nuet, så er en kop helt friskbrygget kvalitetskaffe virkelig en god ide. Og det bedste af det hele, den gemmes bare ned i kedlen, og fylder dermed ingenting.
Med i sættet følger også en holder til brændren, således at der kan sættes en større gryde eller pande op. Man kan også købe en Jetboil pande, eller man kan bruge sin Trangia pande hvis man allerede har sådan en i forvejen. Bon appetit.
Her ses en lille video jeg lavede med den, i vinterkulden:
Konklusion
Jetboil, er for mig et godt bud på en komplet løsning, hvis man ikke ønsker at slæbe Trangia med. Der er tænkt på detaljen. Coffee pressen syntes jeg er helt genial.
Med de anker jeg har nævnt i gennemgangen, vil jeg give Jetbil Flash 9/10 stjerner. Jetboil Coffee Press får 10/10, elsker god, frisk og varm kaffe.
Som tidligere lovet, ville jeg, hvis jeg blev glad for min nye vintersovepose lave en anmeldelse af den.
Jeg har i noget tid arbejdet på at få opgraderet mit vinter udstyr. Først var det Underlaget, og så var det beklædningen. Nu er den sidste af mine ønsker til vinter udstyr kommet i hus, En Carinthia Defence 6 sovepose.
Forhandleren skriver om denne pose: Defence 6 er en højtydende vinter sovepose, konstrueret til kompromisløs varme fastholdelse under arktiske forhold. Den har en 3-lags sandwich konstruktion ed en løstsiddende Shellproof skal, som garanterer optimal varme. Det har en special konstruktion på indersiden af lynlåsen for at forhindre varmetab ved denne. Derudover har den en beskyttelsesklap på ydersiden, der sikrer mod vind og vand.
Men hvorfor lige denne sovepose. Egentlig var det lidt tilfældigt, for 4 mdr. siden havde jeg aldrig hørt om Carinthia. Men jeg faldt over en goretex bivitent der var til salg på outsites markedsplads. Da jeg ikke kendte mærket googlede jeg det og endte på Carinthias hjemmeside.
Efterhånden fandt jeg ud af, at Carithia var eksperter i militære sovesystemer og vinter beklædning. Da jeg så lidt senere i min søgen fandt ud af, hvad prisen var på deres fiber vintersovepose 1699, og da jeg fandt ud af, at det er denne sovepose de danske specialenheder får udleveret til vinterbrug, besluttede jeg mig for at anskaffe mig en af disse, for mig ukendte soveposer.
Hvad er det så for en sovepose
Soveposen har en komfort temperatur på -25 C. og en ekstrem temperatur på -38 C. Den er lavet af G-loft fibermateriale som vist er noget med hule fibre som giver en god varmeregulering, men det skal jeg ikke gøre mig klog på.
Den kan rumme personer på op til 200 cm. Jeg er 188 og jeg finder mig godt tilpas i den.
Soveposen har en ydrelag som er åndbart og vandafvisende, men vist ikke decideret vandtæt.
Producenten oplyser at posen vejer 2600g og har en pakke volumen på 30*55 cm ukomprimeret. Komprimeret 25*43.
Mine målinger viser vægt incl. paksæk 2900 g. Volumenmæssigt passer forhandlerens tal også meget godt. Kompressionsposen er guld være, for ukomprimeret er en fibersovepose med denne ydeevne og volumen noget uhandy, men med kompressionsposen som medfølger, kan soveposen godt listes under dækket i min low volume kajak, og kan pakkes ned i en 35 L vandtæt pakpose. Vil man have en mindre pakkevolumen og vægt, skal man over i dun, fiberposer fylder og vejer generelt mere end dun. Til gengæld har fiber den fordel i forhold til dun, at de ikke på samme måde som dun mister isoleringsevnen når de bliver fugtige. Fiberposer er generelt også billigere end dun poser.
Defence 6 i brug
Når man kommer i lejr er det en god ide som noget af det første når teltet er kommet op, at pakke soveposen ud, da den lige skal have lidt tid til at udvide sig. Det er mit indtryk at det kan være en god ide at åbne den op, da yderstoffet er vindstoppende, og derfor ikke trækker luft igennem så hurtigt (dette ses tydeligt når posen skal pakkes ned, her skal man vente lidt på at luften igen siver ud af posen for at den kan være i pakposen (det bliver her tydeligt hvor fantastisk meget luft posen optager. Og stillestående luft = god isoleringsevne)).
Soveposen er designet til vinterbrug, og er formet således, at den kun er åbnet rundt om ansigtet.
Som den er på billedet, er den så åben som den kan blive. Til gengæld kan åbningen snøres sammen så der kun er en lille åbning til munden. Hvis dette er for varmt, kan hovedet stikkes helt ud af posen, så hovedet ligger frit oven på posen. Dette vil primært være aktuelt i ydersæsonerne.
Soveposen er forsynet med en ret kraftig lynlås i ca. 3/4 længde af posen. Udvendig er lynlåsen dækket af en flap, der beskytter lynlåsen mod fugt og vind.
På indersiden er lynlåsåbningen ligeledes beskyttet med et isolerende lag på indersiden. En fin lille deltalje er, af denne isolerende flap er syet sammen de inderste par cm. hvilket bevirker at lynlåsen ikke kører fast i den.
Lidt specielt for denne sovepose er, at lynlåsen sidder midt på "maven" af soveposen, og ikke som på mange andre, i den ene side. Dette kan være en fordel for mig, når jeg sover direkte på stranden, da jeg så lettere kan holde posen fri for sand. Men der hvor det kan have den største fordel, er i hængekøjen, hvor det kan være lidt bøvlet at komme til lynlåsen i siden når hængekøjen trækker sig op om siderne på mig. En ulempe kan så måske være at der kan være et lidt større varmetab, da varmen har det med at trække opad. (men posen er jo stadig testet til -25C med denne konstruktion, så det går nok). En anden speciel ting ved denne pose er, at lynlåsen går så let, at den åbner sig ved et fast træk i begge sider af posen, så man kan komme hurtigt ud (se det demonstreret i videoen nederst). Dog har jeg ikke oplevet at den går op af sig selv, når jeg ligger i den.
Et enkelt problem jeg har haft i forhold til lynlåsen har været, at jeg når jeg ligger i posen, ikke kan få albuerne så langt ud til siden, at jeg kunne holde fast i lynlåsen midt på maven. Dette har jeg dog løst ved at sætte en længere snor i på indersiden af lynlåsen. Da lynlåsen går så let, er det ikke noget problem at lyne den selv om trækket bliver lidt skævt.
Soveposen er forsynet med en kraftig hals krave der kan knappes helt sammen og spændes ind om halsen så varmen bliver nede ved kroppen. Se videoen nedenfor, for en demonstration af hals kraven.
I forhold til mine andre soveposer, fra Warmpeace og Haglöfs, har denne pose et mere robust ydre. yderstoffet er lavet af 100% polyamid mikro fiber. Det minder meget om det stof mit telts yderstof er lavet af, blot lidt finere og lettere i stoffet. Dette understreger meget godt soveposens anvendelighed, som vinterpose under åben himmel under alle forhold.
Jeg købte soveposen hos Liestmanns.dk, og den koster 1.699,-
Konlusion
Jeg blev lige umiddelbart lidt overvældet over posens størrelse, når den ikke var komprimeret. (skyldes nok primært at jeg sammenligner den med en 3 sæsoners dun sovepose). Til gengæld blev jeg positivt overrasket over kompressionsposens evne til at presse så godt som alt luft ud af posen, så den alligevel er til at have med.
Betyder vægt og volumen meget, skal man nok vælge en dun pose, men det er jo en generel betragtning mellem fiber og dun poser.
Funktionaliteten er rigtig god. og posen virker rigtig robust og holdbar, hvilket jo bekræftes af at flere europæiske specialenheder er begyndt at brug Carinthia soveposerne.
Så står du og mangler en robust vintersovepose der kan klare kolde fugtige ture helt tæt på naturen, i shelter, hængekøje eller under åben himmel, eller ønsker du blot en rigtig varm soveposen, men ikke vil ud og bruge 3-4-5 tusinde på det, så kan jeg varmt anbefale Defence 6 fra Carinthia.
Af en eller anden grund, er sædet placeret 3 cm over bunden af kajakken, hvor den står på en ca. 10 cm. bred skumklods.
Herefter lavede jeg et par ændringer, som jeg laver hver gang jeg får en anden kajak.
Endelig er det godt at have en snor i finnen, så den kan hives ud, uden at ødelægge wiren, hvis der sætter sig en sten i klemme.
