Jeg har længe ønsket at sejle turen fra Tørring til Mossø, jeg havde booket, en dag i familiekalenderen, og kunne så bare håbe på godt vejr. Vejret viste sig at været helt fantastisk. Jeg lagde ud fra Tørring teltplads, hvor jeg lige skulle have formalia i orden, i kraft af en sejladstilladelse til 125 kr. Jeg havde aftalt at mødes med indehaveren lidt i 8, da jeg gerne ville afsted kl. 8 ( det er kun tilladt at sejle på strækningen i tidsrummet 8-18). Da han ikke var kommet kl 8:05 ringede jeg til ham, vækkede ham vist, men pyt, flink var han, og han var der hurtigt, så kl. 8:30 kunne jeg sejle afsted i et helt fantastisk vejr.
De første par timer var det med vanter og balaclava, og med is på kajak og pagaj. Jeg kunne dog fint holde varmen, der var 2-3 gr. frost, og helt stille vejr.
Den første del af strækningen bugter meget, så jeg fik øvet en del kantning, og styretag. men det betød også at gnsfarten ikke afspejlede den gode medstrøm på vel omkr. 3 km/t.
med fremad det gik de første timer. ved "verdens ende" en rast i Uldum kær så jeg mit første dyr på turen, et stort rådyr i høje spring hen over engen.
Pauserne blev primært holdt i kajakken, en termokande med kaffe i dagslugen, bananer, all-in-one kiks, og rema 1000´s peanutbarer, samt 2x½l energidrik, og en enkel klapsammen med leverpostej, så kører det.
Holdte en enkelt tissepause ved rasten ved Bredvad Mølle, Ellers var jeg kun ude af kajakken ved de 3 overbæringer jeg kom til undervejs.
Jeg havde udprintet 3 opsamlingspunkter for min kone, 1. punkt Emborg Bro, efter ca. 44 km. Ry, efter ca. 50 km, og Silkeborg efter 68 km.
For mig handler det at ro Havkajak om at være afsted, primært alene, og nyde naturen, men det handler også om at bruge min krop, og om at komme et stykke vej, så jeg holdt på.
Jeg havde aftalt at blive hentet omkr. kl 19, hvor det bliver mørkt, og vidste derfor at jeg gerne skulle være ved Emborg Bro omkr. kl. 15 for at kunne nå til Silkeborg til kl. 19.
Kl 15:15 roede jeg under Emborg bro, og skrev at jeg gerne ville hentes i Silkeborg ved slusen kl 19:15. Så vidste jeg jo så hvad de næste 4 timer skulle bruges til, dejlig enkelt.
på vejen op mod ry krydsede 3 firere m. styrmand, der dannede flåde og nød eftermiddagskaffe sammen. Ellers var det ikke meget trafik på søerne. så omkr. 10 tur kajakker, og hilste på en enkelt havkajak fra Gl. Rye kajakklub.
Da jeg roede ud på birksø og videre ud på Julssø, var der næsten ingen vind, så søen blev hurtig næsten havblik, så det var en stor fornøjelse at ro afsted i solnedgangen, på en hel stille sø.
Kl. 19 var jeg i Silkeborg ved slusen, og netop som jeg gik ind på ophalderrampen lige ved siden af Hjejlen, parkerede familien på P-pladsen. Kajakken kom på taget, og vi kunne lige nå hjem og se Min Søsters Børn kl. 2000.
En herlig dagstur.
Distance: 68,3
tid. 8:30 - 19:00
vind. 0-4 ms.
bølger 0-10 cm
skyfrit.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar