fredag den 2. november 2012

Udskiftning af latex mancheter på tørdragt

Jeg har købt en "ny" tørdragt. En kvalitetsdragt som ikke er blevet brugt andet end ganske få gange for 3 år siden. Ser ud som ny, pånær latexmancheterne. De er ikke blevet plejet, så de er blevet møre, og der er gået hul i dem.
Så nu var overvejelsen, skal jeg ud og betale 1300 kr. for at få dem skiftet, eller kunne jeg selv gøre det.
Efter lidt søgning på nettet besluttede jeg mig for selv at gøre det.
Jeg fandt nogle nye mancheter hos latexfabrikken, jeg var lidt i tvivl om, hvilken halsmanchet jeg skulle have. De har både en fleksibel, en normal og en stærk. Jeg ringede til dem og spurgte, og fik en god snak, med en forhandleren, som gav sig tid til at forklare hvordan jeg gjorde det bedst. Han gjorde mig også opmærksom på, at der på deres side lå en monteringsvejledning som var lige til at gå til.
Da jeg havde lavet min online bestilling, gik der 5 minutter, før han ringede tilbage. Han skulle bare lige være sikker på at halsmancheten havde den rigtige størrelse da jeg havde valgt large. Det kalder jeg altså god service.
2 dage efter havde jeg min pakke, men en fleksibel hals manchet, 2 håndleds manchetter, og en dåse lim, det hele leveret for 360 kr.
For at udskifte mancheten skal man bruge noget der passer i hullet til hhv. håndledet (1½ l flaske) og halsen ( en spand), Acetone, sandpapir, lim, en pensel, bagepapir.






Først klippes den gamle manchet af, sådan at det stykke der er limet fast på dragten bliver på. (den nye manchet limes oven på den gamle).










Herefter vende vrangen ud på dragten, den gamle stump manchet slibes med et stykke sandpapir, det sammen gøres med det stykke af den nye manchet som skal limes på, denne slibes på ydersiden.
Herefter tørres delen der skal slibes af med acetone.








Herefter påføres limen med en pensel på begge overflader, og limen får lov at tørre (der bruges kontakt lim her).













Og så kommer det svære, at få manchetten til at sidde rigtig inden den kommer i kontakt med den anden lim, og her kommer bagepapiret ind i billedet. Man lægger bagepapir rundt om den del af dragten med lim på, trækker den nye manchet ned over, og kan stille og roligt placere den så den sidder rigtigt. Herefter trækkes bagepapiret forsigtigt ud, og de 2 sider lim kommer i kontakt og mancheten sidder fast. Smart!!! Herefter gned jeg lidt på limningen for at få evt luftbobler ud.




Efterfølgende lagde jeg lige en tynd limstribe hen over kanten af samlingen for lige at hæfte evt. løse kanter på  samlingen. Og vupti. dragten er så god som ny igen.
Hals mancheten var lidt mere tricky at få ordentlig på, så det tog lidt ekstra tid. De 2 håndledsmancheter skiftede jeg på ialt 1½ time.


mandag den 15. oktober 2012

Efterår på den jyske østkyst - Kalø vig til Ebeltoft vig

Så var det tid til igen at tage en bid af den jyske østkyst. Sidst jeg var afsted nåede jeg til Kalø vig. Så det var også herfra min tur begyndte denne gang. Vil du læse om min tur på den jyske østkyst, skal du starte her Jeg lagde fra land fredag kl. 14 med ambitioner om at nå til Ebeltoft, 70 km længere fremme, sidst på dagen lørdag, men vejrudsigten var ikke just med mig. idag skulle vejret starte med 6-8 ms fra øst, men bygge op til 10-12 ms. i løber af eftermiddagen efterhånden som jeg ville komme ud i mere åbent vand. I det vejr kunne jeg kun sejle så længe det var lyst så dagens mål var skødshoved, hvor der er en primitiv teltplads på 56 12.007, 10 20.869 , eller Skødshoved strand hvor der skulle ligge et shelter på 56 10.845, 10 22.524.
Men først var der lige 8 km med 6-8 ms modvind der skulle overvindes. Forbi Kalø Slotsruin


Et lille kryds over til vrinders hoved på ret lavt vand, og med en del store sten i vandet. Lidt på afstand kunne jeg se en sæl ligge på en sten og vippe med halen.

Herfra gik noget lettere mod skødshoved, dels i læ og dels med vinden skråt ind bagfra. så hastigheden ændrede sig fra 4 km/t til 6-7 km/t.

