Lørdags hygge surf med Havkajaknet Lillebælt

Lørdag var der tid til lidt hyggeligt kajaksamvær med Havkajaknet Lillebælt.



Vi mødtes ved p-pladsen ved Strib fyr.

















Der Blev Roet.



















Surfet

Snakket og spist suppe

Dejlig dag i godt selskab. 

Distance 8 km.

Lidt småændringer er der altid plads til...

Har gået og puslet lidt med kajakken den sidste tid. Jeg har erhvervet mig en europagaj igen, da jeg har planer om at tage DKF havkajak instruktør 1 og måske 2 i løbet af sæsonen. Jeg kan godt lide at have min reservepagaj monteret så jeg kan komme til den fra kockpittet, men også, at jeg kan komme af med dem igen. Jeg har luret lidt på hvordan andre har dem monteret, og er kommet frem til denne løsning, som består af 2 stumper afløbsrør, 1 stk. elastik og 2 stk. snor.














En anden ting jeg har gået og arbejdet noget på er min sidde komfort. Når man sidder længe i den samme position opdager man virkelig hvor komforten ikke er helt optimal.

Efter min sidste lange tur havde jeg forventet at det ville tage noget tid for armene at komme over det igen. Men det var ikke så slemt, derimod havde jeg problemer med bagdelen og med benene i lang tid. Sædets (et ganske alm. glasfiber sæde) passede ikke helt i formen til min bagdel, det bevirkede at nogle muskler blev klemt. Valgte at skifte sædet ud med et NDK skumsæde. Under sædet er monteret et stykke skum, som er slebet til ( med en båndpudser) så bunden af kajakken blev helt plant før jeg monterede sædet. Det var lige det der skulle til for at få en god sidde komfort.




Endelig har jeg bygget lidt mere skum på lårstøtterne, så jeg bedre kan sidde og slappe af i benene, så jeg ikke skal sidde og spænde hele tide for at sidde rigtigt. Både sædet og Lårstøtten er monteret med sikaflex.

Endelig...

Fredag d. 3. januar. Så blev det endelig tid for at komme på vandet igen.
Siden min tur til Skagen er det ikke blevet andet end til få småture. Dels pga. alm. travlhed og dels pga. en belastningsskade i, nå ja, po poen, hedder det vist. På den lange tur blev det tydeligt at der er et misforhold mellem formen på mit kajaksæde og formen på min bagdel, hvilket resulterede i at jeg kom til at sidde og hænge meget på en muskel. Endvidere skal jeg have den skummet lidt op omkring lårstøtten, så ben stilingen bliver lidt anderledes og mere afslappet.
Som følge heraf har jeg skiftet sædet ud, til et NDK skumsæde, og arbejder på at monterer noget mere skum ved lårstøtten. Til dette bruger jeg et alm. skumunderlag, som jeg limer sammen med, og monterer med Sikaflex, dette er det bedste limprodukt til formålet, som jeg endnu har prøvet. Sædet er ligeledes monteret med et par klatter af dette.
Dagens tur var sammen med en gruppe gode mennesker som jeg ikke kendte så mange af på forhånd. Skønt at bevæge sig ud i verden, møde nye mennesker og tænke, dem kunne jeg egentlig godt have lyst til at lave noget sammen med en anden gang.
Aftalen var egentlig en rundtur i lillebælt med udgangspunkt fra Fredericia lystbådehavn. Men en middelvind på ca. 9 ms fra syd og med udsigt til en del modvind gjorde at planen blev ændret. I stedet blev turen flyttet til Vejle fjord, med start i Trelde, og med slut i Brejning lystbådehavn.

Det blev en fin tur, hvor vi en stor del af turen havde læ/fralandsvind og fladt vand.

Vi tog en lille afstikker ind i Spang å, hvor vi kunne komme ca. 500 m ind, før vi ramte en sluse.
Fint nok, for vi skulle jo samme vej tilbage igen.
Vi snakkede lidt om muligheden var der for at sejle hele vejen ned i Kolding fjord.
Med efter lidt research viste det sig, at det måster man ikke. Så var den ide ligesom til en side...




Herfra gik turen stik nord på, forbi Hvidbjerg strand, imod Hagen.

