onsdag den 25. september 2013

Fra Mols til Skagen. Dag 2

Natten forløb fornuftigt. Jeg havde dog fået kolde tæer inden jeg kom i posen, og de nåede aldrig rigtigt at blive varme. Vækkeuret ringede kl 7, og det var blevet lyst. Vejret var fortsat rigtig fint, med en svag til jævn vind fra vest. Da jeg havde fået tøj på, og kom ud, var solen ved at bryde igennem de lave skyer i horisonten.

Vandet var stort set fladt, og jeg kunne stille og roligt bevæge mig mod Grenå. Jeg har det lidt med havne... Jeg syntes altid at vandet bliver mere uroligt omkring en havn, eller også er det bare det mentale i at skulle trække så langt ud, for at kunne passerer havneindløbene. Her var det dog ingen problemer, og jeg kunne i ro og mag passerer havnen og kattegatcenteret. 
Kort tid efter kunne Jyllands østligste punkt passeres. Fornæs fyr. 
Herfra begyndte det at gå mod vest. I perioder hvor der ikke være læ fra vest kunne jeg mærke vinden, og i nogle områder var der også lidt bølger. 
kort efter fyret, kom jeg til Sangstrup klint, som gav god læ, for den vist aftagende vind. Smukt så det ud. 

I et område havde havet lavet små huler i klinten. Den dybeste var dog ikke dybere end den kunne rumme ½ kajak.

Da jeg nåede over Gjerild bugt, inden jeg rundede det sidste hjørne inden det for alvor gik mod vest, var det tid til dagens første tur på land. Da jeg nærmede mig kysten kom denne lille fyr mig i møde:

Efter en god pause kunne turen gå mod vest. Til min store fornøjelse var vinden nærmest helt forsvundet, kun en svag vestlig vind. Det var godt nyt, da dagens store udfordring var, hvordan jeg skulle komme forbi skydeterænet ved Hevring, da der denne dag var skydning fra 07:00-22:00, hvilket betyder at et stort område af havet udfor området er afspærret 5,5 km ud. Plan 1 var at ro hen til terrænet og vente til kl. 22. Plan 2 var at lave et stor kryds fra 5 kilometer efter Bønnerup strand, over til kysten lige syd for indsejlingen til Randers fjord. Jeg havde kunnet læse mig frem til at området var afmærket med bøjer. Bøjernes position havde jeg aflæst på søkortet på krak.dk, hvor jeg også kunne aflæse gps positionen. Disse havde jeg plottet ind som en rute på min GPS, og på mit kort. Efter at have tisset af, og fyldt drikkeposen med vand og dækslugen med chokolade var det afsted, på mit hidtil længste kryds på ca. 18 km hvis jeg gik direkte mod kysten på den anden side, dvs. en tur på ca. 3 timer. Nødraketterne var inden for rækkevidde, telefonen blev tjekket for netværk. Afsted det gik m 6-7 km/t. Efter ca. en time kom jeg ud til den første bøje, præcis hvor GPS'en ville have dem. Det var jo sådan set meget godt...

Undervejs var jeg vældig opmærksom på vejret. Kunne registrere hvordan det blæste op da jeg var ca. ½ vejs (billedet) og havet blev lidt mere uroligt. Efter noget tid forsvandt vinden igen.
Da jeg var ved at være helt ovre ved kysten gik jeg skråt mod nord for at ramme kysten nord for indsejlingen til Randers fjor. Under denne sidste del af krydset blæste det igen op i forbindelse med at der kom en regnvejrsfront ind og gav en ordentlig skylle.
Jeg havde forestillet mig at jeg kunne gå i land lige nord for Randers fjord, men det skulle jeg da godt nok ikke lige nyde noget af, for her var der andejagt for fuld udblæsning, og jeg skulle ikke nyde noget af at ende i en fryser et eller andet sted.
Så jeg fortsatte op langs kysten, og fandt et rigtigt godt sted uden for en dæmning der er etableret lige syd for indsejlingen til Mariager fjord (blandt kajakroere kend som "Bierings-strædet", tø hø...). Her var der fred og ro og ingen Jægere.
Dagens distance: 60,8 km
Distance ialt på denne tur: 89,8 km.
Distance ialt på den jyske østkyst 419,9 km.
Hvis du vil følge næste etape kan du læse med Her