Da jeg rundede Skødshoved, var der læ, og vejret var godt, og kl. var ca. 18 så jeg besluttede mig for, at fortsætte over til Skødshoved strand, hvor der skulle ligge et shelter (som en del af kajakruten syddjurs). Da jeg rundede skødshoved igen, kunne jeg konstaterer at vejrudsigten så ud til at holde, vinden var taget til. Så det var hårdt arbejde de sidste 2½ km til shelteren lige syd for havnen ved skødshoved strand. strabadserne blev belønnet med en overnatning i danmarks vel nok mest unikke shelter.









Shelteren har en længere historie. Søren Walther (som jeg havde aftalt at ro dagens etappe sammen med) og jeg drøftede noget hvad den skulle ligne, da vi mødtes ved shelteret. Jeg havde sovet i en muslingeskal, og han syntes at det lignede et hvalgab, med barder og det hele. Da vi senere blev kørt tilbage til vores biler af Søren Brink, kunne han fortælle at jeg havde sovet i en sten... som en sten... i en sten... Den var lavet som et afgangsprojekt, og var designet til at ligne strandens andre sten. Støbt i syreneutralt beton, så den med tiden skulle få samme patina som de øvrige sten på stranden.
Ulempen ved at sove i shelter på denne årstid, i dette vejr er, at det er meget svært at få tørret tøj. Plejer at hænge det op i teltets loft, og lade det tørre af brænderens varme. I stedet fik det en tur af håndtørreren på det nærliggende toilet ved lystbådehavnen. 10 min, så var det hele tørt igen... smart syntes jeg selv...

Natten forløb godt. jeg sov lunt og godt, men var noget spændt på hvor langt det ville være muligt at nå idag. meldingen var 10-12 ms og 1-1½ m bølger når vi fik rundet mols hoved, og i særdeleshed når vi rundede sletterhage fyr. Dog skulle vinden aftage i løbet af dagen, for sidst på dagen at tage helt af. Men jeg kunne se,  at det var væsentlig roligere her til morgen, end det havde været dagen før, men alligevel, var vi noget spændte på hvad vi mødte.
Da vi rundede mols hoved rejste vandet sig noget, men ikke som forventet, da der her var 10 km åbent vand i vindretningen. Den næste time arbejdede vi os stødt og rolig op imod vinden, som vel var 6-8 ms nu.

God tid til at nyde den smukke natur... og den konstante regn...
Inde ved rønnen i begtrup vig holdt vi dagens 1. pause efter ca. 10 km. her var vi allerede kommet mere i læ, og kunne se frem til en tur langs helgenæs i læ og næsten fladt vand.
Dagens 2. pause holdt vi ved endnu et charmerede shelter lidt nord for sletterhage fyr efter knap 20 km.

Dette shelter er indrettet i en gammel industri bygning, og er fornyligt blevet malet, og der er blevet installeret en art brændeovn inderst.
Stranden her, er dog ikke specielt fremkommelig.






En surf landing kan bestemt ikke anbefales, der er ingen vej uden om et par våde fusser...




Vi var noget spændt på hvad der ventede os rundt om hjørnet, men var begyndt at ane at DMI havde snydt os.

Det var som om vandet var lidt for fladt, ikke engang med et lystfiskermål og almindelig kajakoverdrivelse kunne vi få de bølger til at være 1m.
Da der kom en Catlink færge sejlede vi ud ad, i håb om at fange en bølge fra den.
Men ak, den var for hurtig, og bølgen var ebbet ud inden vi kom tæt nok på.

Men vandet var lidt sjovt lige ud for fyret, der var et strømskel hvor bølgerne/dønningerne kom fra 2 sider, og skabte nogle sjove, men ganske rolige, strøm rotationer i vandet. ude ved den røde bøje, var der en pæn østgående strøm. Vi kunne godt mærke at det var et stort vand, men bølger var det næsten ikke noget af, og den varslede vind var helt væk.


Vi fortsatte turen rundt om det smukke Helgenæs, og tog dagens 3. og sidste pause ved Fuglsø vig i Ebeltoft vig Efter 32,5 km.

Herfra gik turen det sidste stykke ind til Bogens Strand tæt ved bunden af Ebeltoft Vig.
Her havde Søren Brink været så venlig at tilbyde at hente os, og køre os over til vores biler igen. At han så i øvrigt inviterede på Rødvin, mørbrad og kajaksnak gøre jo bare dagen endnu mere vellykket.

Tak for turen til Søren Walter Eriksen og for kørsel og mad til Søren Brink (2 af formændene i Kajak anarkisterne...)






Turens distance:
Fredag 22,6
Lørdag 37,5
Vejr:
Vind 0-12 ms
Bølger 0-0,75m
Regn lørdag formiddag, ellerstørvejr og spredt skydække.

Distance ialt for min tur langs den jyske østkyst hertil: 305,6 km.