Efterhånden som vi kom længer op, fik bølgerne bygget sig op, så der det sidste stykke op mod Hagen var basis for et par surfturer, max fart 14,9.
Vel rundt om hagen var det tid til frokostpause og madpakker. Vi fandt et par bænke i læ ved stranden udfor Hagen- og mørkholdt Strand Camping. Herfra kunne vi se Brejning Lystbådehavn 3 km længere mod vest. Det var begyndt at regne, så det var rart at komme tilbage i kajakkerne, så vi kunne få varme i kroppen igen.
Inde i lystbådehavnen blev der lige mulighed for at rulle lidt.
Vil man ro i det, så må man jo også lave rednings øvelser i det...
Samlet distance 12 km. Så er der tage hul på rosæson 2014, spændende hvad den ellers vil bringe.

Nye kystlejrpladser i Trekantsområdet.

Der er blevet etableret/opgraderet en række nye lejrpladser langs kysten i trekantsområdet.
Nogle med shelter, andre bare med bål- og teltplads.
Pladserne ligger langs kysten fra Horsens fjord i nord, via Vejle fjord til Kolding fjord i syd.










Jeg har ikke kunnet finde en folder om det, men har taget lidt billeder af standeren ved Shelter pladsen i Grund skov.

Herunder er der en lille beskrivelse af den enkelte pladser, og ikke mindst med en GPS position så de er til at finde.

Intentionen er vist, at der skal stå en pæl som denne i vandkanten ved alle pladser, men om de alle bliver stående er jo ikke sikkert.
Så det er nok en god ide at havde de ovenstående GPS positioner med.

Så, velkommen til Trekantsområdets kyst

Plads 5, Trelde næs. 

Desværre en denne shelterplads, så godt om utilgængelig fra vandsiden. 

Den 8-10 meter skrænt er af det, der vist kaldes plastisk ler, som bliver nærmest flydende når vandprocenten bliver høj nok.
Fascinerende fænomen, men svært at komme op ad. Jeg skal ikke afvise at der kan findes en sti op, hvor man lige kan liste om med sin ovepose og underlag. 

Lejrpladsen er rigtig fin. Den ligger 5 m. fra skrænten. Der er plads til mange i de 4 sheltere, og man vil altid kunne finde en som ligger med ryggen mod vinden. Det er en ældre shelterplads, men rigtig fine sheltere, der er delvist lukket fortil. Der er ca. 900 m. til parkeringspladsen ved Trelde næs, hvor der er toilet og vand.

Plads 6, Vognkær Enge.

 Pladsen ligger 150 m fra stranden. Med en kajakvogn er den let tilgængelig. Kun de første 10 m. der er sand, så er det en sti ( i vintermånederne kan noget af stien godt være lidt vådt) et stykke, og det sidste stykke er den en lille skovvej.






Hvor shelterne på plads 7&9 kan være noget sårbare for vestenvind, så er dette shelter godt skærmet af skoven. Her om vinteren, efter et par effektive storme, man det godt virke lidt bart, men tror her bliver ganske lukket når der kommer blade på træerne.
Shelterets åbning vender mod N.

Plads 7, Ullerup Engen
Fin plads, med direkte opgang fra stranden, plads til mange telte, kunne være idelt til en klubtur eller lignende.
Eneste ulempe ved shelteret er måske, at den ligger direkte vestvendt, og er ret udsat for vestenvind.















Plads 8, Stagsrode skov.
Fint teltplads med mulighed for at telte med skærmning for vind fra stort set alle retninger.
Der er bålplads med grill rist.

Men opstigningen / nedstigningen er mildest talt en udfordring. Dels er der langt, og dels er det temmelig uvejsomt. Lejrpladsen ligger helt oppe på toppen. 

Ved kysten sår den velkendte stolpe. Det vil være umuligt at få kajakken med op, men der er lidt strand, og der er flere væltede træer, så det er muligt at fortøjre kajakken på stranden.


Plads 9, Stagsrode skov
Der er nogle meter op til pladsen, men jeg tror, at stien op til pladsen er gjort mere skrå siden jeg var der sidst, for nu skråner den fornuftigt, så det er rimeligt til at komme op ad den. Er man lidt ihærdig kan man også få kajakken med op.












Men det er klatreturen værd. Der er siden jeg var der sidst blevet etableret shelter på pladsen.
















