Idag havde jeg fået mulighed for at komme afsted hele formiddagen. Vækkeuret ringede kl. 05:00 så var det op og afsted. Jeg havde udset mig en rute i lillebælt, så jeg havde godt ½ time i bilen inden jeg var fremme. De morgenfriske værter snakkede om udfordringer. Det lød (sikkert et kinesisk ordsprog) at man skal se en udfordring som en vild drage med en gave i munden. Når dragen er tæmmet får man gaven. Således ansporet var jeg klar til at gå på vandet 06:15 her, en lille åbning i buskadset, hvor bilen lige kan stå, og kun 5 m til stranden.
Planen var at følge den jyske kyst, sydover indtil jeg kunne krydse over til fænø kalv. Der var medvind men mødstrøm, da strømmen gik mod nord.
først var der lige et par broer, ny og gl. lillebæltsbro
Farvandsvæsnet meldte strøm op til 1 knob, men nogle steder var der væsentlig mere, over 4 km/t. men det gik ok når bare jeg blev inde ved siden.
Først skulle Kolding fjord krydses. Da jeg var vinkelret på fænø kalv kydsede jeg over. Jeg skulle nok have sejlet lidt længere op, da strømmen førte mig væk fra øen. Så der skulle lige arbejdes lidt mere end forventet. Men det er nu en fin lille ø, her skal jeg helt sikkert over med teltet en dag.
Flere gode steder til teltslagning
Videre gik turen rund om fænø, og tilbage mod udgangspunktet, denne gang langs Fyns kyst. Jeg havde forventet at tilbagevejen ville blive let, da jeg regnede med at kunne ro i læ og i medstrøm, men ak, vinden fandt ned i slugten langs lillebælt, så jeg havde en oplevelse af at havde roet i modvind det meste af dagen, også her, og mellem den gamle og den nye lillebæltsbro rejser vandet sig, enkelte steder op i nærheden af 1 m. Bølgerne var generelt noget værre rod, strøm der møder vindbølger, og ved middelfarts erhvervshavn også refleksbølger fra molen.
Ved den nye lillebæltsbro krydsede jeg over til jylland igen.
Strømmen førte mig lige over til udgangspunktet og dagens tur var slut.
Distance: 33 km
vind: 6-10 ms (føltes mest som modvind, men passer sikkert ikke)
Strøm 0-4 km/t
bølger: 10-50 cm (enkelte steder op til 1m)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar