Forbedring af Eckla J tagbøjle - Del 2

Jeg har tidligere vist, hvordan jeg har beklædt mine Eckla J men en gummi slange for at fjerne de skarpe kanter og dække beslaget Læs beskrivelsen her.
En fejl mere ved denne bøjle er, at kajakken skal løftes så højt op for at komme op i bøjlen. Selv om den ikke længere kan skramme kajakken, kan det være hårdt med trætte arme.
Min kajakven Ulrik Schou foreslog en dag, om man ikke kunne bøje den yderste del af bøjlen, som alligevel ikke tjener noget formål.

Som sagt så gjort.

Tak for den ide Ulrik

Vinter på Vejle fjord - VIDEO

Det er stadig vinter, men fortvivl ikke... lyset er på vej. For første gang i år havde jeg mulighed for at komme på vandet efter arbejde, da det efterhånden er lyst til 17:30-18:00 tiden.
Jeg syntes at sprayskirtet er begyndt at stramme lidt om maven, og jeg nægter at købe et nyt af den grund Så jeg startede med at give den lidt gas på det stille vand på Vejle fjords nordside.
Halvvejs på turen, fik jeg lyst til lidt andet. Det blev til lidt rul og teknik træning. Nok er foråret på vej, men vandet er jf. farvandsvæsnet stadig 0-2 grader. Herefter blev der knoklet tilbage igen, for at få "tilpasset" sprayskirtet lidt mere. Legetiden kom der denne lille video ud af turen:

Vinter på den jyske østkyst - Ud af Ebeltoft Vig, og tilbage igen

Vil du læse om min tur langs den jyske østkyst fra starten af kan du begynde her. Ellers bliv endelig her.
Så blev det endelig fredag, maden var købt, grejet var samlet sammen, og det sidste arbejde var ordnet, endelig afsted igen. Egentlig havde jeg planlagt at skulle have været afsted sidste weekend, men noget sygdom på hjemmefronten satte en stopper for det. Ærgerligt, for vejrudsigten var noget bedre sidste weekend, i forhold til den rute jeg havde planlagt.
Jeg ville videre på min tur langs den jyske østkyst, og sidst jeg var afsted stoppede vi her. Jeg håbede at kunne komme op til Grenå, og så tage bussen retur over Rønde. Jeg parkerede derfor bilen her, for så ville jeg kunne stå af bussen helt tæt på bilen.
Jeg var kommet lidt senere afsted end planlagt, da et par venner lige stak hovedet ind ligesom jeg var ved at pakke. Det var også rigtig hyggeligt, men forsinkede mig også lidt.

Jeg skulle jo første op til stedet hvor vi sluttede sidst, herfra tog jeg den lige vej over Ebeltoft vig, da vandet var roligt og det på dette tidspunkt kun blæste omkr. 5 ms. Jeg sigtede efter lejrplads 15 på havkajakruten syddjurs, på den anden side af vigen. Et fantsatisk hyggeligt sted, ugeneret inde mellem træerne. Jeg ville dog gerne lige nå lidt længere, og også gerne finde et sted hvor der var plads til mit telt, så jeg havde mulighed for at få lidt varme på, og få tørret tøj hvis det blev nødvendigt.  Så jeg fortsatte videre ned langs kysten.
Jeg havde udset mig en lille ugeneret plet lige rundt om sydspidsen af Ebeltoft halvøen her som lejrplads.  Men det begyndte efterhånden at blive mørt på de kanter, og da jeg nærmede mig hjørnet, blev vandet noget   uroligt, og der kom nogle dønninger rundt om hjørnet, som brækkede lidt ude fra land. Jeg brød mig ikke om at trække ud fra kysten, da det var ved at være mørkt og jeg ikke kendte farvandet og kunne fornemme at vandet var noget mere uroligt ud mod Kattegat og Hjelm dyb.
Jeg valgte derfor at sejle lidt tilbage, og fandt en lille plet i kanten af en lille skov, hvor jeg kunne være uden at forstyrrer og uden at blive forstyrret.  Dagens etape 15,5 km.

Efter en lidt urolig nat, i nogle få graders frost, gik jeg igang med at pakke lejren sammen ved ca. 8 tiden.

Jeg vågnede ved 5 tiden, og tog lige en trøje extra på. Sov uroligt resten af natten. Hjernen var begyndt at arbejde med om jeg kunne komme videre mod Grenå idag.


Da lejren var pakket sammen, var jeg ude og se lidt på forholdene.

Det er Hjelm der ses i baggrunden. Vandet var helt fint her, men da jeg kom på vandet, og kom rund om pynten, og skulle til at sejle nord på mod Grenå blev det hurtigt tydeligt, at det ikke var idag, jeg kom til Grenå. Det var en del bølger og en ca. 8 ms lige imod mig, og en del hvide skumtoppe. Jeg besluttede mig hurtigt for, ikke at gøre forsøget, og i stedet tage en afslappet tur, den lange vej tilbage.

Først skulle Ebeltoft færgehavn lige passeres, og her er det en god ide lige at se sig tilbage inden man stikker næsen frem.

Vel forbi færgehavnen, var det tid til frokost ved kajaklejr nr 15 igen. 

Herfra var der en smuk udsigt over til Mols Bjerge i let vinterbeklædning.

Jeg indtog et af shelterne, hvor jeg indtog dagens hovedmåltid, en omgang frysetørret fra real turmat. Dejligt at få noget varmt mad i kroppen. Jeg har erfaret at jeg har den bedste appetit på tur midt på dagen, og jeg syntes at det giver fornyet energi til resten af dagen at få en ordentlig omgang varmt mad. 

Herfra gik turen videre ind mod Ebeltoft, men øv, en eller anden flab havde i formiddagens løb tømt Ebeltoft vig for vand... Så jeg måtte langt udenom ved Ahl Hage. Flere gange tænkte jeg at nu var jeg vist fri af det, og igen sad kajakken fast på bunden, tilbage og længere ude. 

Men endelig kom jeg fri, og kursen blev sat direkte med Ebeltofts varetegn: Fregatten Jylland

Herfra, gik turen stille og roligt langs kysten, forbi Ebeltoft Strand Camping, lejr 14 på kajakruten syddjurs, hvor der var forbavsende mange campingvogne. Pladsen har åbenbart åbent hele vinteren.
Herfra gik turen tilbage til udgangspunktet, hvor den lille bil stod og ventede på mig.




Tak for denne gang til Ebeltoft Vig.

Dagens etape 22,4 km.
Turens længe ialt 37,9 km.
Tilbagelagt af den jyske østkyst 24,5 km.
Tilbagelagt af den Jyske østkyst ialt 330,1 km.
Vind 5-8 ms
bølger 0-75 cm
temp 0 til -3
skyet og let snevejr det meste af lørdag eftermiddag.
Følg næste etape af min tur her

Klar til vintertur med overnatning

Så er det tid til at komme afsted igen. DMI siger 0 til -5 fredag til lørdag, så koldt det bliver det. Jeg har længe lagt op til komme på vintertur med overnatning, men det har knebet lidt med tiden. Nu ser det ud til at lykkedes at komme afsted en lille tur fra fredag til lørdag, en ca. 50 km ialt.

Jeg har haft en lille mangel i min vinter udrustning indtil nu, en ordentlig vintersovepose. Men idag lå der så en besked fra GLS at der lå en pakke og ventede på mig.

En Carinthia Defence 6 sovepose. En fiber sovepose med en komfort temperatur på -25 og en extrem temperatur på -38. Den glæder jeg mig rigtig meget til at tage i brug.
Hvis jeg bliver glad for den vil jeg lave en længere anmeldelse af den.
Kompressions-pakposen gør det godt og kan komprimerer posen ganske meget. Men uha, en så varm fiber pose fylder alligevel en del, men kunne lige listes under dæk i min LV kajak, når den bliver strammet ordentligt sammen.

Det er lidt tilfældigt at jeg er faldet over mærket Carinthia, efter at jeg faldt over en Carinthia bivi telt på outsite.org's markedsplads. Jeg Googlede mærket og fandt ud af at Carinthia var specialtister til vinterudstyr, bl.a. til militæret.
Denne sovepose Defence 6, skulle være den som de Danske specialenheder får udleveret til vinterbrug.
Den har vandtæt/vandafvisende overstof, så den er velegnet til brug i kolde og fugtige situationer.
Jeg købte den her, og må indrømme at jeg umiddelbar syntes at det virket til at der er rigtig meget sovepose for pengene.

En anden lille ting jeg har anskaffet mig. En drybox til min smartphone. Jeg syntes at det er rigtig smart at have en smartphone med på tur, så kan der lige tjekkes vejr, og kort undervejs,  men jeg syntes også at jeg syntes at det vil være rigtig surt at drukne eller smadrer den. Så jeg har købt denne lille box
En otterbox 2000, og jeg fandt den til 129 kr. det er noget billigere end en kaskoforsikring.






Vinterunderlaget skulle være på plads.

Beklædningen skulle også være der. Udover Aclima WoolNet og WarmWool har jeg et tyndt sæt fleece tøj og en sæt groft og tykt uldtøj (Armylagerets Det bedste) Disse uldbukser er faktisk lidt smarte, for de har lynlås i begge sider af benene, så når man er på tur og fryser, kan man trække trødragten ned om knæerne, lyne uldbukserne på og trække dragten på igen uden at få sand i sko og dragt.











Sidst jeg var afsted havde jeg problemer med at få varmet vand, med min trangia gasbrænder, lavede noget research på forskellige gas blandinger, og endte ud med Jetboils gas var den mest ideelle til vinterbrug. læs her hvorfor.

Jeg håber at kunne berette om en god tur når jeg kommer hjem.... og er blevet tøet op igen...

Det er vinter- det er koldt. Hvordan holder man varmen i soveposen?

Erik B Jøgensen, ham der bl.a. har sejlede Danmark rund om vinteren i kajak, ham der som den første har roet Skandinavien rundt i et træk, har på sin hjemmeside KomUd lavet en spørgekasse, hvor han svarer på spørgsmål med et video svar. Man kan skrive spørgsmålet til Erik på hans hjemmeside, eller på facebook.

Jeg går lidt om bøvler med at holde varmen når jeg sover i telt/hængekøje her om vinteren, så jeg benyttede chancen til at foreslå:
En video om at sove i telt om natten med særlig fokus på sovepose og på at holde varmen om natten i hård frost, kunne være godt.

Du kan finde videoen på Eriks hjemmeside, eller på hans kanal på Youtube eller du kan bare klikke på linket herunder:

Tak for svaret Erik!

Kayalite Kajaklys - Review

Da jeg jævnligt tager på kajaktur i skumringen, og
 nogle gange sejler lange stræk i mørke, bestemte jeg mig for at anskaffe en ordentlig belysning til kajakken. Har indtil nu brugt små knæklys, men syntes ikke der er så  meget lys i den, især ikke til sole ture.
Jeg har set mig lidt omkring på hvilke muligheder der var.
Jeg faldt over KAYALITE, fra et amerikansk firma der hedder KAYALU. De laver forskelligt udstyr til kajak, såsom kajaklys, cameraholdere og forskellige andre holdere, der kan bruges til forskellige formål.
I min søgen rundt på nettet stødte jeg på flere erfarne kajakroere der talte meget positivt om Kayalite.

Men hvorfor ikke bare bruge et knæklys til 16 kr, monteret bag på vesten? Det er der flere gode grunde til. Kayalite giver et kraftigt klart lys som kan ses på meget længere afstand.
Endvidere kan Kayalite ses vel ca. 300 grader rundt, kun hvis en sejlende kommer lige forfra kan den ikke ses, og der har man mulighed for at signalerer med sin vandtætte pandelampe, som man selvfølgelig også skal have med.
Et knæklys kan kun ses vel ca. 140-180 grader bagfra.
Det at Kayalite kan monteres bag på kajakken betyder også at reflekserne på roerens rojakke lyser op, og man får et ganske levede refleksbillede.
Er ulykkken ude og man kænterer og har brug for hjælp udefra, så er man meget lettere at se i vandet hvis der fortsat er et klart lys i 60 cm højde. Her gør et knæklys på ryggen af en svømmer ikke meget gavn.

Kayalite monteres enkelt på kajakkens dæksliner, med en karabin. Der medfølger også en skrue med et øje og bor, så kayalite kanmonteres direkte på kajakkens skrog. Det undlod jeg så lige at gøre, men jeg syntes at det et ret flot at denne mulighed medfølger i pakken i de tilfælde hvor man ikke har passende dæksliner til formålet.

Herefter strammes den elastiske snor til og gøres fast.

Lyset tændes ved at dreje toppen af Kayalite med uret.
Selve lyset er udviklet til dykkere, og skulle være vandtæt ned til 300 m. Altså et lys som godt kan tåle lidt af hvert. Den er forsynet med 3 AA batterier, og skulle så kunne holde strøm i over 200 timer. Glasset var i på den første model klart, og skinnede mere og kunne være mere blændende. Den nye model har et matteret glas som gør at lyset ikke på samme måde blænder evt. andre roere.
Hvis man er en gruppe der roer sammen om natten, kan det dog godt være, at det kun er den/ de bagerste roere der skal have Kayaliten tændt, for ikke at få ødelagt nattesynet. Har man den monteret tæt på cookpitet kan man tænde og slukke den efter behov.
Er man på tur med overnatning kan kayalite ligeledes bruges som belysning i teltet.
Skal man, på en del af turen, ikke bruge lyset, man man enten bare lade den sidde, eller man kan stuve den væk aller bagerst i kajakken, bag ved finnen. Lysets form gør at den kan komme helt ud i spidsen af kajakken, hvor det ofte er svært at få ret meget andet ud. På den måde optager den ikke plads for andet grej.

Der er desværre ingen i DK der forhandler Kayalite (mig bekendt), så den skal bestilles direkte hos Kayalu prisen er 49,95 USD, + fragt og told.

Konklusion. 

Med Kayalite er det min vurdering, at Kayalu er lykkedes rigtig godt med at udvikle et kajaklys som er praktisk, enkelt at anvende, holdbart og sikkert. Jeg hører ikke til dem der foretrækker smarte sugekopper eller teleskop stænger. Kayalite er genial i alt sin enkelthed. Efter at have brugt den i noget tid nu, kan jeg ikke forestille mig igen at tage på nattur uden at have min Kayalite med. Eneste kritikpunkt jeg har kunnet finde, og et eller andet skal jeg jo helst finde, er at karabinen går lidt stramt i spændet, og ikke låser af sig selv. Jeg kan varmt kun anbefale Kayalite, hvis du overvejer en kajaktur i mørket.  

Jomfrutur i Kano og Kajakklubben Vejle Å

Havde aftalt med Søren Walther at vi skulle ned og se om der var noget aktivitet i Kano og Kajakklubben Vejle Å sådan en vinter morgen hvor der var annonceret fællesroning. Der var flere folk dernede, nogle i kapkajak, nogle i turkajak og så SW og mig i havkajak. Vi fulgtes med en flink mand i en turkajak op ad Vejle å. Det fremgik tydeligt at hans turkajak var hurtigere, så vi skulle hænge noget i for at følge med. Jo længere vi nåede op ad Vejle Å, jo mere skulle vi arbejde for at komme fremad. Vi havde snakket om at sejle 9 km op i åen, og så vende om og retur. MEN... efterhånden som vi kom længere op i åen, blev den smallere og strømmen blev kraftigere og vi skulle virkelig hænge i for at holde os over 4 km/t, da vi var tæt på at have roet 5 km, blev åen igen smallere og jeg havde følelsen af at gå næsten i stå.
Det er sjældent jeg bliver forpustet af at padle, men det gjorde jeg her. Vi blev enige om at vende ved 5 km, sejle tilbage og tage en tur ud i fjorden også. Så vi vendte om, og var pludselig flyvende. Tror vi lå på 8-10 km/t retur når vi lavede noget.

Vel tilbage ved klubben, som ligger lige ved ud- mundingen til fjorden, bestemte vi os for at tage en tur rund i det indre af fjorden for at se lidt på det nye havne anlæg. På vej over til lystbådehavnen så vi dette fine gamle skib, der vist har opgivet evret.
Og så var det også rart lige at komme en tur ud på åbent vand, hvor en havkajak nu engang befinder sig bedst.
Jeg er rigtig spændt på om jeg kan finde ud af at være klub roer, og er spændt på hvor mange havkajakker der kommer i klubben når sæsonen kommer rigtigt igang, men en ting er sikkert, havkajakker er meget velkomne i kano og kajakklubben Vejle Å.
Så bor du i nærheden af Vejle og har hang til havkajak så kig forbi klubben, de virker til at være vældig flinke. 

Samlet distance 14,8 km.