tirsdag den 24. september 2013

Fra Mols til Skagen dag 1


Vil du læse om min tur langs den jyske Østkyst helt fra begyndelsen, skal du starte her. Ellers bliver du bare her.
Så blev det endelig tid igen, til at komme videre på min rute langs den Jyske østkyst. Jeg startede hvor jeg endte sidste gang, ved kysten syd øst for Ebeltoft, udfor Øen Hjelm, som blandt kajakroere måske mest er kendt for at være øen hvorfra dem der sejler Danmark rundt, krydser over til Sjælland. Det var nu ikke min plan. Jeg skulle nord på.
Forberedelserne far klaret, Kortene fundet og pakket. Samme dag som jeg skulle afsted kom den sidste pakke med posten. Et nyt telt. WUHU... Jeg havde et problem med det gamle telt, en Vango Halo 200, at den havde en lige lidt for kort ligge længde (210cm) til mine 190 cm. Og så var det lykkedes mig at finde det perfekte kajak telt. 2,8 kg. 100% selvstående kuppeltelt, med 2 indgange og 2 apsis til vådt og grej, men en liggelængde på 225 cm, og en siddehøjde på 105 cm. Et Hilleberg Allak. Det er jo lidt dyrt, men et rigtigt godt valg. Fabelagtigt telt. Skønt at jeg nåede at få det med. Men det tog lig 20 min extra lige at skulle havet det pakket ud og prøveopsat inden afgang.

Hvor er det meget der skal med, men heldigvis lykkedes det at få det hele pakket ned.




Vejret var perfekt. Næsten stille vejr, stille vand, kun lidt små dønninger bagfra. Det var skyfrit, og da solen gik ned kom månen op. Så selv om det blev mørkt var det let at orientere sig.














Det gik støt og roligt mod Grenå. Jeg havde udset mig et område lige syd for Grenå, til at være mit første overnatningssted. Jeg var først komme på vandet omkring kl 18:15, så klokken nærmede sig 23:00 da jeg kunne gå i land efter 29 km. Jeg fandt et godt og ugenert sted på stranden hvor jeg kunne etablerer min lille lejr.

Dagens distance 29 km.
Distance på denne tur: 29 km
Distance ialt på den Jyske Østkyst: 359,1 km.
Følg næste etape af min tur her

onsdag den 21. august 2013

Nyt Dansk kajak teknik projekt lanceret af OnAdventure

Så er der igen nyt fra Tue fra OnAdventure.

Næppe er han kommet hjem fra Færøerne før han igen har gang i noget spændende.
Han skriver følgende på havkajroernes forum:

"Så er OnAdventure snart klar til at gå live med nyeste kajakteknik-projekt!

Se traileren her http://vimeo.com/72532682 , og få adgang til hele første video-afsnit fra vores kommende tekniktema på http://kajakenergi.dk/

Kajakenergi er medlemssiden der giver dig brændstof til din kajaktræning på en anderledes måde - video + tipsheet + rådgivning + medlemsforum."


Kender man Tue, så ved man at han er et behageligt menneske som er velformuleret, grundig og med sans for detaljen. Så det kan kun blive godt. Bring it on Tue.

Er jeg med på den? Ja det tror jeg da nok jeg er!


tirsdag den 6. august 2013

En tur på Gudenåen med børnene

Klubben har fået en ny "familiehavkajak". En aquarius med plads til 2 voksne og et barn.








Det er en lang kajak med god bredde. Desværre er den uoverskuelig tung hvis man skal håndterer den selv. Så jeg vil klart anbefale en kajakvogn, og 2 voksne til at løfte hvis man skal have den på taget.
Men når den først i i vandet sejler den rigtig fint. Det er godt glid i den. Mathias på næsten 5 år, kunne holde den på omkr. 4 kmt. i svag modstrøm. Ja ja ikke i flere timer forstås...

Cathrine på 8 var også med, hun sejlede i vores Eagle bino børnekajak. Den har hun også ret godt styr på.
Hun sejlede 6 km, med tilpas mange pauser.







Mathias skulle også lige prøve den. Det gik også rigtig fint. Men han sejlede ikke så længe, inden han blev lidt nervøs ved det, og kom over i den store kajak igen.












Vi Sejlede fra Emborg bro ved Gl. Rye. Her er den en P-plads med toilet, borde og sågar en grill man kan benytte.  Her er der et stykke å mellem Mossø og Gudensø hvor der kun er ganske let strøm, så der kan let sejles modstrøms også af børn.


Vi tog turen fra broen og ud til Mossø og tilbage igen. Selvfølgelig med en velfortjent frokostpause undervejs.






Vi sejlede en lille tur ud på søen, hvor vi så et svanepar med "grimme ællinger". 




























På tilbagevejen kom naturen helt tæt på, da der landede en Guldsmed på Mathias´hånd.





























Tilbage ved Emborg bro skulle der lige leges lidt.
















