fredag den 27. september 2013

Fra Mols til Skagen. Dag 4.

Vågnede op til endnu en fantastisk morgen. Føler mig virkelig heldig med vejret. Var begyndt at tro på at det skal lykkes at komme til Skagen inden i morgen søndag kl. 13 hvor min svoger kommer og henter mig.
Vejrudsigten er begyndt at melde om mere vind, men fra vest, så jeg håbede ikke at den ville komme til at generer mig for meget idag. Men jeg skulle blive klogere.








Som jeg nærmede mig Frederikshavn kunne jeg godt mærke at vinden var taget noget til.

Så inden jeg skulle omkring havnen i Frederikshavn blev der lige tid til endnu en Ægge og kaffe pause.


Det gik dog rigtig fint omkring havnen. selv om der kom havdønninger fra syd, og vindbølger fra vest.
Men da jeg kom forbi Frederikshavn drejer kysten mere mod vest ca. 17 km op mod Ålbæk, det er ret lavvandet, så jeg lå ret ubeskyttet i forhold til vinden der kom fra vest. I en lille Snickerspause på denne strækning bemærkede jeg, at jeg drev til havs med omkr. 2 km/t. Så det blev 17 km fast arbejde, hvor jeg roede mod NV selv om kajakken pegede mod VNV. Jeg holdt mig igen inde, hvor jeg kunne bunde hvis der skulle ske noget uventet. Jeg skulle holde mig igang for at holde en gns fart på omkr. 5 km/t på denne strækning.
Efter Ålbæk vendte kysten det sidste stykke mod Skagen mod NØ, og så havde jeg pludselig medvind og medsø, så blev det hele pludselig meget lettere, og jeg lå på et gns. på 7+. Jeg bestemt at jeg ville forsøge at finde et sted at sove væk fra stranden, og jeg kunne se at der var et skovområde mellem Bunken og Hulsig. Her ville jeg forsøge at finde et godt sted. Kl. 19:15, mens det stadig var lyst gik jeg i land.
Her var jeg fabelagtig heldig. Det første sted jeg gik på land, ved en sti over klitten, var der lige bag ved klitten en lille græsplet, som lignede en teltplads. Det blev lejr for 4. og sidste nat. Skønt at komme på græs...
Dagens etape:52,5 km
Denne tur ialt: 211,4 km
Den Jyske østkyst ialt: 541,5 km

Du kan læse om den sidste etape på min tur Her



Ingen kommentarer:

Send en kommentar