Viser opslag med etiketten Video. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Video. Vis alle opslag

torsdag den 28. august 2014

Hilleberg Allak - Anmeldelse

Jeg har nu haft mit Hilleberg Allak telt i et lille år. Det følger mig nu, på alle mine kajakture, men har også været med på kanotur og overnatningsture i Danmark og Sverige. For mig at se, er dette telt tæt på at være det helte ideelle telt til kajakbrug.

Jeg vil prøve at skrive lidt om hvordan jeg har oplevet teltet i forhold til de ønsker og krav jeg havde til mit nye telt, og så har jeg lavet en video, hvor jeg mere i detaljer viser teltet.






Hvorfor blevet det lige dette telt? Det korte svar er, at det lever op til de krav jeg har til et telt til kajak og turbrug.
Jeg havde i lang tid være på udkik efter et nyt telt, og jeg havde en række ønsker til teltet.
- Ligge længden skulle være min. 220 cm, og gerne mere. Jeg er 188 cm, og oplevede i det gamle telt, med en liggelængde på 210 cm, at fodenden af soveposen blev fugtig i nattens løb, når det regnede, fordi fødderne ligger og skubber inderteltet ud mod oversejlet, med det resultat at der trænger fugt ind. Allak har en liggelængde på 230 cm. Perfekt.

- Teltet skal være 100% selvstående. Jeg havde et semi-selvstående telt før, og det var jeg rigtig glad for, men ville denne gang have et hvor apsis også bliver stående selv om det ikke er til at få pløkker i. Det er Allak, teltet kan sættes helt op, og så kan jeg bare tage ved det og flytte det rundt, så jeg syntes at det står rigtigt i forhold til underlaget (se videoen)

Hvorfor syntes jeg det er vigtigt? Jo flere krav udstyret stiller til omgivelserne for at fungerer, jo mere begrænset bliver jeg i mine udfoldelser (tydeligt kommer dette f.eks. til udtryk med en hængekøje, hvor jeg er afhængig af at ende et sted med træer, det begrænser, hvis ikke jeg skulle have 2 sovesystemer med).




Et selvstående telt som dette, kan sættes op overalt hvor der kan findes en plet med en diameter på små 3m. F.eks. skovbund, strand, grus, klipper.  Fælles for disse områder er, at det kan være svært at få sat pløkker i, så de rigtig kan holde noget. Med et selvstående telt behøver jeg ikke bekymrer mig særlig meget om det, og det giver en god tryghed at vide at jeg altid kan finde et sted jeg kan slå det op. Især ved kysten hvor man jo i sagens natur ofte opholder sig på en kajaktur, finder jeg dette krav vigtig, da det jo har det med at blæse mere her. Kombinationen af løst underlag, blæst og et telt der falder sammen hvis pløkkerne glider op, er unødvendig uhensigtsmæssig. Jo Jo... selvfølgelig kan det lade sig gøre, og mange har gjort det. Men jeg gider ikke. Og jeg bruger da også pløkker, og også gerne lidt lange pløkker i sandet.

- Teltet skal have 2 apsis. Den ene bruger jeg til vådt kajaktøj og udstyr. Sprayskirt, vest, tørdragt, pagajer etc. Ting som jeg ikke alle steder har lyst til at lade ligge udenfor, men heller ikke har lyst til at få ind i teltet. Så ofte bor disse ting i 2 ikea-poser i det ene apsis.
Det andet apsis, bruges så som indgang, til madlavning, og opbevaring af mad og andet udstyr jeg ikke har brug for inde i teltet. Dette system virker for mig, og jeg har på denne måde god plads inde i teltet til at sove, læse, skrive, spise og ordne kort og planlægge næste etape. Også her, endte jeg hos Allak, dette er der dog også en del andre telte der tilbyder.


- Teltet skal have en fornuftig siddehøjde. Dvs. min. 1 meter, og gerne mere. Allak har en siddehøjde på 105 cm, så det går an. Det gør at man kan sidde op i teltet, det er til at klæde om, og bevæge sig lidt rundt, uden at få klaustrofobi. På de varme og tørre dage er dette ligegyldigt, men er man på tur i flere dage i fugtigt vejr, så er det betydningsfuldt at kunne klæde om indenfor, og få pakket sovepose etc. sammen inde i teltet, sådan at det der skal være tørt, forbliver tørt. Og det er bare lettere hvis der er lidt plads. Med lidt loftshøjde er det også muligt at have et tørrenet i loftet i inderteltet, så det fugtige skiundertøj kan tørres op, og er behageligt at få på dagen efter. Allak er forberedt til at etablerer et tørrenet, jeg har dog ikke kunnet finde et tørrenet til det, så det må jeg selv lave. God loftshøjde gør det også muligt, at have en brænder kørende inde i teltet (dette kræver omtanke!!).

- Teltet skal være let at sætte op alene, og skal kunne sættes op samlet. Jeg har også et lidt større "sommertelt" hvor inderteltet skal sættes op først, det er ok, men som et telt til turbrug i alt slags vejr dur det ikke. Jeg har prøvet at sætte sådan et telt op i silende regn, hvor der, da jeg endelig havde fået oversejlet på, stod små søer af vande inde i sovekabinen.
Så op med telt, indertelt og footprint i et stykke. Det betyder, at udstyret giver frihed til at sætte op, uanset hvordan vejret er, og jeg kan komme ind i et tørt telt, få varmen og noget mad, uanset hvordan vejret er udenfor. En ting jeg er blevet glad for, efter jeg har taget teltet i brug er, den måde den sættes op på. Opsætningen er skånsom overfor både stænger og telt, og er helt sikkert med til at forlænge teltets levetid. At den samles fra bunden af først, gør også at det er let at få teltet sikret med et par pløkker, eller ved at binde en bardun til kajakken, inden den samles færdig. Også en ret god ting på en blæsende strand.



- Endelig havde jeg som krav denne gang, at telte skulle være 4 sæsoners. Dvs. teltet skal kunne bruges hele året. På den ene side, skal den kunne ventilerer på de varme dage, og holde fygesne ude på de kolde dage. Denne udfordring løser Allak også godt. Lukkes yderteltet helt til, er den lidt varmere end det sommertelt vi har, som er meget åben i bunden. Dette kan dog løses ved at sørge for at der flere steder kan komme luft ind i bunden under oversejlet.
Siderne i inderteltet kan lynes helt fra så der kun er myggenet i siderne af inderteltet, det giver en god luftcirkulation. Ligeledes er der 2 rigtig gode store ventilationsåbninger i toppen af teltet, så fugten har gode muligheder for at trænge ud.
Er det køligere i vejret, kan man nøjes med at lave en lille åbning i toppen af inderteltet for ventilation, og på den måde holder inderteltet på betydelig mere varme. Bliver ofte overrasket over hvor stor temperaturforskellen er mellem indertelt og apsis. Er der risiko for fygesne, holdes de 2 sorte ventilationsåbninger i yderteltet lukkede, da de sorte felter er et åndbart stof. Se mere om disse ting på denne video:

Konklusion

Til mit brug, har jeg svært ved at forestille mig, hvad der skulle få mig til at skille mig af med dette telt igen. Jeg er meget tilfreds med det. Jeg bruger det altid med indertelt og footprint. Samlet, med pakpose stænger og pløkker, vejer hele herligheden ca. 3,8 kg. Ønsker man at rejse lettere, kan man med fordel lade footprintet blive hjemme, så sparer man omkr.½ kg. For mig er komfort og funktionalitet vigtigere end vægt. Så jeg har altid footprint med. 
Det er jo et telt i den lidt dyre ende, men Hilleberg har jo generelt et ry for at lave holdbare telte, så set over en 15-20 årig periode, ender det med at blive nogle billige overnatninger, og siden jeg har anskaffet mig dette telt, så har jeg solgt et par af mine andre sovesystemer, da jeg alligevel altid valgte at tage mit Hilleberg Allak med på turen. 

Jeg kan varmt anbefale dette telt. 














tirsdag den 21. januar 2014

Lørdags hygge surf med Havkajaknet Lillebælt

Lørdag var der tid til lidt hyggeligt kajaksamvær med Havkajaknet Lillebælt.



Vi mødtes ved p-pladsen ved Strib fyr.

















Der Blev Roet.



















Surfet


Snakket og spist suppe


Dejlig dag i godt selskab. 
Distance 8 km.

mandag den 14. oktober 2013

mandag den 30. september 2013

Tekniktræning - Video

Juni måneds teknikweekend med Simon Osborne gav inspiration til lidt teknik træning.

mandag den 3. juni 2013

GoPro Hero3 Black edition - Review

Jeg har i noget tid gået og leget med at lave video, af grej, og kajakture, og har længe ønsket at få et ordentligt camera til formålet. Jeg valgte denne gang at prøve det bedste af det bedste et GoPro Hero3 Black Edition. Det er virkelig et lækkert lille kamera.   Jeg vil forsøge om jeg kan bevare objektiviteten i dette review. Men lad det være sagt med det samme, det er kræs.








Der er et hav af monteringsmuligheder. Nogle følger med i pakken, resten kan købes efter behov ved siden af. Og nej, hjelmen var ikke med i pakken, men det var monteringsbeslaget, som er fastgjort på hjelmen.

De mange monteringsanordninger der kan fås gør det muligt at filme turen fra forskellige vinker. Den medfølgende fjernbetjening gør det muligt at tænde og slukke kameraet selv om man ikke kan nå det.






GoPro APP

Har man en smartphone kan man installerer en GoPro app. Med denne kan man tilslutte telefonen til kameraets wifi. Der er 2 grunde til at denne mulighed er rigtig god.
For det første så kan man gå online sådan, at det billede der ses gennem kameraet, ses på telefonen. På denne måde bliver det ganske enkelt at få monteret kameraet helt rigtigt på f.eks. hjelmen. Man monterer bare kameraet på hjelmen, forbinder den med telefonen, og så kan man se om kameraet sidder rigtigt. Det er virkelig smart.
For det andet, så får man adgang til et rigtig godt overblik over kameraets menuer, og man kan indstille kameraet via menuen på telefonen. Der er et hav af indstillingsmuligheder, som man kan dykke ned i hvis man vil nørde med det. Men vil man bare gerne have nogle action billeder eller video, kan man bare gå igang. Måske kan det være en god ide, at indstille kameraets optage vinkel, da den både kan optage i vidvinkel til næroptagelser, medium og narrow, til optagelse på længere afstand. Så kan man alt efter aktivitet lege lidt med hvad opløsningen og foto/sek skal være for at få de mest optimale optagelser.

Brug af kameraet i praksis.

Nedenfor har jeg linket til 3 videoer jeg har optaget med kameraet. Uden særlige forudsætninger har jeg blot monteret kameraet og prøvet mig frem. Jeg havde frygtet lidt at sådan et pro kamera ville vær for kompliceret at arbejde med, når jeg ikke i øvrigt er foto entusiast. Men heldigvis viste det sig at være ganske enkelt.
Kameraet lades op via et alm. usb. stik og fjernbetjeningen ligeledes via et specielt usb kabel som medfølger. Begge dele kan som alle andre usb ladere tilsluttes computer, 12v og 220v. Når jeg er på langtur har jeg altid et lille scooter batteri med. med en 12v stik, så der er rigt mulighed for at lade kameraet op på længere ture.
Hvis kameraet er fuldt opladet og kører nonstop kan den optage i ca. 1½ time. oftest bruger jeg den dog på den måde, at jeg enten har kameraet inden for rækkevidde, og så filmer jeg nogle små sekvenser, eller jeg har den siddende et sted med wi-fi slået til, og så tænder jeg den efter behov med fjernbetjeningen.


Her en lille surf video. Hvis din netværksforbindelse kan trække det, så indstil youtube til at afspille videoen i HD, så kan du se video kvaliteten.













Og en lille vintertur i sne og dis, bl.a. med kameraet monteret på bagdækket.














Og lidt teknik træning















Konklusion

Det er virkeligt et rigtigt lækkert kamera. Det tager nogle rigtig gode billeder og video i alt slags vejr. Dog syntes jeg, at det er lidt ærgerligt at GoPro endnu ikke har fundet en løsning på at optagerlyden forringes når kameraet er i det vandtætte hus. De burde kunne udnytte wi-fi til at forbinde til en extern vandtæt mikrofon, eller monterer dette i huset. Nå, de fleste videoer får alligevel bare lagt musik på alligevel.
Så står du og mangler et kvalitets actionkamera det kan tåle at blive brugt, til lands, til vands og i luften, så kan jeg varmt anbefale GoPro Hero 3 Black edition, også selv om du ikke er uddannet fotograf.

tirsdag den 30. april 2013

Aftensurf ved Rosenvold

Mandag aften var præget af 10-12 ms fra SW. Det betød at der kunne bygge sig lidt bølger op over en 5 km strækning over mod vigen ved Rosenvold.
Som optakt/træning til næste uges BCU3* kursus og prøve, og for at teste de omforandringer jeg har lavet på mit rygstøtte, ville jeg gerne lige ud og lege i lidt uroligt vand.









En rigtig fin strand til lejligheden, hovedsagelig sandstrand, og en vig, så jeg om alle omstændigheder vil blive bragt i land, og ikke til havs, hvis uheldet skulle være ude.



Bølgerne var noget ukurante, men indimellem var der mere reelle bølger op i nærheden af 1 m. Det meste var nu omkring ½ m.

I anledning af kombinationen af kystnær sejlads, bølger og surf, havde jeg hjelm på, og så kunne jeg jo ligeså godt se om jeg kunne fange noget af oplevelsen på hjelmkameraet.








Det kom der denne lille "kortfilm" udaf:


Det blev til 1½ time i modvind og medvind. Super fornøjeligt....

tirsdag den 2. april 2013

Påsketur ved Skærbæk

Påskeferien var godt igang, og lørdag var der mulighed for at komme en tur på vandet. Der var købt konfirmationstøj til børnene, og det sidste brænde var slæbt ind til næste fyrringssæson.
Lørdag kl 16 kunne jeg sætte fra land ved Skærbæk.



Vejret var ikke noget at råbe hurra for. Overskyet og perioder med sne/issnehaglagtignoget.












Startede med at krydse over fjorden, og halvvejs ude kom en lidt genert sæl op for at følge lidt med. Jeg sejlede baglæns i lidt tid for at få lidt video af den, men den kom aldrig helt tæt på. Hvis filmen ses på fuld skærm i HD kan man dog godt få en fornemmelse af den.











Jeg fortsatte over til broen ved Løveodde.














Derfra ind i fjorden. Krydsede fjorden igen for at komme over til spejdernes naturområdet ved Hovensodde, hvor aftensmaden skulle indtages. Undervejs blev det til en lille manøvreringsøvelse, en Haghighi vending


Jaja, Det var 1. forsøg.










Herfra gik tiden videre Houens odde, hvor den stod på Pasta Bolognese fra Real Turmat.
Samt et krus friskbrygget stempelkaffe brygget direkte i jetboil'en med en Jetboil java kit. Mums... det kunne godt gå hen og blive en klassiker.
Så kunne jeg lidt igen.





Herfra gik turen tilbage til Skærbæk, medens der blev eksperimenteret lidt med GoPro kamereraets funktioner.
























Denne gang brugte jeg endomondo til at tegne ruten for mig. følg linket nedenunder:

Endomondo Ro i kajak Workout: was out ro i kajak 11.71 km in 3t:17m:10s using Endomondo.

søndag den 17. marts 2013

På jagt efter åbent vand - Video

Lørdagen havde mange gøremål, et af dem skulle være at komme ud at sejle en tur, gerne på kanten af isen i Vejle fjord.
Desværre gik det halve af min rotid med at finde et sted at sætte i, da området med is er vokset ganske meget de sidste 2 dage. 
Et andet formål var at få afprøvet mit nye kamera, Et GoPro Hero3. Det er et fedt lille kamera, men det tager lige lidt tid at få det hele lært. Her er den første film.



Distance ca. 4 km. 

onsdag den 6. marts 2013

Carinthia Defence 6 Sovepose - Review

Som tidligere lovet, ville jeg, hvis jeg blev glad for min nye vintersovepose lave en anmeldelse af den.
Jeg har i noget tid arbejdet på at få opgraderet mit vinter udstyr. Først var det Underlaget, og så var det beklædningen. Nu er den sidste af mine ønsker til vinter udstyr kommet i hus, En Carinthia Defence 6 sovepose.


Forhandleren skriver om denne pose:
Defence 6 er en højtydende vinter sovepose, konstrueret til kompromisløs varme fastholdelse under arktiske forhold. Den har en 3-lags sandwich konstruktion ed en løstsiddende Shellproof skal, som garanterer optimal varme. Det har en special konstruktion på indersiden af lynlåsen for at forhindre varmetab ved denne. Derudover har den en beskyttelsesklap på ydersiden, der sikrer mod vind og vand. 





Men hvorfor lige denne sovepose. Egentlig var det lidt tilfældigt, for 4 mdr. siden havde jeg aldrig hørt om Carinthia. Men jeg faldt over en goretex bivitent der var til salg på outsites markedsplads. Da jeg ikke kendte mærket googlede jeg det og endte på Carinthias hjemmeside.
Efterhånden fandt jeg ud af, at Carithia var eksperter i militære sovesystemer og vinter beklædning.  Da jeg så lidt senere i min søgen fandt ud af, hvad prisen var på deres fiber vintersovepose 1699, og da jeg fandt ud af, at det er denne sovepose de danske specialenheder får udleveret til vinterbrug, besluttede jeg mig for at anskaffe mig en af disse, for mig ukendte soveposer.

Hvad er det så for en sovepose

Soveposen har en komfort temperatur på -25 C. og en ekstrem temperatur på -38 C. Den er lavet af G-loft fibermateriale som vist er noget med hule fibre som giver en god varmeregulering, men det skal jeg ikke gøre mig klog på.
Den kan rumme personer på op til 200 cm. Jeg er 188 og jeg finder mig godt tilpas i den.
Soveposen har en ydrelag som er åndbart og vandafvisende, men vist ikke decideret vandtæt.

Producenten oplyser at posen vejer 2600g og har en pakke volumen på 30*55 cm ukomprimeret. Komprimeret 25*43.
Mine målinger viser vægt incl. paksæk 2900 g. Volumenmæssigt passer forhandlerens tal også meget godt.  Kompressionsposen er guld være, for ukomprimeret er en fibersovepose med denne ydeevne og volumen noget uhandy, men med kompressionsposen som medfølger, kan soveposen godt listes under dækket i min low volume kajak, og kan pakkes ned i en 35 L vandtæt pakpose. Vil man have en mindre pakkevolumen og vægt, skal man over i dun, fiberposer fylder og vejer generelt mere end dun. Til gengæld har fiber den fordel i forhold til dun, at de ikke på samme måde som dun mister isoleringsevnen når de bliver fugtige. Fiberposer er generelt også billigere end dun poser.

Defence 6 i brug

Når man kommer i lejr er det en god ide som noget af det første når teltet er kommet op, at pakke soveposen ud, da den lige skal have lidt tid til at udvide sig. Det er mit indtryk at det kan være en god ide at åbne den op, da yderstoffet er vindstoppende, og derfor ikke trækker luft igennem så hurtigt (dette ses tydeligt når posen skal pakkes ned, her skal man vente lidt på at luften igen siver ud af posen for at den kan være i pakposen (det bliver her tydeligt hvor fantastisk meget luft posen optager. Og stillestående luft = god isoleringsevne)).



Soveposen er designet til vinterbrug, og er formet således, at den kun er åbnet rundt om ansigtet.
Som den er på billedet, er den så åben som den kan blive. Til gengæld kan åbningen snøres sammen så der kun er en lille åbning til munden. Hvis dette er for varmt, kan hovedet stikkes helt ud af posen, så hovedet ligger frit oven på posen. Dette vil primært være aktuelt i ydersæsonerne.





Soveposen er forsynet med en ret kraftig lynlås i ca. 3/4 længde af posen. Udvendig er lynlåsen dækket af en flap, der beskytter lynlåsen mod fugt og vind.
På indersiden er lynlåsåbningen ligeledes beskyttet med et isolerende lag på indersiden. En fin lille deltalje er, af denne isolerende flap er syet sammen de inderste par cm. hvilket bevirker at lynlåsen ikke kører fast i den.

Lidt specielt for denne sovepose er, at lynlåsen sidder midt på "maven" af soveposen, og ikke som på mange andre, i den ene side. Dette kan være en fordel for mig, når jeg sover direkte på stranden, da jeg så lettere kan holde posen fri for sand. Men der hvor det kan have den største fordel, er i hængekøjen, hvor det kan være lidt bøvlet at komme til lynlåsen i siden når hængekøjen trækker sig op om siderne på mig. En ulempe kan så måske være at der kan være et lidt større varmetab, da varmen har det med at trække opad. (men posen er jo stadig testet til -25C med denne konstruktion, så det går nok). En anden speciel ting ved denne pose er, at lynlåsen går så let, at den åbner sig ved et fast træk i begge sider af posen, så man kan komme hurtigt ud (se det demonstreret i videoen nederst). Dog har jeg ikke oplevet at den går op af sig selv, når jeg ligger i den.
Et enkelt problem jeg har haft i forhold til lynlåsen har været, at jeg når jeg ligger i posen, ikke kan få albuerne så langt ud til siden, at jeg kunne holde fast i lynlåsen midt på maven. Dette har jeg dog løst ved at sætte en længere snor i på indersiden af lynlåsen. Da lynlåsen går så let, er det ikke noget problem at lyne den selv om trækket bliver lidt skævt.

Soveposen er forsynet med en kraftig hals krave der kan knappes helt sammen og spændes ind om halsen så varmen bliver nede ved kroppen. Se videoen nedenfor, for en demonstration af hals kraven.

I forhold til mine andre soveposer, fra Warmpeace og Haglöfs, har denne pose et mere robust ydre. yderstoffet er lavet af 100% polyamid mikro fiber. Det minder meget om det stof mit telts yderstof er lavet af, blot lidt finere og lettere i stoffet. Dette understreger meget godt soveposens anvendelighed, som vinterpose under åben himmel under alle forhold.

Jeg købte soveposen hos Liestmanns.dk, og den koster 1.699,-


Konlusion

Jeg blev lige umiddelbart lidt overvældet over posens størrelse, når den ikke var komprimeret. (skyldes nok primært at jeg sammenligner den med en 3 sæsoners dun sovepose). Til gengæld blev jeg positivt overrasket over kompressionsposens evne til at presse så godt som alt luft ud af posen, så den alligevel er til at have med. 
Betyder vægt og volumen meget, skal man nok vælge en dun pose, men det er jo en generel betragtning mellem fiber og dun poser. 
Funktionaliteten er rigtig god. og posen virker rigtig robust og holdbar, hvilket jo bekræftes af at flere europæiske specialenheder er begyndt at brug Carinthia soveposerne.  
Så står du og mangler en robust vintersovepose der kan klare kolde fugtige ture helt tæt på naturen, i shelter, hængekøje eller under åben himmel, eller ønsker du blot en rigtig varm soveposen, men ikke vil ud og bruge 3-4-5 tusinde på det, så kan jeg varmt anbefale Defence 6 fra Carinthia. 



tirsdag den 19. februar 2013

Vinter på Vejle fjord - VIDEO

Det er stadig vinter, men fortvivl ikke... lyset er på vej. For første gang i år havde jeg mulighed for at komme på vandet efter arbejde, da det efterhånden er lyst til 17:30-18:00 tiden.
Jeg syntes at sprayskirtet er begyndt at stramme lidt om maven, og jeg nægter at købe et nyt af den grund Så jeg startede med at give den lidt gas på det stille vand på Vejle fjords nordside.
Halvvejs på turen, fik jeg lyst til lidt andet. Det blev til lidt rul og teknik træning. Nok er foråret på vej, men vandet er jf. farvandsvæsnet stadig 0-2 grader. Herefter blev der knoklet tilbage igen, for at få "tilpasset" sprayskirtet lidt mere. Legetiden kom der denne lille video ud af turen:


mandag den 11. februar 2013

Vinter på den jyske østkyst - Ud af Ebeltoft Vig, og tilbage igen

Vil du læse om min tur langs den jyske østkyst fra starten af kan du begynde her. Ellers bliv endelig her.
Så blev det endelig fredag, maden var købt, grejet var samlet sammen, og det sidste arbejde var ordnet, endelig afsted igen. Egentlig havde jeg planlagt at skulle have været afsted sidste weekend, men noget sygdom på hjemmefronten satte en stopper for det. Ærgerligt, for vejrudsigten var noget bedre sidste weekend, i forhold til den rute jeg havde planlagt.
Jeg ville videre på min tur langs den jyske østkyst, og sidst jeg var afsted stoppede vi her. Jeg håbede at kunne komme op til Grenå, og så tage bussen retur over Rønde. Jeg parkerede derfor bilen her, for så ville jeg kunne stå af bussen helt tæt på bilen.
Jeg var kommet lidt senere afsted end planlagt, da et par venner lige stak hovedet ind ligesom jeg var ved at pakke. Det var også rigtig hyggeligt, men forsinkede mig også lidt.

Jeg skulle jo første op til stedet hvor vi sluttede sidst, herfra tog jeg den lige vej over Ebeltoft vig, da vandet var roligt og det på dette tidspunkt kun blæste omkr. 5 ms. Jeg sigtede efter lejrplads 15 på havkajakruten syddjurs, på den anden side af vigen. Et fantsatisk hyggeligt sted, ugeneret inde mellem træerne. Jeg ville dog gerne lige nå lidt længere, og også gerne finde et sted hvor der var plads til mit telt, så jeg havde mulighed for at få lidt varme på, og få tørret tøj hvis det blev nødvendigt.  Så jeg fortsatte videre ned langs kysten.
Jeg havde udset mig en lille ugeneret plet lige rundt om sydspidsen af Ebeltoft halvøen her som lejrplads.  Men det begyndte efterhånden at blive mørt på de kanter, og da jeg nærmede mig hjørnet, blev vandet noget   uroligt, og der kom nogle dønninger rundt om hjørnet, som brækkede lidt ude fra land. Jeg brød mig ikke om at trække ud fra kysten, da det var ved at være mørkt og jeg ikke kendte farvandet og kunne fornemme at vandet var noget mere uroligt ud mod Kattegat og Hjelm dyb.
Jeg valgte derfor at sejle lidt tilbage, og fandt en lille plet i kanten af en lille skov, hvor jeg kunne være uden at forstyrrer og uden at blive forstyrret.  Dagens etape 15,5 km.

Efter en lidt urolig nat, i nogle få graders frost, gik jeg igang med at pakke lejren sammen ved ca. 8 tiden.

Jeg vågnede ved 5 tiden, og tog lige en trøje extra på. Sov uroligt resten af natten. Hjernen var begyndt at arbejde med om jeg kunne komme videre mod Grenå idag.


Da lejren var pakket sammen, var jeg ude og se lidt på forholdene.












Det er Hjelm der ses i baggrunden. Vandet var helt fint her, men da jeg kom på vandet, og kom rund om pynten, og skulle til at sejle nord på mod Grenå blev det hurtigt tydeligt, at det ikke var idag, jeg kom til Grenå. Det var en del bølger og en ca. 8 ms lige imod mig, og en del hvide skumtoppe. Jeg besluttede mig hurtigt for, ikke at gøre forsøget, og i stedet tage en afslappet tur, den lange vej tilbage.

Først skulle Ebeltoft færgehavn lige passeres, og her er det en god ide lige at se sig tilbage inden man stikker næsen frem.


Vel forbi færgehavnen, var det tid til frokost ved kajaklejr nr 15 igen. 
Herfra var der en smuk udsigt over til Mols Bjerge i let vinterbeklædning.
Jeg indtog et af shelterne, hvor jeg indtog dagens hovedmåltid, en omgang frysetørret fra real turmat. Dejligt at få noget varmt mad i kroppen. Jeg har erfaret at jeg har den bedste appetit på tur midt på dagen, og jeg syntes at det giver fornyet energi til resten af dagen at få en ordentlig omgang varmt mad. 
Herfra gik turen videre ind mod Ebeltoft, men øv, en eller anden flab havde i formiddagens løb tømt Ebeltoft vig for vand... Så jeg måtte langt udenom ved Ahl Hage. Flere gange tænkte jeg at nu var jeg vist fri af det, og igen sad kajakken fast på bunden, tilbage og længere ude. 



Men endelig kom jeg fri, og kursen blev sat direkte med Ebeltofts varetegn: Fregatten Jylland











Herfra, gik turen stille og roligt langs kysten, forbi Ebeltoft Strand Camping, lejr 14 på kajakruten syddjurs, hvor der var forbavsende mange campingvogne. Pladsen har åbenbart åbent hele vinteren.
Herfra gik turen tilbage til udgangspunktet, hvor den lille bil stod og ventede på mig.




Tak for denne gang til Ebeltoft Vig.

Dagens etape 22,4 km.
Turens længe ialt 37,9 km.
Tilbagelagt af den jyske østkyst 24,5 km.
Tilbagelagt af den Jyske østkyst ialt 330,1 km.
Vind 5-8 ms
bølger 0-75 cm
temp 0 til -3
skyet og let snevejr det meste af lørdag eftermiddag.
Følg næste etape af min tur her







tirsdag den 1. januar 2013

Frisk start på det nye år.

Jeg fik lige mulighed for at køre et par timer 1. jan.
Jeg kørte til Dauggård strand, og sejlede en kort tur ud mod Træskohage fyr.




Vejret var fantastisk 3-5 ms. og høj sol (så høj som den nu bliver på denne årstid).


Vel tilbage ved Dauggard strand, var der lige tid til at tage lidt billeder af min paddlefloat løsning til grønlandsk pagaj, (indlæg følger), og til at rulle lidt. Ifølge farvandsvæsnet var vandtemperaturen mellem 4 og 6 grader i Vejle Fjord. Men, vil man ro i det, må man også kunne rede sig i det...