Mathias siger tak for lån! "såh... nu er den fin igen"



mandag den 8. juli 2013

En lille tur med overnatning

Sommeren er på sit højeste, allerede passeret Sankthans, og jeg har ikke været afsted på tur med overnatning siden februar. Dette skyldes at jeg har brugt min "kajakkonto" på kurser i foråret. Men efter en skøn sommerdag i haven med kylling og popcorn over bål sammen med familien, listede jeg afsted da de mindste var puttet.
Jeg kørte til Juelsminde, og lagde ud fra en lille P-plads ved Sandbjerg Vig, og fulgte kysten mod nord. kl. var lidt over 22 da jeg var på vandet. Solen var gået ned, men oplyste stadig den skyfrie himmel mod vest.














 

Planen var at ro ud forbi As hoved, for herefter at ro et stykke tilbage, så jeg havde en lille time retur søndag morgen, så jeg kunne være hjemme i ordentlig tid. På vejen ud, kunne jeg i skumringen udse mig et godt sted at overnatte.




Da jeg runder As hoved står der på kysten en enkelt lystfisker og hoster. Jeg er åbenbart ikke den eneste der er villig til at ofre nattesøvnen for lidt naturoplevelser. Da jeg havde rundet As hoved, og havde været et lille stykke inde i As vig, vendte jeg om, at roede tilbage til stedet jeg havde udset for natten. Nu var det så mørkt som det kan blive om sommeren, dvs. ikke mere mørkt end at man sagtens kan orienterer sig. Jeg fik sat hængekøjen op, og tarpen sat ½ op, så den gav læ for den svage vind, og sådan at den kunne trækkes over hvis der skulle blive brug for det. Kl. 0:30 kunne jeg gå til ro.
Da jeg vågnede 7:30 var solen allerede langt oppe på himlen. 
Morgenmaden, blev indtaget liggende. 

















Snart var jeg dog klar til at komme op og komme videre. Kl. 8 var jeg igen på vandet, og efter en lille time var jeg tilbage ved bilen. Her blev jeg mødt på stranden af en venlig kajakroer der, fra sin autocamper på P-pladsen havde set mig tage afsted i aftes, og komme tilbage her til morgen. Det blev til en snak om små kajakker og lange ben, ak ja, er ikke den eneste med det problem. Tak for hjælpen med at bære kajakken tilbage til bilen.

Samlet distance: 15,4
Vind: 2-4 ms - læ/vindstille
bølger: 0-10 cm. 

torsdag den 4. juli 2013

Teknik Weekend med Simon Osborne

Som sædvanligt var jeg for sent ude med at tilmelde mig, da http://www.havkajakoplevelser.dk/ arrangerede en "Teknik weekend" med Simon Osborne. Men heldigvis for mig, så var der kommet et afbud, så jeg fik alligevel mulighed for at komme med. Simon Osborne er en levende, spændende og meget kompetent kajakinstruktør der dels var super behagelig at være sammen med, og en dygtig instruktør.  Kurset fandt sted i Lejre ved "det gule kajakhus", ude i det fri. 


Vi ankom fredag sidst på eftermiddagen, og der blev etableret lejr. 
Christian fra havkajakoplevelser stod for forplejningen hele weekenden, jeg kunne bl.a. nævne: hjemmebagt kage, hjemmebagt rugbrød, grillet oksefilet med champignon risotto etc. Virkelig imponerende og helt i top forplejning. 


Så Selv om Simon, hver gang vi skulle ro tilbage til lejren for at spise, gav os nogle ret udfordrende opgaver, som f.eks. at vi ikke måtte sidde i cockpittet når vi roede tilbage, eller kun at ro i den ene side, så var alle meget ivrige efter at komme tilbage. 

En opgave der jo kan løses på meget forskellig vis.


Weekendens program var havkajak teknik. Dvs. styretag, støttetag, kantning 2-3- og nå ja 3+ (udgangsposition for et rul), sideforflytning, sammensatte tag, vending, rul, individuel instruktion.

Der blev også tid til et eksklusivt foredrag lørdag aften, omhandlende Simons eskspeditioner: England rundt, Irland rundt, Syd korea rundt, hans ekspedition til Madagascar, og ikke mindst hans kryds over atlanterhavet 3000 mil i en robåd sammen med 3 andre. 

Simon Osborne i Grønt. 
Weekendens distance ca. 15 km, men sjældent mere end 100 m ad gangen i samme retning. Var jeg øm mandag morgen. Ja det tror jeg da nok jeg var....

Tak til Christian, for et super veltilrettelagt arrangement.