tirsdag den 27. november 2012

Novembertur: Rundt om Mors - Dag 1

Så blev det igen tid til at komme på tur. Jeg havde længe regnet med at jeg skulle videre på min tur langs den jyske østkyst, men det kneb mig med hjemtransporten da familien skulle noget andet, så jeg valgte i stedet at gøre et forsøg på at komme rundt om Mors. 
Jeg havde egentlig tænkt at jeg ville stå meget tidligt op fredag morgen, så jeg kunne være på Mors når det blev lyst, men jeg havde haft travlt med alt muligt andet hele ugen, så jeg havde slet ikke nået at pakke noget.  Jeg valgte i stedet at stå op som jeg plejer, og afleverer børnene inden jeg gik i gang med at pakke. Så gik der en masse tid med det tik tak tik tak, lørdag var der meldt solskin hele dagen, så jeg skulle huske solbriller, men hvor var de nu hende... p.. de ligger i min kones bil, som nu var i Vejle... øv. jeg har før prøvet at ro op mod solen i længere tid uden solbriller, og det er altså ikke særlig rart, og på denne årstid står solen meget lavt. Så jeg valgte at køre til Vejle og hende dem, tik tak tik tak, som tiden dog går...


Så først fredag kl. 13:05 kunne jeg trække kajakken i vandet, og endelig var jeg afsted, og 100-120 km kyst lå forude og ventede på mig. jeg havde fredag til søndag til rådighed, nu var det halve af fredagen allerede gået, og søndag så det ud til at blive rigtig dårligt vejr.
Jeg havde 3 nye ting med på turen. 2 "nye" brugte werner pagajer (en little dipper og en ikelos).

Og så har jeg anskaffet mig noget lys til kajakken. En kayalite, som er kajaklys når det er bedst. et must hvis man vil sejle i mørke, og rigtig godt at have en dag som idag med dårlig sigtbarhed og dis.

Havde ud over de 2 werner pagajer, og så min vante cedertræs grønlandske langturspagaj med, den har dog skiftet farve siden sidst, nu er den sortlakkeret. Ikke fordi det er bedre, men måske lidt pænere, men det er jo en smags sag.















Første del af turen var i medvind 6-9 ms. og lidt godt sø med mulighed for lidt surf i ny og næ. Her rund om den nordlige kant af indsejlingen til Nykøbing Mors var der en del brænding da vandet var lavt ind mod molen.
Ideelt til at prøve Werner ikelos af, en pagaj med stort blad, med rigtig god støtte i et lavt støttetag, og en pagaj der virkelig kan accelereres med hvis man skal fange en bølge.




Det regner bravt, men hvad gør det når man er ordentligt klædt på.

Nord for Nykøbing vælger jeg at gå direkte over Dråby vig, et kryds på ca. 6½ km. Sigtbarheden var omkr. 3-4 km, så jeg kunne ikke se mit mål. Jeg havde dog altid landkending, langs kysten af mors. Men det var en meget interessant oplevelse at sejle alene efter GPS. Jeg kunne mærke at jeg var "bange" for at trække for langt ud, så jeg havde en tendens til at trække ind mod land. God lærring at erfare at det indre kompas bliver totalt forvirret, når der er vand så langt øjet rækker.
video

Vel over gik turen vidre nord på. Omkring Ejerslev Havn begyndt skumringen og mørket at nærme sig. Heldigvis begyndte vinden også at lægge sig, til vel 4-6 ms.
Efter 21 km, var jeg ved at være godt træt i armene at det "Høje Gear" med ikelos pagajen, men havde også tilbagelagt 21 km incl. en pause med landgang på 3 timer. Max hastighed ifølge GPS 13,4 km/t.
Det føltes rigtig rigtig godt at få grønlandspagajen i hænderne igen, det var som at starte på en frisk igen, og jeg fik mod på at fortsætte lidt endnu. Tændte min kayalite og tog pandelampen på, og monterede min lille men kraftige lommelygte i vesten, så jeg dels havde noget at signalerer med, og dels let kunne orienterer mig langs kysten for at finde et godt sted til lejr. Det sidste ca. 2 km mod nordspidsen er lidt frustrerende, på et tidspunkt er der vand over, men det er så lavt at jeg ikke kan sejle over, og må fortsætte videre helt ud omkring feggerøn, men endelig er jeg rundt, og kan begynde turen ned ad igen. Jeg havde håbet på at komme mere i læ end jeg gjorde, men ak, hele vejen ned igennem feggesund var der modvind, så der skulle arbejdes lidt mere. Langs nordkysten af "toppen" af Mors var der læ og vandet var helt roligt. Jeg fortsatte hen forbi molerværket, som også så ud til at være i drift en fredag aften. Da jeg rundede skarrehage gik det igen syd på, og igen i modvind. Godt de havde lovet at vinden ville aftage til 2-3 ms om lørdagen. Da jeg nåede ned til Skarregård Plantage besluttede jeg mig for at det var nok for idag. Tillod mig at sætte mit telt op på stranden.



Jeg havde planer om at sejle videre så snart det blev lyst, så her kunne jeg vist ikke generer nogen. Fik banket pløkkerne i den stenede strand. Kom ind, noget luft i madrassen, varme på trangiaen og en dåse pasta bolognese over. Ikke at det smager godt, men det virker...
Dagens etappe 39,6 km.

Læs om næste del af turen her


Ingen kommentarer:

Send en kommentar