Så er jeg igang med ro sæson 2013, måske vi mødes derude....
Distance ca. 5 km.
vind. 3-5 ms
bølger. 10-50 cm.
vandtemp. 4-6 grader.

søndag den 2. december 2012

Aclima uldundertøj til kajakbrug

Jeg har i noget tid arbejdet på at opgradere mit kajakgrej til vinterbrug.
Centralt i forhold til komfort og i forhold til sikkerhed er, efter min opfattelse, den beklædning jeg bruger under tørdragten.
Jeg har tidligere brugt almindelig ski undertøj inderst, med en fleece heldragt ovenover. Senere købte jeg en langærmet uldundertrøje fra Uldvang. Den har jeg dog ikke være særlig begejstret for, jeg syntes at den ret hurtigt blev meget løs og slasket.


For et år siden købte jeg et par Aclima warmwool boksershorts, fordi jeg ofte havde en våd, og dermed kold, bagdel pga. en dårlig tørdragt. Disse Boksershorts har jeg været vældig glad for. Har brugt dem meget og de har holdt formen rigtig godt. De er vævet tæt og er rigtig behagelige.
Så da jeg havde indstillet mig på at skulle ud og have fat i noget mere uldtøj til outdoore brug, og i særdeleshed til under tørdragten faldt valget på Aclima.



Jeg har ladet mig inspirere af flere andre kajakroere til at prøve brynje/ net undertøj. Så jeg har valgt et system der består af 5 dele.
Inderst Aclima Warmwool boksershorts, herover Aclima Woolnet langærmet trøje og Aclima lange Woolnet bukser.
Brynjen er markant anderledes at have på end en almindelig svedundertrøje, tror dels at det er fordi den er af uld, og dels fordi den er i net. Jeg har nogle gang følt at en polyester undertrøj kan være ubehagelig at have på hvis jeg får det varmt. Min fornemmelse er, at brynjen har en større evne til at regulere temperaturen, således at den altid er komfortabel at have på. Selv om det er en brynje, har den en god pasform, og sidder godt, også efter flere gange i vask.


 Over brynjen har jeg et sæt Aclima Warmwool lange underbukser og en Aclima Warmwool lang undertrøje.

Grunden til at jeg vælger en todelt Warmwool løsning er den, at jeg syntes at den giver mig en større fleksibilitet i forhold til at regulerer temperaturen afhængig af aktivitetsniveau og vejr. Jeg havde haft nogle overvejelser i forhold til om det kunne blive et problem at en todelt løsning vil skille på midten, og dermed danne kuldebro. Dette er jeg ikke bange for mere. Tvært imod. Overdelene er lange, så der er et stort overlap. der giver en rigtig god samling.

Brug af tøjet i praksis.  


Der er flere fordele ved at bruge uld. Uld kan suge 35% af sin egen vægt i vand uden at føles våd, og det isolerer selv om det er vådt. 
Egenskaber der er fantastiske i en tørdragt, og en sikkerhed, at tøjet varmer selv om der skulle slippe lidt vand ind ved en tur i vandet.
Uld er endvidere varmeregulerende, så man ikke fryser, men heller ikke så let overophedes. Jeg tror at jeg bliver rigtig glad for brynjen til sommer, i situationer hvor jeg vælger at bruge tørdragten selv om temperaturen er høj, fx, til surf, leg og rul.

Tøjet, er vævet i merinould, det har den fordel at det er meget komfortabelt at have på. De gamle grove uldprodukter kunne være meget generende at have på fordi de kradser, merinould kradser overhovedet ikke, det er blødt og meget komfortabelt at have på.
Endelig har uld den fordel, at det ikke begynder at lugte på samme måde som polyester gør. Selv om det har været brugt nogle dage, kan man roligt sige goddag til familien når man kommer hjem fra tur, uden at blive smidt på hovedet i bad.
Det er fornuftig hurtigt til at tørre, selv om det er lidt længer om at tørre end polyester. Det er en stor fordel, så tøjet også kan bruges om natten når man skal i posen, hvor det også gør sig rigtig godt.
Hvis jeg alene havde planer om at bruge tøjet når det er "rigtig vinter" tror jeg at jeg ville have valgt Hotwool trøje og bukser i stedet for Warmwool, for at få mere tykkelse i tøjet, men med den nuværende løsning et de tøj jeg kan bruge året rundt, og så kan jeg supplere med fleece eller et grovere uldprodukt over dette sæt hvis der bliver behov for det.
Så, hvis du står overfor at skulle købe uld undertøj til friluftslivet, så prøv at se lidt nærmere på Aclimas produkt serie. Jeg syntes at det er et godt, holdbart og komfortabelt produkt.

Jeg har lavet en lille video om tøjet:




onsdag den 28. november 2012

Novembertur: Rundt om Mors - Dag 2

Har du endnu ikke læst 1. del af turen rundt om Mors, kan du med fordel starte her
Vækkeuret ringede kl. 6, det tog dog lidt inden jeg sådan rigtig kom i omdrejninger. Tændte for min gas Trangia, og ville koge noget vand til termoflasken. Selv om flasken kun var lidt under ½ tom, kunne jeg ikke få fut nok under den til at jeg kunne få gryden ordentlig i kog. Bras. Gad vide om det er fordi det er koldt, og jeg bruger de lange ukrudsbrænder flasker??? Ellers begyder jeg at forstå hvorfor Erik B. Jørgensen skriver at han hader gas.
Nå, nok om det. Jeg fik noget yoghurt i skrudten, pakket sammen, Jeg kan simpelt hen ikke forstå hvorfor jeg altid slæber alt det skrammel med, for meget tøj, for meget mad, for meget vand og en del "Just in case.." ting. Noget af det skyldes denne gang at det var ret koldt, og jeg ville helst ikke komme til at fryse for meget.
Jeg fik det hele pakket i kajakken igen. Men da jeg pakkede teltet ned, opdagede jeg, at en af stængerne er ved at knække, surt.

Vejret er fint, og i det område her er vinden ikke så kraftig. Der er en del lerskrænter i dette område.




Th.: En landmand syntes åbenbart bare lige at den gamle stald kunne køres ud over kanten, her generer den vis ikke nogen... Shame on you...




Så nåede jeg frem til endnu en bro, denne gang Vilsund broen, her blev den lette modvind igen til lidt mere modvind. Her skiftede jeg igen pagaj, indtil nu havde jeg roet med Werner little dipper, en rigtig fin pagaj, med et rigtig godt bid i vandet trods det lille blad. Nu jeg skulle ud i modvind igen, og da jeg begyndte at lege med tanken om at nå hele vejen rundt idag, skiftede jeg til min grønlandspagaj igen. Mums. Fra Vilsund og ned til Nees sund var der en "pæn" modvind, vel 5-6 ms og i perioder bølger op til ½ m lige imod mig. lidt irriterende når DMI havde lovet 2-3 ms. Ikke mere flæberi videre....



Det var nu meget godt jeg kørte til Vejle efter de solbriller. Solen hænger meget lavt på himlen på denne årstid.













Men går alt for tidligt ned.













Ved Nees sund bliver Kayaliten igen tændt, og pandelampen kommer frem, dækstasken får en extra cola og 4 plader chokolade og en ½ l cacaomælk. Jeg havde nu sejlet 35 km idag, og så vidt jeg kunne måle på kortet var der ca. 30 km endnu, den korteste vej over til bilen.
Vinden var aftaget noget, og der var ikke så stort et stræk vinden kunne bygge op her, så vandet var stille, så jeg stak direkte til sydspidsen af Agerø og herfra direkte mod Hestør Odde, utrolig fredfyldt og stille. Da jeg kom tæt forbi Munkholm Odde kunne jeg dog skimte noget inde tæt ved kysten, var det en skydepram?? pludselig lød der et ordentligt plask, og det viste sig at det var 2-3 sæler der lå på en sten. Så bliver man nu lige lidt forskrækket. Jeg sejlede efter landkending, da det var helt skyfrit og næsten fuldmåne. dog brugte jeg kortet i min GPS til at orientere mig mellem de forskellige øer og halvøer. Jeg arbejde mig stille og roligt fremad. Da jeg havde rundet Hestør Odde blæste det igen op, da der her er et langt stykke åbent vand helt nede fra Venø bugt, men det gjorde ikke så meget, da jeg sejlede kystnært, og der var pålandsvind. Da jeg nærmede mig sønderby havn, og kunne se lamperne på havnen, fik jeg en lidt underlig oplevelse, for selv om jeg sejlede op imod havnen, var lysene pludselig væk igen. Det gik lige lidt inden jeg fattede at det var en tyk fed tåge der kom masende med igennem Salling sund. Blev sådan lige lidt urolig og ærgerlig, nu var jeg nået så langt, omkring 8 km op til bilen. Jeg gik tættere på land, og lod mig opsluge af tågen. Da jeg lige havde vænnet mig til tågen, valgte jeg at sejle videre. Jeg valgte også, at lægge så tæt på land som muligt, så kunne jeg stadig se kysten tydelig. Der var godt nok ind imellem nogle ret store sten, men naiv som jeg var tænkte jeg: "Hvor stor er sandsynligheden lige for at sejle ind i en af dem?" SKRUNK........ og jeg sad fast oppe på en stor sten.... hm... lidt længere ud, stadig god kontakt til kysten og forsigtigt videre. Stille og roligt gik det videre op mod mål. Efter Sillerslev Øre havde jeg et par gange den store oplevelse at sejle gennem et område men Morild, fantastisk syn, der går 2 lysende striber ud fra forenden af kajakken, og det vand pagajen virvler op bliver helt lysende. Jeg lagde også mærke til at brændingen inde ved land var helt selvlysende. Det er vist noget med nogle alger. Det lykkedes mig ikke at få et billede af det, men har funder nogle på Google her.

Endelig, efter en dagsetappe på 65 km, og 104,6 km ialt kunne jeg gå i land igen lørdag kl. 22:17, efter 33 timer og 12 minutter. Gad vide, om der ikke kunne lade sig gøre at tage Mors rundt i et hug... ikke idag.