Mandag aften var der lidt tid til overs, og jeg valgte at tage en tur på fjorden for få en fornemmelse af en ny og lidt anderledes pagaj jeg har købt. Det er en whitewater pagaj, en Select Blast. 648 cm2 blad, 186-190 cm lang, og med ergonomisk skaft.
Pagajen er indkøbt med sigte på bølger og surf. Det er ikke en pagaj til langture, hertil er den for kort, men jeg kunne mærke, på aftenens tur, at den gør det muligt at accelererer på en anden måde end jeg kan med min GP. Selv om der ikke var bølger til surf, lykkedes det mig alligevel at få et par glideture, og jeg blev bekræftet i at pagajen bliver rigtig god til surf.
Hvis jeg skal kunne brug den til surf, skal jeg også kunne rulle med den, og her blev jeg lige lidt udfordret til at begynde med. det kræver lige lidt tilvænning i forhold til den grønlandske pagaj, og det tager lige nogle gange at få en fornemmelse af hvordan bladet vinkler i forhold til grebet.
Jeg måtte lige en lidt frustrende tur forbi en Necky chatham 17. Ellers en rigtig fin kajak, men en utrolig fin finish, men med et lavt dæk (fødderne var ikke glade...)
Og så var den for stor til mine 75 kg, og tung som et ondt år...
Den nye kajak lå og gemte sig i Struer. en kajak hvor der er plads til mine store ufleksible fødder, en kajak som er levende uden at virke ustabil, hvor der er plads til oppakning. Kulfiber skrog og glasfiber dæk. (vægt 21 kg). Det bedste første ord jeg kan komme på i forhold til den er: DYNAMISK. Gør jeg ingenting, så gør den ingenting. Men får den kant og forror, vender den 180 grader. Jeg kan få den til at slippe i bagenden, så uden last er den perfekt til leg og teknik, og så forestiller jeg mig at når jeg får den lastet til tur så vil den ligge lidt dybere, og være knap så legesyg men mere retnings stabil.
4 kajaksport luger, smarttrack fodstøtter.
Den har en næste flad bund under cockpitet, med en markeret men blød kant langt bag ud. Softchine fortil.
Så velkommen ombord i SEA HUNTER fra Struer kajak. Den gode David Biering har skrevet en anmeldelse af den, som kan ses her. Faktisk var det hans kommentar om at der var god plads til fødderne, der fik mig til at tage en tur til Struer, for en testtur for et par uger siden.
Jeg har i noget tid gået og leget med at lave video, af grej, og kajakture, og har længe ønsket at få et ordentligt camera til formålet. Jeg valgte denne gang at prøve det bedste af det bedste et GoPro Hero3 Black Edition. Det er virkelig et lækkert lille kamera. Jeg vil forsøge om jeg kan bevare objektiviteten i dette review. Men lad det være sagt med det samme, det er kræs.
Der er et hav af monteringsmuligheder. Nogle følger med i pakken, resten kan købes efter behov ved siden af. Og nej, hjelmen var ikke med i pakken, men det var monteringsbeslaget, som er fastgjort på hjelmen.
De mange monteringsanordninger der kan fås gør det muligt at filme turen fra forskellige vinker. Den medfølgende fjernbetjening gør det muligt at tænde og slukke kameraet selv om man ikke kan nå det.
GoPro APP
Har man en smartphone kan man installerer en GoPro app. Med denne kan man tilslutte telefonen til kameraets wifi. Der er 2 grunde til at denne mulighed er rigtig god. For det første så kan man gå online sådan, at det billede der ses gennem kameraet, ses på telefonen. På denne måde bliver det ganske enkelt at få monteret kameraet helt rigtigt på f.eks. hjelmen. Man monterer bare kameraet på hjelmen, forbinder den med telefonen, og så kan man se om kameraet sidder rigtigt. Det er virkelig smart.
For det andet, så får man adgang til et rigtig godt overblik over kameraets menuer, og man kan indstille kameraet via menuen på telefonen. Der er et hav af indstillingsmuligheder, som man kan dykke ned i hvis man vil nørde med det. Men vil man bare gerne have nogle action billeder eller video, kan man bare gå igang. Måske kan det være en god ide, at indstille kameraets optage vinkel, da den både kan optage i vidvinkel til næroptagelser, medium og narrow, til optagelse på længere afstand. Så kan man alt efter aktivitet lege lidt med hvad opløsningen og foto/sek skal være for at få de mest optimale optagelser.
Brug af kameraet i praksis.
Nedenfor har jeg linket til 3 videoer jeg har optaget med kameraet. Uden særlige forudsætninger har jeg blot monteret kameraet og prøvet mig frem. Jeg havde frygtet lidt at sådan et pro kamera ville vær for kompliceret at arbejde med, når jeg ikke i øvrigt er foto entusiast. Men heldigvis viste det sig at være ganske enkelt.
Kameraet lades op via et alm. usb. stik og fjernbetjeningen ligeledes via et specielt usb kabel som medfølger. Begge dele kan som alle andre usb ladere tilsluttes computer, 12v og 220v. Når jeg er på langtur har jeg altid et lille scooter batteri med. med en 12v stik, så der er rigt mulighed for at lade kameraet op på længere ture.
Hvis kameraet er fuldt opladet og kører nonstop kan den optage i ca. 1½ time. oftest bruger jeg den dog på den måde, at jeg enten har kameraet inden for rækkevidde, og så filmer jeg nogle små sekvenser, eller jeg har den siddende et sted med wi-fi slået til, og så tænder jeg den efter behov med fjernbetjeningen.
Her en lille surf video. Hvis din netværksforbindelse kan trække det, så indstil youtube til at afspille videoen i HD, så kan du se video kvaliteten.
Og en lille vintertur i sne og dis, bl.a. med kameraet monteret på bagdækket.
Og lidt teknik træning
Konklusion
Det er virkeligt et rigtigt lækkert kamera. Det tager nogle rigtig gode billeder og video i alt slags vejr. Dog syntes jeg, at det er lidt ærgerligt at GoPro endnu ikke har fundet en løsning på at optagerlyden forringes når kameraet er i det vandtætte hus. De burde kunne udnytte wi-fi til at forbinde til en extern vandtæt mikrofon, eller monterer dette i huset. Nå, de fleste videoer får alligevel bare lagt musik på alligevel.
Så står du og mangler et kvalitets actionkamera det kan tåle at blive brugt, til lands, til vands og i luften, så kan jeg varmt anbefale GoPro Hero 3 Black edition, også selv om du ikke er uddannet fotograf.
Så blev det tid til endnu engang at komme ud og prøver kræfter med teknik, færdigheder og sikkerhed. Jeg var egentlig godt igang med EPP3, hvor jeg havde gennemgået kurset, og blot manglede prøven. Men den prøve jeg havde satset på sidste år, var overtegnet, og da jeg fandt ud af jeg for 800 kr mere end hvad en EPP3 prøve koster, kunne få 2 hele dages kursus og prøve med Nick Cunliffe var den beslutning truffet. Kurset var arrangeret af Kajakgården, og fandt stede i lillebælt, med udgangspunkt ved Løveodde strand. Fænøkalv blev dog vores daglige base, og der var her rundt om, det meste af vores træning foregik, midt i lillebælt.
Et af pointerne på kurset var, opnå mest mulig kontrol og manøvre med med mindst mulig brug af energi. Første dags formiddag, gik med manøvrering, styretag og arbejde med at ændre kajakkens form vha. kantning og bevægelse af kroppen.
