En tur på Gudenåen med børnene

Klubben har fået en ny "familiehavkajak". En aquarius med plads til 2 voksne og et barn.

Det er en lang kajak med god bredde. Desværre er den uoverskuelig tung hvis man skal håndterer den selv. Så jeg vil klart anbefale en kajakvogn, og 2 voksne til at løfte hvis man skal have den på taget.
Men når den først i i vandet sejler den rigtig fint. Det er godt glid i den. Mathias på næsten 5 år, kunne holde den på omkr. 4 kmt. i svag modstrøm. Ja ja ikke i flere timer forstås...

Cathrine på 8 var også med, hun sejlede i vores Eagle bino børnekajak. Den har hun også ret godt styr på.
Hun sejlede 6 km, med tilpas mange pauser.







Mathias skulle også lige prøve den. Det gik også rigtig fint. Men han sejlede ikke så længe, inden han blev lidt nervøs ved det, og kom over i den store kajak igen.












Vi Sejlede fra Emborg bro ved Gl. Rye. Her er den en P-plads med toilet, borde og sågar en grill man kan benytte.  Her er der et stykke å mellem Mossø og Gudensø hvor der kun er ganske let strøm, så der kan let sejles modstrøms også af børn.

Vi tog turen fra broen og ud til Mossø og tilbage igen. Selvfølgelig med en velfortjent frokostpause undervejs.

Vi sejlede en lille tur ud på søen, hvor vi så et svanepar med "grimme ællinger". 

På tilbagevejen kom naturen helt tæt på, da der landede en Guldsmed på Mathias´hånd.





























Tilbage ved Emborg bro skulle der lige leges lidt.
















Mathias siger tak for lån! "såh... nu er den fin igen"

Weekendtur, med min ældste datter, på Gudenåen.

Vejret så ud til at blive helt fantastisk, og min ældste datter havde en kajaktur med overnatning til gode, så vi greb muligeden.
Vi blev sat af på Tørring Teltplads lørdag kl 12. Vejret var helt i top 25+ svag til let vind.

Tørring Teltplads er "tæt" på Gudenåens udspring, og det første sted man må sejle fra. Jeg har tidligere skrevet om netop denne tur, og om de regler der gælder for sejlads på denne del af Gudenåen. Dette kan læses her. 

Den første del af åen, er den smal og den snoer sig rigtig meget, så der er rig mulighed for at øve kantning og styretag. Camilla´s kajak er kort og meget manøvredygtig, så der var perioder hvor jeg skulle hænge i for at følge med hende. De første 10 km. sejlede hun ved egen kraft, kunsten er at give sig god til, og vælge et sted med god medstrøm, og noget at kigge på. 

Men, træerne vokser ikke ind i himlen, og armene er ikke vandt til at sidde og bakse sådan time efter time. Så bugsering skal der til. hvis man vil et stykke vej, må man også være indstillet på at bugserer. 

Jeg har 2 systemer
dels en Cowtail og dels et bugseringstov.

Fordelen ved at bruge Cowtailen er, at det er let at sidde og tale sammen, afstanden er næsten som var det en kano vi sejlede i. Endvidere giver det mere frihed for pasageren til at lægge pagajen fra sig og bruge tiden på andre ting. 

Der er for tiden meget grøde i åen, og det kan være hårdt for de korte arme at komme igennem.  

 

Her blev det helt galt, vi skulle nærmest grave os det første stykke ind i denne sø. 

Men de fleste steder var det nu bare skøn natur, og godt selskab. 

Vi valgte at sejle 21 km, lidt langt, men det gik, og det var umagen værd, det betød at vi kunne undgå at ligge på en teltplads med en større gruppe, allerede kl. 15 ret opstemt, mænd. I stedet sejlede vi ind ved Gudenå Camping ved Bredstenbro.
Vi var fremme omkr. kl 17:30, og der var tid til leg, mad, is, og aftenhygge.

Dagen derpå vågnede vi kl. 8. vækket af varmen i teltet, kom på og pakkede roligt sammen. Vi var på vandet lidt over kl. 10. ( En time senere end jeg havde tænkt... måske tænker jeg for meget :-). Vi havde til klokken 15:00, og jeg ville gerne nå til Klostermølle.

Men jeg har også lært, at det ikke fungerer særlig godt, at have børn med på tur, hvis man hele tiden skal skynde sig (og så kommer det i øvrigt også til at ligne hverdagen lidt for meget...), for så bliver legen og de sjove påhit og de mange pauser alt for hurtigt til at blive et irritationsmoment.  Ved Vestbirk Vandkraftværk havde vi 12½ km til klostermølle og 3 timer tilbage. Vi kunne enten skynde os videre, og nå det hele, eller tage den med ro, gå rundt og se kraftværket, og nyde resten af turen, og så stå af ved Vorvadsbro. Vi valgte det sidste og det var så afgjort den rigtige beslutning. Vi hyggede os, tog billeder og nød det gode vejr og turen.