Værs´go... så bliver det altså ikke meget bedre. Lægge sig til at sove her, med et lille bål, og solen der går ned i vest.
For nu lige at få armene ned, så ligger også dette shelter med åbning stik vest, så den kan nok godt blive lidt luftigt ved en frisk vesten vind. Men en rolig sommer nat... smukt...










Plads 10 Tøndballe skov.
Så nåede jeg også en tur ud til plads 10 ved Tøndballe skov.

Vejret idag får måske ikke just pladsen til at fremstå fra sin bedste side, der var 2 grader og en del tøsne. Jeg syntes nu alligevel der er flere gode ting at sige om denne plads. Den ligger 10 m. fra vandkanten, men jeg tror stort set altid der vil være læ på pladsen. Der er bålsted med rist, og der må samles brænde i skovbunden. der er 500 m til toilet, hvis man foretrækker det. Der er flere træpar der inviterer til at man kunne tage hængekøjen med derud.  

Havkajakbloggen tester: Padler pagajluffer,

Jeg vil i dette indlæg anmelde "Padler vinterhandsker" og "Padler vindhandsker". 

Jeg har tidligere lavet en lille video om at holde varmen omkring hoved og hænder på turen.

Jeg næver i videoen at jeg pønser på at anskaffe et par pagajluffer 

Jeg har haft et par NRS mamba luffer i en periode, men har skilt mig af med dem igen. På nogle måder var det et par gode luffer på de rigtig kolde dage. +'er: Super super varme, går langt op på hånden, og slutter tæt. Hvis man ønsker kan de smøjes ned, så de er kortere. -'er: Med mine store hænder er det nærmest umuligt at få en hånd ned i uden at holde fast med den anden hånd. Det går jo fint med den første, men med den anden var det simpelt hen for bøvlet, hvor jeg skulle sidde og bide fast i luffen for at få hånden i, med pagajen strittende ud i luften, hverken smart, praktisk eller sikkert. Slet ikke, når jeg gerne ville side og tage lidt billeder osv. undervejs. 

Da en klubkamerat gjorde mig opmærksom på "Padler vinterhandskerne" fra Max-kayak blev jeg nysgerrig, og besluttede at tage en tur forbi Max's butik en gang ved lejlighed.  Det er Max selv der har udviklet handskerne. Da jeg nu alligevel var på handlen valgte jeg også at anskaffe mig et par "Padler vindhandsker". 

Padler vinterhandske

Luffen er syet ud af et stk. ca. 3mm. neopren stof. Der er ca. 17 cm. fra pagajhullet og ud til åbningen. Dette betyder at den går så langt op, at der er lukker godt til ved tørdragtens ærme, uden at den bliver skubbet sammen, eller bliver træls på armen. Åbningen har en diameter på ca. 9 cm. Det betyder at jeg uden videre kan stikke en knyttet hånd ind i luffen uden problemer, eller, og måske mere relevant, man kan have en tynd neopren fingerhandske eller en tynd open palm luffe på inden i, hvilket kan være meget relevant og anvendelig hvis man ikke bare ror ligeud, men også skal øve kæntring, bugsering, tage billeder etc. i koldt vejr. 

Der er så meget plads i handsken at man kan bevæge fingrene lidt uden at de bliver generet af en træls lukning. 

Handskens lukning er fungerer rigtig godt med 4 trykknapper, der er sikret med et stykke ekstra stof, så neoprenen ikke rives i stykker ved knappen. Trykknap systemet gør at handsken kan monteres lige og korrekt hver gang.

I øjet rundt om skæftet er der isyet et stykke glat stof, som bevirker at handsken uden videre følger med hånden ud til siden, dette er særdeles anvendeligt ved manøvre og rul. Jeg kan sågar trække handskens ud over bladet på min smalle grønlandske pagaj, med alle knapper lukket. Det er fisme smart. På en lidt bredere grønlandsk pagaj kan man evt. åbne de 2 yderste knapper. Det kunne man ikke have gjort med en velcro lukning. Men det vil nok også forringe isolationsevnen, og øge vandgennemstrømningen. 

Jeg har ikke haft mulighed for at teste luffen på en rigtig kold dage endnu, men jeg er ret overbevist om at det ikke bliver et problem at holde varmen til vinter. På de helt kolde dage vil jeg måske også foretrække at have en tynd fingervanten inden i, så jeg ikke har helt bare fingre når jeg tager dem ud af luffen. Dette vil jeg følge op på når vinteren er ovre.  

Indtil nu har de dog været for varme at have på, har kun brugt dem indtil nu for at få dem testet. Nu for tiden er det derimod rigtig godt at bruge padler vindhanske. 

Padler Vindhandsker

Vindhansken er lavet i en let og fleksibelt stof som er gummibelagt på indersiden. Også denne handske er syet ud af et stykke. Yderst ved åbningen er der isyet en plast skinne som bevirker at handsken forbliver åben og er utrolig let at stikke hånden ind i. 

Handsken varmer ikke noget i sig selv, men den eliminerer den afkøling der sker på hænderne pga. blæst. Denne afkøling vil man særligt opleve hvis man har våde hænder. Våde hænder i kold vind bliver hurtigt rigtig rigtig koldt. Vindhandskerne reducerer denne afkøling til et minimum, uden at de samtidigt holder på hændernes varme. En ret god kombination i overgangsperioderne forår og efterår. 

Handskerne måler ca. 8 cm fra midt skæftehul til åbningen, og handskens åbning har en diameter på ca. 12 cm. så genen ved denne hanske er yderst minimal. En anden smart detalje er, at sammen pakket, så fylder de næsten ingen ting, de kan foldes sammen så de er helt flade. Så de er idelle at have med i "hvad nu hvis" drybagen, på de længere ture. 

Konklusion: 

For mig at se er Padler handskerne meget høj value for money, med en pris på hhv. 300 for vinterhandskerne og 200 for vindhandskerne. Handskerne er vist mest designet til tur og kaproningssegmentet, men jeg mener at disse handskers høje grad at funktionalitet gør dem mindst lige så egnede til havkajak brug. Som tidligere nævnt, har jeg ikke haft mulighed for at teste isolationsevnen i neoprene handsken endnu, men dette vil jeg lave en opfølgning på når dette er gennemtestet.
Jeg udgiver testen nu, så flere kan nå at få glæde af handskerne allerede i denne sæson.   

Kajaktest: Sea Hunter - Struer Kajak

Jeg vil prøve at dele min oplevelse af min Sea Hunter kajak. Jeg er ikke kajakekspert og testen bør som sådan ikke betragtes som en objektiv vurdering, men som min subjektive oplevelse og erfaring med Sea Hunter.

Jeg er ca. 190 cm høj, sko str. 45-46. Af de 190 cm er ca. halvdelen ben, derfor behøver jeg et forholdsvist stort cockpit. Så nogle af de små kajaker som jeg kunne have lyst til at teknikke med, kan jeg ikke være i. Trods det lange korpus har jeg kun en kampvægt på ca. 75 kg. Nå... til sagen.
Nej, inden jeg går i gang, vil jeg lige referere til en anmelder, som vist nok har forstand på kajakker, David Biering. Det var hans anmeldelse med en beskrivelse af en kajak med god plads til fødderne, og gode manøvre egenskaber der drev mig til Struer.

Jeg kommer fra en Wilderness Tempest 170 PE, en P&H Quest LV og en Chatham 17. Tempesten var en god begynder kajak, rimelig stabil, måske lidt sløv i kanten, men med et fantastisk sæde som jeg stadig savner.P&H Quest LV gjorde det rigtig godt på tur, tracker godt. Det kneb lidt med benpladsen (Jeg havde fjernet fodsparket og brugte det forreste skot monteret med skum som fodstøtte. Jeg solgte den fordi den har en ret dårlig sekundær stabilitet, den er sådan lidt NordLow agtig, uden at have den samme manøvredygtighed. Jeg klarede mig dog igennem BCU 3* i den. Chatham 17 var en kort fornøjelse, om det var sædet eller den manglende plads til fødderne ved jeg ikke, men efter 30 min. sov mine ben. Syntes egentlig det var en lækker kajak, men ikke for mig, jeg er for let og for lang.

Nu til sagen: Sea Hunter
Struer Kajak skriver selv om kajakken:
Hunter har med sit fine design knækspandt og dejlig softshine linie med en let v-formet bund.
Derudover har den god stabilitet selv i høj sø! En umiddelbart hurtig havkajak der med sin store volume og 4 luger kan opfylde en hver drøm for den krævende kajakroer.
Skroget er udført i vacumstøbt kevlar/carbon, mens toppen er udført i vacumstøbt glasfiber.
Længde 530 cm. Bredde: 53,5 cm. Vægt 21 kg. Cockpit: 47x85 cm. Volume: 326 L.

Design 

Farver
Sea Hunter fåes kun i grundfarven grå. Og så enten i Blå, Orange eller Rød. Kunne den fås med hvid grundfarve havde jeg helt sikkert valgt det, men syntes nu også godt om min Rød-Grå Hunter.

Finish
Generelt har den en OK finish, med nedsænkede dæksfitings, og nedsænkede luger. Under dæk savner jeg at skruen under dæksfitings er støbt ind i skroget.

Form

Dækkets form er jeg helt vild med. højden i midten lige foran cockpittet giver plads til et lille "handskerum" uden at det bliver svært at komme ind i kajakken. Sea Hunters "hanskerum" er lidt mindre end mange af konkurenternes, hvilket jeg syntes rigtig godt om, da den så ikke fylder så meget ved entring af kajakken. Den kan let rumme alt det som det er godt at have ved hånden undervejs, Smartphone, 5 chokoladebarer, solbriller og sådan. Efter jeg har fået Sea Hunter og en redningsvest med Cammelbag har jeg droppet dækstasken på langtur, den er ganske enkelt blevet overflødig. Fra midten skråner, dækket langt ned, så dækket trods en maxhøjde på 35 cm, aldrig kommer i vejen for pagajen, selv om jeg har en lav rostil og primært ror med grønlandsk pagaj. Det er rigtig godt.

Bagtil har dækket en fornuftig højde, lav nok til sweeproll, og høj nok til at der kan være en del bagage.

Skroget har et markant kølspring (bananform) og knækspandt, som bliver mere markeret fra foran cocpittet og langt bagud. Skroget er lavet i Kevlar/Carbon, hvilket gør kajakken let (21 kg) Det kan man altså hurtig blive afhængig af. Fantastisk bare at kunne smide den på skulderen, og let kan få den på bilen igen også efter en lang tempotur med trætte arme.
Gelcoaten er godkendt, men kan ikke tåle, fuldt lastet, at pløje op på en gruset strand i en surflanding alt for tit (ikke at jeg tror at nogen kajak har godt af det, men der er dog alligevel forskel på hvor godt kajakker klarer den øvelse).

Kajakken er udstyret med rimeligt med dæksliner. Fortil er dækket veludstyret, dog savner jeg en tværgående elastik til fastgørelse af reservepagajen, men det har jeg uden problemer monteret i de dækfittings der allerede er, og jeg ville sikkert alligevel have lavet det om der var, så det passer til en grønlandsk pagaj.

Bagtid kunne jeg godt have ønsket, at dækslinerne gik hele vejen, men igen har det uden problemer været muligt at montere dæksliner hele vejen uden at skulle ændre på dæksfittings, men blot sætte en længere snor i. Samtidig har jeg sat slanger på, så det er lettere at gribe fat i linen med kolde fingre eller hansker.
De 4 luger er fra kajaksport, som på mange andre top kajakker. Jeg har endnu ikke mødt bedre luger på min vej, tætte og til at have med at gøre. Lugerne er sikret med en snor så de ikke forsvinder i dybet hvis de ryger af, god detalje.
Fodsparket er Smart Track, som er lette at justerer medens man sidder i kajakken, hvilket man også hurtig bliver afhængig af.
Skotene er i skum, limet på, men tætte, så det virker.
Cockpitet er forsynet med et keyhole, hvor jeg trods mine lange ben kan få benene ind i efter at jeg har sat mig i sædet. Inde i cockpittet er der rigtig god plads til lange ben med store fødder. Jeg skal, modsat hvad jeg plejer, ikke havet sat fodsparket i bagerste hak for overhovedet at kunne bruge dem. Jeg kan uden problemer indstille dem til en afslappet rostil med god plads til at bevæge benene, og jeg kan trække fodsparket op, så jeg får en fast kontakt for bedre manøvre når der er behov for det.

På Vandet

Manøvre
Min første tanke da jeg jeg for første gang prøvesejlede den var: Dynamisk.
Det er klart den mest manøvredygtige kajak jeg har haft. Selv med min forholdsvis korte erfaring kan jeg godt få den til at lystre både i stille vejr og hvor det er mere uroligt. Med min vægt kan jeg ved kantning få den til at slippe vandet med bagenden, så der kommer en liflig slupren som indikerer at kajakkens vandlinie er blevt markant forkortet, hvormed manøvreringsevnen forbedres. Den har en god primær og sekundær stabilitet, Der findes kajakker med højere stabilitet (men også med mere brede), men klart også med dårligere stabilitet. Det er min oplevelse at Struer kajak har fundet et godt kompromis mellem stabilitet og manøvreegenskaber, som netop er det der giver en levende, dynamisk og forudsigelig kajak, som inviterer til leg og teknik.

Kajakken klarer sø og vind fra alle sider rigtig fint. Jeg har endnu ikke oplevet situationer, hvor jeg har haft problemer med at få kajakken til at gå i den rigtige retning. I modsø kan den godt "banke" noget i bølgerne, (det er nok lidt prisen for de gode surfegenskaber). Med vind og bølger ind fra siden, fastholdes kursen også fint med brug af finnen. Bølger og vind ind bagfra håndterer den til UG, og jeg oplever at den, med fuld finne er rimelig villig til at løbe med søen i stedet for at vende sig på tværs. Dette gælder både med tom kajak og med 30-40 kg last.

Rul
Kajakken ruller fint. Cockpittets indretning gør en i stand til at sidde godt fast, sædet og rygstøtten, giver god support, og rygstøtten er så fleksibel at den giver plads til sweeproll. Det er dog ikke muligt at lægge fladt ned på bagdækket, da bagdækket er for høj til dette.

Træning/tempo
Det med at måle en kajaks fart er grundlæggende nok lidt svært, da det i høj grad også afhænger af roeren, og forholdene. Teoretiske beregninger har jeg ikke så meget forstand på.
Min oplevelses af Sea Hunter er, at den er overraskende hurtig. Jeg havde forventet at få en langsommere kajak end f.eks. Quest LV til gengæld for de markant bedre manøvreegenskaber, men det har jeg ikke, måske næsten tvært imod. På en times træningstur på 7 km på Vejle Å, hvor de første 3½ km er modstrøms kan jeg holde et tempo på 7km/t +- afh. af vandstand. På en times træning på fjorden på en god dag i stille vejr kan jeg holde en gns fart på omkr 8 km/t. Det syntes jeg, med min form og styrke, er rigtig godt.

Surf
Den gør sig rigtig fint i medløbende sø og i surf zonen, den ret flade bund midt under og markant knækspandt bagtil gør at den fanger bølgerne rigtig fint.

Langtur
Sea Hunter er vist ikke bygget til at være en langturs kajak, er vist mere designet til at være en alroundkajak med gode teknik og manøvreregenskaber, med gode muligheder for dag og weekendture. Enhver kajak er et kompromis, og de gode manøvreegenskaber koster lidt på retningsstabiliteten. Den kan dog sagtens bruges på "langtur". Min længste tur i den er en tur på 231 km, med 4 overnatninger, med dagsetaper på 29, 60, 69, 52 & 17 km. Så den kan godt æde nogle km. Pånær 4 l vand, som jeg havde undervurderet, havde jeg alt med til turen i kajakken. Den har på papiret ca. samme pakkevolumen som NDK Eksplorer, som vel nok over tiden har været en af de mest benyttede expeditionskajakker. Med 30-40 kg last er den noget "tungere at danse med", men hvem er ikke det. Til gengæld forbedrer det retningsstabiliteten. Den lader sig dog stadig manøvrerer uden problemer.

Konklussion

Det er en særdeles veldesignet kajak til prisen (16.999,-). Væsentlig billiger end tilsvarrende kajakker målt på udstyr, materialer og vægt. 

Jeg tror at det er en kajak som rigtig mange, måske især af de større roere, vil finde sig godt til rette i. I særdeleshed er det en kajak man skylder sig selv at prøve, hvis man er lang og let, og typisk kæmper lidt med at finde en kajak man kan være i, uden at den samtidig kræver en større vægt for at bevare de gode egenskaber. 

På minussiden syntes jeg at den halter lidt på den sidste finish.  

Så står du og mangler en god kajak med høj "value for monney", kan jeg kun anbefale dig at tage en prøvetur i Sea Hunter. 

Video - Mols til Skagen

Jeg har samlet lidt klip og billeder fra min seneste tur langs den jyske østkyst.