En god måde at teste hvordan man holder kajakken på kant, er at tage 3 omgange hvor man ror alm. fremad, og alene roterer ved brug af kantning, så kunne jeg mærke hvilke muskler der lige blev brug på den manøvre. Men en rigtig god instruktion fra Nick´s side fik efterhånden rettet op på det meste, så jeg efterånden kunne slappe mere af. Måske endda lidt for meget, for da vi arbejdede med at begynde et telemarkssving med et bagror, endte jeg på hovedet... Men jeg kunne rulle stille og roligt op igen, og forsøgte forgæves at lade som om at det handlede om at blive kølet af... Nå, man kender jo kun grænserne, hvis man prøver dem af.
På vej til spisestedet Fænø kalv arbejdede vi med sideforflytning i bevægelse, ret sjovt når det fungerer.
Under frokosten blev der snakket livligt (så livligt som det nu kan være når det hele skal foregå på engelsk). Men da Nick have tygget af munden begyndte han at undervise igen. Medens vi var på land fik vi en omgang med kort og navigation. Da BCU jo er et britisk system kom vi også lige en tur omkring tidevandsberegning.
Tilbage på vandet trængte vi jo efterhånden til at få vasket det værste sved af panden, men først skulle der lige trænes lidt kontakt bugsering. Stik mod min forventning fungerer en kontakt bugsering rigtig godt, hvis man hægter sig fat i snuden af reders kajak. Her er det David der får lov at skubbe rundt med mig.
så skulle der trænes, makkerredning, makkerredning med heel hook, redning af udmattet person, redning af person med skulderskade. Redning af person der har mistet både pagaj og kajak osv... find selv på flere. Her var det mig der var så uheldig at rive skulderen af led under en kæntring, hvor uheldig kan man være, heldigvis hoppede den på plads igen, for umiddelbart efter gjorde de 2 andre akkurat det samme. tsk, tsk.
På vejen tilbage til løveodde var nogle blevet ganske udmattede, og havde behov for en bugsering, sikke en redelighed.
Dagen endte nu i god ro og orden, og vi kunne gå hvert til sit, ganske veltilpasse efter en spændende dag på vandet.
Efter en god nats søvn, var i klar igen. Det var blæst op i løbet af natten. formiddagen blev brugt til at øve manøvrering i vind. Noget jeg ikke havde tænkt så meget på før var, hvordan jeg kan bruge kajakkens hastighed forskelligt afhængigt af om jeg skal styrer op i vinden eller ud af vinden.
I en pause fik vi en interessant snak om pagajer. Nick var noget overrasket over at der var overvægt af grønlandske årer, på kurset.
Herfra gik turen igen ud midt i Lillebælt, og turen blev brugt til en snak om navigation og turledelse. Midt i bæltet var vi pænt disponeret for vindt og strøm. Vi måtte enten holde godt fast i kosten, eller sidde og padle for at blive på samme sted.
På vej over til fænø kalv opstod der desværre igen problemer. Nick mente at jeg så træt ud, og insisterede på at jeg blev bugseret over til Fænø Kalv. Her gjorde det rigtig godt med en omgang frokost. Efter frokosten stod den på opgaver i tidevandsberegning, og en snak om sikkerhedsudstyr.
Efter frokost var det igen tid at få de varme huer på, for nu var det tid til at blive vurderet i forhold til redninger. Alle fik vi en redningsopgave med indbyggede problemer som vi ikke kendte på forhånd. Min svømmer havde det problem, at han, selv om han var mentalt klar, var så udmattet at han ikke magtede at komme op i kajakken igen. Jeg forsøgte først alm. makkerredning, herefter makkerredning med heel hock, lige lidt hjalp det, nå manden ikke kunne løfte fødderne over vandet. Men hvad er det man siger, kan Jeppe ikke komme til bjerget, så må bjerget jo komme til Jeppe (aahh.. det er vist ikke helt sådan ordsproget lyder). Ved at lægge hans kajak over på siden, kunne han nærmest flyde ind, og han kunne rulles op efterfølgende. Herefter gik turen tilbage mod Løveodde, hvor alle skulle demonstrerer selvredning og rul. Herefter var der fri leg. Imponerende at nogen kan stå oven på kajakken. Respekt.
Herefter var der kun omklædning og det obligatoriske gruppebillede med de nyslåede BCU3* tilbage.
2 gode dage, med udfordringer og god lærring.
Så nu kan alt roning defineres som BCU4* træning. Vi ses på Rømø Nick...
De sidste par weekender har jeg gået op puslet lidt om kajakken. (Pigerne i huset griner lidt af mig, at jeg går så meget op i mit grej, men de giver mig lov). Sidste sidste weekend fik jeg sat ny kølstribe på, mærket "sandblæsertape fra T-hansen" i forenden på den mest udsatte meter lagede jeg 2 lag i år. I år bruge jeg en varmepistol til at blødgøre det, de steder hvor det skal formes meget eller strækkes lidt. Det gør arbejdet meget lettere.
Jeg fik også sat lidt tape på de steder hvor mine pagajer skraber på når jeg sætter dem fast på kajakken.
En anden ting der har været tiltrængt længe, har været at få et rygstøtte monteret igen. Som det var originalt, var det noget bras, når jeg reentrede kajakken i en redningssituation kunne rygstøtten vippe forover, så jeg kom til at sidde på den, og ikke kunne komme til at sidde ordentligt. De' en ommer!. Jeg havde været på jagt efter et andet, men den var udsolgt hos forhandleren. Så jeg besluttede mig for at prøve at lave det om som jeg havde.
Jeg kørte i biltema, og købte et epoxy-kit. en lille epoxy blok, som bliver blandet med hærder når man ælter det, super smart, og så til 35 kr. men husk hansker. Lavede et par stykker snor med en knude i begge ender, som jeg pakkede ind i kit, så de dannede et øje. Klistrede det fast oppe under kokpitkarmen. Heri monterede jeg et stykke stærkt elastik, som var gjort fast i rygstøtten. Bunden af rygstøttet blev tilpasset lidt, så den passede bedre til den nye position. Det blev faktisk rigtig godt. Elastillen trækker rygstøtten tilbage når jeg ikke sidder i den, så jeg let og elegant glider ned i sædet. Super!
Idag var turen kommet til dækkslinerne. De var blevet lidt slappe, og når jeg nu alligevel skulle have dem af, har jeg besluttet at få slanger på dækslinerne. Det gør dem væsentlige lettere at få fat i, når man ligger i vandet, især hvis jeg har hansker på, eller har meget kolde fingre. Det har endvidere den fordel, at det er lettere at liste en pagaj ind under linen. Jeg fandt noget klart 5/16 tommer slange i Bauhaus til 15 kr meteren.
Polering gør jeg ikke så meget i.... Jeg vil hellere slide gelcoat af end polerer det af. Men det er måske bare mig...
Så nu er jeg simpelt hen super klar til BCU3* med Kajakgården mandag morgen ved Løveodde strand. Lur mig om ikke jeg kommer til at skrive mere om det.
På mange af mine længere ture med overnatning, for ikke at sige alle, består hovedmåltidet af frysetørret mad eller opvarmning af f.eks. beuveais. Til dette formål har jeg flere gange tænkt at Trangia er lidt et overkill. Dog vil jeg sige, at når jeg om vinteren, har lidt varme på i teltet, for at tørre undertøjet, så vil jeg stadig foretrække Trangia, da den står meget stabilt, og brænderen et godt beskyttet af vindskærmen.
Men på langt de fleste ture, kan mindre gøre det.
Derfor har jeg kigget mig lidt omkring, og er faldet for Jetboil Flash.
De engelske sites jeg kiggede på havde en model der hed Jetboil flash Java kit. Den føres dog ikke samlet i DK, men jeg bestilte Jetboil flash + jetboil coffee press, og så har jeg det samme.
Der er flere ting der gjorde, at valget faldt på Jetboil. For det første, fylder den ikke mere end kedlens størrelse. Den er designet sådan, at det hele kan pakkes sammen så det hele, incl. 100 g. gas. kan være i kedlen. Selv den tilkøbte coffee press kan være dernede. Det eneste jeg måske kunne have ønsket mig anderledes var, at der havde været en eller anden form for sikring af låget, så jeg ikke risikerer at låget falder af, og tingene ligger og roder rundt i kajakken. Pakkevolumen, godt 1 L.
For det andet, er det et hurtigt system. Som det kan ses på videoen nederst, så tager det, selv med kolde kajakfingre 38 sek. at gøre den klar til brug. Væsentligt hurtigere, end jeg kan samle min trangia, især med kolde fingre.
Endelig er der gjort noget for at systemet skal være sikkert og stabilt, mere om det under beskrivelsen af systemets opbygning.
Opbygning:
Nederst er der en sammenklappelig 3-fod, som kan klikkes fast på gasdåsen. Her har man være så smarte at den både passer på 100 g. dåsen, og på de store dåser. På den monteres en alm. 100 g. gasdåse. Om vinteren foretrækker jeg jetboils egen gas, du kan læse HER hvorfor. Foden bevirker, at den ikke så let vælter.
På flasken monteres brænderen, som er monteret med piezo tænder. Så med et enkelt tryk på tænderknappen, er brænderen igang. Min erfaring er, at tænderen virker godt, i frost og blæst kan det dog godt være den skal have en 2-3 tryk inden den tænder, men prøv lige at tænde en lighter under de forhold, det kan også være lidt bøvlet.
Oven på brænderen monteres kedlen. Den sættes ikke bare, den monteres, ved at den sættes ned på brænderen og drejes rundt, og så sidder den fast til resten af brænderen. Igen et tiltag for at gøre den mere stabil og sikker. Man kan selvfølgelig indvende, at hvis man kommer til at vælte kedlen, så har man også balladen med en væltet brænder. Men, kedlens specielle konstruktion gør, at flammen er godt indkapslet, skulle uheldet være ude.
Under bunden af kedlen, er der lavet et system, der minder om det man f.eks. kelder fra køleren på en bil. en række ribber, som øger kedlens bundoverflade betragteligt, og dermed øger varmeledningen. Jetboil kalder det en Flux-ring. De hævder at det øger energi udnyttelsen fra 35-40% (som Jetboil hævder er det normale med andre kedler) til 80% med denne keddel. Om det passer kan jeg ikke vurdere.
Uden om kedlen er et ca. 3mm neopren dækken, med et håndtag. Det må alt andet lige medvirke til at holde maden/kaffen varm længere, og vigtigst, reducerer risikoen for at man brænder sig på kedlen. Bærehåndtaget virker ok.
Jetboil hævder selv, at jetboil kan koge ½ l vand på 2:30. Passer det så? Dertil vil jeg svare Ja, det kommer an på.
Jeg har testet brænderen under forskellige forhold. Først testede jeg den under temmelig dårlige forhold. ca. 2 graders frost, ca. 6 ms. blæst, og sne. Brænderen stod helt frit og ingen læ. Her var den 7:36 om at bringe den ½ l vand i kog. Ikke alt for godt. Det er min vurdering at det at den ikke har en læ skærm, og den fik lov at stå helt frit i vinden havde en stor betydning. (Trangia var til sammenligning 4:35 om at komme i kog)
Efterfølgende testede jeg den i 6 grad, svag vind, her var den 3:10 om at bringe ½l i kog.
Endelig testede jeg den i 20 grader og stille vind. her bragte den vandet i kog på bare 1:55. Så Jetboil er mere vejrafhængig end Trangia. Men det er min vurdering at jeg med enkle midler kunne have nedbragt kogetiden væsentligt i kulde og blæst, ved at opsætte den et sted med læ, eller lave en læskærm til den.
Coffee pressen, er ligeledes designet, så den kan være i kedlen. Den skrues bare sammen, og monteres sammen med låget. Og wupti, kedlen er forvandlet til en stempel kande. Hvis man som mig elsker kaffe, og som mig skal øve mig lidt i at standse op være i nuet, så er en kop helt friskbrygget kvalitetskaffe virkelig en god ide. Og det bedste af det hele, den gemmes bare ned i kedlen, og fylder dermed ingenting.
Med i sættet følger også en holder til brændren, således at der kan sættes en større gryde eller pande op. Man kan også købe en Jetboil pande, eller man kan bruge sin Trangia pande hvis man allerede har sådan en i forvejen. Bon appetit.
Her ses en lille video jeg lavede med den, i vinterkulden:
Konklusion
Jetboil, er for mig et godt bud på en komplet løsning, hvis man ikke ønsker at slæbe Trangia med. Der er tænkt på detaljen. Coffee pressen syntes jeg er helt genial.
Med de anker jeg har nævnt i gennemgangen, vil jeg give Jetbil Flash 9/10 stjerner. Jetboil Coffee Press får 10/10, elsker god, frisk og varm kaffe.
Mandag aften var præget af 10-12 ms fra SW. Det betød at der kunne bygge sig lidt bølger op over en 5 km strækning over mod vigen ved Rosenvold.
Som optakt/træning til næste uges BCU3* kursus og prøve, og for at teste de omforandringer jeg har lavet på mit rygstøtte, ville jeg gerne lige ud og lege i lidt uroligt vand.
En rigtig fin strand til lejligheden, hovedsagelig sandstrand, og en vig, så jeg om alle omstændigheder vil blive bragt i land, og ikke til havs, hvis uheldet skulle være ude.
Bølgerne var noget ukurante, men indimellem var der mere reelle bølger op i nærheden af 1 m. Det meste var nu omkring ½ m.
I anledning af kombinationen af kystnær sejlads, bølger og surf, havde jeg hjelm på, og så kunne jeg jo ligeså godt se om jeg kunne fange noget af oplevelsen på hjelmkameraet.
Det kom der denne lille "kortfilm" udaf:
Det blev til 1½ time i modvind og medvind. Super fornøjeligt....
Der er et hav af monteringsmuligheder. Nogle følger med i pakken, resten kan købes efter behov ved siden af. Og nej, hjelmen var ikke med i pakken, men det var monteringsbeslaget, som er fastgjort på hjelmen.
For det første så kan man gå online sådan, at det billede der ses gennem kameraet, ses på telefonen. På denne måde bliver det ganske enkelt at få monteret kameraet helt rigtigt på f.eks. hjelmen. Man monterer bare kameraet på hjelmen, forbinder den med telefonen, og så kan man se om kameraet sidder rigtigt. Det er virkelig smart.
Et af pointerne på kurset var, opnå mest mulig kontrol og manøvre med med mindst mulig brug af energi. Første dags formiddag, gik med manøvrering, styretag og arbejde med at ændre kajakkens form vha. kantning og bevægelse af kroppen. 
Herfra gik turen igen ud midt i Lillebælt, og turen blev brugt til en snak om navigation og turledelse. Midt i bæltet var vi pænt disponeret for vindt og strøm. Vi måtte enten holde godt fast i kosten, eller sidde og padle for at blive på samme sted. 
På vej over til fænø kalv opstod der desværre igen problemer. Nick mente at jeg så træt ud, og insisterede på at jeg blev bugseret over til Fænø Kalv. Her gjorde det rigtig godt med en omgang frokost. Efter frokosten stod den på opgaver i tidevandsberegning, og en snak om sikkerhedsudstyr.
Herefter gik turen tilbage mod Løveodde, hvor alle skulle demonstrerer selvredning og rul. Herefter var der fri leg. Imponerende at nogen kan stå oven på kajakken. Respekt.
Sidste sidste weekend fik jeg sat ny kølstribe på, mærket "sandblæsertape fra T-hansen" i forenden på den mest udsatte meter lagede jeg 2 lag i år. 
I år bruge jeg en varmepistol til at blødgøre det, de steder hvor det skal formes meget eller strækkes lidt. Det gør arbejdet meget lettere.
En anden ting der har været tiltrængt længe, har været at få et rygstøtte monteret igen. Som det var originalt, var det noget bras, når jeg reentrede kajakken i en redningssituation kunne rygstøtten vippe forover, så jeg kom til at sidde på den, og ikke kunne komme til at sidde ordentligt. De' en ommer!. Jeg havde været på jagt efter et andet, men den var udsolgt hos forhandleren. Så jeg besluttede mig for at prøve at lave det om som jeg havde.
Idag var turen kommet til dækkslinerne. De var blevet lidt slappe, og når jeg nu alligevel skulle have dem af, har jeg besluttet at få slanger på dækslinerne. Det gør dem væsentlige lettere at få fat i, når man ligger i vandet, især hvis jeg har hansker på, eller har meget kolde fingre. Det har endvidere den fordel, at det er lettere at liste en pagaj ind under linen. Jeg fandt noget klart 5/16 tommer slange i Bauhaus til 15 kr meteren.
På mange af mine længere ture med overnatning, for ikke at sige alle, består hovedmåltidet af frysetørret mad eller opvarmning af f.eks. beuveais. Til dette formål har jeg flere gange tænkt at Trangia er lidt et overkill. Dog vil jeg sige, at når jeg om vinteren, har lidt varme på i teltet, for at tørre undertøjet, så vil jeg stadig foretrække Trangia, da den står meget stabilt, og brænderen et godt beskyttet af vindskærmen.
Der er flere ting der gjorde, at valget faldt på Jetboil. For det første, fylder den ikke mere end kedlens størrelse. Den er designet sådan, at det hele kan pakkes sammen så det hele, incl. 100 g. gas. kan være i kedlen. Selv den tilkøbte coffee press kan være dernede. Det eneste jeg måske kunne have ønsket mig anderledes var, at der havde været en eller anden form for sikring af låget, så jeg ikke risikerer at låget falder af, og tingene ligger og roder rundt i kajakken. Pakkevolumen, godt 1 L.
Nederst er der en sammenklappelig 3-fod, som kan klikkes fast på gasdåsen. Her har man være så smarte at den både passer på 100 g. dåsen, og på de store dåser. På den monteres en alm. 100 g. gasdåse. Om vinteren foretrækker jeg jetboils egen gas, du kan læse HER hvorfor. Foden bevirker, at den ikke så let vælter. 
Jetboil hævder selv, at jetboil kan koge ½ l vand på 2:30. Passer det så? Dertil vil jeg svare Ja, det kommer an på.
Coffee pressen, er ligeledes designet, så den kan være i kedlen. Den skrues bare sammen, og monteres sammen med låget. Og wupti, kedlen er forvandlet til en stempel kande. Hvis man som mig elsker kaffe, og som mig skal øve mig lidt i at standse op være i nuet, så er en kop helt friskbrygget kvalitetskaffe virkelig en god ide. Og det bedste af det hele, den gemmes bare ned i kedlen, og fylder dermed ingenting.
Med i sættet følger også en holder til brændren, således at der kan sættes en større gryde eller pande op. Man kan også købe en Jetboil pande, eller man kan bruge sin Trangia pande hvis man allerede har sådan en i forvejen. Bon appetit.
Mandag aften var præget af 10-12 ms fra SW. Det betød at der kunne bygge sig lidt bølger op over en 5 km strækning over mod vigen ved Rosenvold.
En rigtig fin strand til lejligheden, hovedsagelig sandstrand, og en vig, så jeg om alle omstændigheder vil blive bragt i land, og ikke til havs, hvis uheldet skulle være ude.
I anledning af kombinationen af kystnær sejlads, bølger og surf, havde jeg hjelm på, og så kunne jeg jo ligeså godt se om jeg kunne fange noget af oplevelsen på hjelmkameraet.