    

Her ved Vorvadsbro Teltplads sluttede turen for denne gang. 35 km. Blev det til. En anderledes måde at være på tur på. Anbefales, det kan det!!! 

På tur med datter, telt og børnekajak

Så er ferien ved at være ovre. Mest har den stået på camping med familien, men der er også blevet lidt tid til at komme afsted med børnekajakken på et par ture.
Første tur var med datteren på 7 år.

Mest skulle den stå på hygge og telttur. Vi tog afsted ved aftenstid, og lavede base ved Gl. Rye teltplads, hvor der er mulighed for, mod betaling at langtidsparkerer, og få et varmt bad.

Min tanke var en aftentur i kajakken, men hun ville hellere lave bål og hygge, og da det var ved at blive et gedigen regnvejr, valgte vi at hygge i teltet, og spise nuddelsuppe og spise chips. Bålet blev dog aldrig til noget, da det silede ned. Men hyggeligt det var det da.

Dagen derpå skulle vi ud i kajakkerne. Jeg må indrømme, at jeg var noget spændt på hvordan det skulle gå, og måske også lidt for meget over hende. Men hun havdet egentlig meget godt styr på kajakken, men blev hurtig træt, efter 2 km ville hun gerne på slæb.
Dette havde vi en lille snak om, men det endte med at tovet blevet fundet frem, så fik hun energi til at synge, snakke, tage billeder, optage video under vandet, og hvad hun ellers fandt på. Hun roede da også lidt med ind imellem.

Jeg har et bugseringsbælte, med en cowtail og med et 10 m palm bugseringstov. Cowtailen bruger jeg hvis jeg syntes jeg har brug for at stabilisere børnekajakken. Bugseret i cowtailen kan de sidde og støtte sig til, og holde fast i bagenden af min kajak, ulempen ved denne bugseringsform er at min kajak trækker lidt skævt og er vanskeligere at manøvrerer.
Meget af tiden brugte jeg også mit 10 m. bugseringstov, som jeg har kortet op, vha. hønsestrik, ligesom Brink har demonstreret her
10 meter virker dog umiddelbart alt for langt i de forhold jeg vil have børnene med i. Vil gerne have dem forholdsvist tæt på min kajak, så vi stadig kan sidde og tale sammen.

Turen var ikke lang, men til gengæld holdt vi mange pauser. Frokosten blev nydt ved teltpladsen ved klostermølle i den vestlige ende af Mossø, en meget fin teltplads,  med gode toilet faciliteter. Jeg blev dog lidt ivrig efter at komme afsted igen, da der var meget mørke skyer på ved ind syd fra, og jeg fornemmede en rumlen fra torden i det fjerne.



Herfra gik turen direkte tilbage til Gl. Rye teltplads, hvor vi nåede frem i god stil inden regnen og tordenen nåede frem.

Turens samlede distance 9,7 km.

Indvielse af Eagle Bino børnekajak

Har været på camping i pinsen, og vejret var jo fantastisk til at få indviet børnekajakken. 

Beklager den dårlige billedkvalitet. Videoen er optaget med et kodak easyshare sport camera.

SÅ skal ungerne med...

Har lige rundet et skarpt hjørne, og i denne sammenhæng ønskede jeg mig, udover en ny kajak og alt muligt andet (primært noget der skal bruges i sammenhæng med den førnævnte nye kajak), også en børnekajak, som mulighed for at komme lidt ud i naturen sammen med mine børn, lidt på skift.
Af min skønne kone og ungerne fik jeg en børnekajak, og jeg fik endda lov til selv at finde en. Fandt en Eagle Bino børnekajak i dba, i fin stand til en fornuftig pris.

Fik et par opdriftsposer og en Werner børnepagaj med også.
Så nu venter vi bare på at vandet bliver lunkent nok til at faren, (som er sit ansvar bevidst, i forhold til at tage børn med på vandet) syntes at vandet er varmt nok til at de skal med. De får ikke lov at ro i grødis de første par år...
Men vi glæder os meget til at komme derud og prøve det af.

Jeg har tænkt en del på hvilke færdigheder det kræver af mig at tage dem med. Har vippet lidt mellem om jeg skulle tage et EPP 3 kursus eller instruktør 1 kursus. Jeg holder nok fast i et EPP 3 kursus, da der også herunder er noget m risikovurdering samt bugsering, især syntes jeg at det at tage børn med forudsætter at jeg som minimum mestrer at kunne få dem ombord i kajakken igen hvis de tipper ud, samt har rimelig godt styr på en bugsering. Har nu ikke tænkt mig at bevæge mig særlig langt fra land med dem.

Jeg oprettede for noget tid siden en tråd på havkajakroernes forum om emnet, diskussionen kan ses HER

Og nej, jeg har ikke planer om at den skal bo i stuen, de skulle bare lige have lov at lege lidt med den.