Følg næste etape her


søndag den 30. september 2012

EXPED DownMat 9LW - Review


 Jeg har over den sidste tid gået og arbejdet på at opruste mit turgrej til vinterbrug, fordi jeg ønsker at kunne tage på tur hele året rundt.
Jeg har fokus på sovepose system, beklædning og underlag.

Jeg har egentligt allerede et godt underlag, men når jeg har et barn med på tur, og skal have oppakning til 2 i 1 kajak, har jeg brug for 2 kompakte underlag. Og så var jeg også på udkig efter et rigtig varmt underlag, og faldet over dette underlag: EXPED DownMat 9LW, som på en og samme tid har en lille pakke volumen (Producenten siger 27 X 16 cm, og det stemmer med det jeg kan måle den til efter at have haft den i brug og pakket ned igen) 



Den er lang, bred og tyk, 197 x 65 x 9 cm, og dermed enormt komfortabel. Og så er den varm. Med en R-værdi helt oppe på 8,0 hævder producenten at den har en kuldegrænse på -38 grader. Så kan jeg vist godt holde varmen nedadtid, selv om jeg er en ”kold sover” dvs. let kommer til at fryse om natten.
Underlaget vejer 1240 g + pakpose.

Et ret fedt produkt.
Egentlig er EXPED downmat, hverken en luftmadras, en underquilt(Et dunfyldt tæppe til at hænge under en hængekøje til isolation), eller et selvoppustelig underlag, eller også er den alle tre dele. Den har lufmadrassen engenskab i at skabe god afstand mellem person og jord, dette giver et blødt, fleksibel og komfortabelt underlag. Den har det selvoppustelige underlags princip med at fylde noget i hulrummet som kan skabe stillestående luft, og dermed isolation. Og så bruger den underquiltens materiale gåsedun, det bedst isolerende, og samtidigt mest komprimerbarre isoleringsmateriale denne verden kan frembringe.
På denne måde skabes et tykt dunlag hele vejen rundt om kroppen (selvfølgelig kun hvis man har en dunsovepose), hvilket giver en høj komfort og gode varmeregulering. 

Exped DownMat er, ifølge producenten, designet udfra 2 formål.
For det første er den designet til, at kunne bruges under de allerkoldeste forhold på kloden, for det andet er den designet til brugere der er ”koldt sovere”, dvs. til folk som mig selv, der let bliver kolde om natten, og kommer til at fryse.
Da Jorden er en 3 x så god varmeleder som luft, er der rigtig meget vundet ved at have en rigtig godt isolering nedadtil. Uanset hvor god en sovepose man har, vil dunene i denne blive trykket flade når man ligger på den, og isoleringsevnen forsvinder.
Så i princippet kan man spare på omkostningerne til soveposen, ved at have et rigtigt godt underlag.  

Brugen af underlaget I praksis:
Det har altid irriteret mig ved luftmadrasser at der skulle en pumpe med. Dette har EXPED løst ved at bygge pumpen ind i madrassen. Det kan ikke anbefales at puste madrassen op med munden, da der på denne måde vil komme for meget fulgt ind i madrassen, hvilket ødelægger dunenes isolationsevne.
Anvendelsen af pumpen er ganske ligetil, min datter på 9 kunne pumpe den om uden forudgående instruktion.
EXPED siger på en video at DownMat 9 M kan pumpes op på 1 ¾ minut, det tager mig max 1½ min at pumpe LW (længere og bredere) versionen op, som skal have en del mere luft end M modellen.

Det fremgår ikke helt fra producentens side, hvor vand og fugt afvisende den er, så jeg sendte følgende spørgsmål til producenten i Østrig:

I hvilket omfang er DownMat vandtæt?
Svar: 
 Da det er helt lufttæt, er det også vandtæt i høj grad. Vandsøjletrykket er mindst 10.000 mm. Men det er ikke imprægneret til at være vandafvisende, så dråber af vand der kommer på, perler ikke af. Dette er tilsigtet da luftbarriere-filmen indeni har brug for den bedst mulige hæftning, som kun fungerer, når materialets overflade ikke er behandlet med vandskyende materiale. (Min oversættelse)

Kan man lægge den direkte på sne/is?
Svar:
Helt sikkert, men du skal være forsigtig med skarpe is kanter, som kan beskadige måtten. Men normalt på sne er der ikke noget problem overhovedet (f.eks. i en iglo). (Min oversættelse)

Man man lægge den direkte på det våde græs?
Svar: 
Ja helt sikkert. (Min oversættelse)

Vil den blive ødelagt af en regnbyge hvis man ligger på den i det fri, f.eks. i en bivybag?
Svar: 
Den vil ikke blive ødelagt af en regnbyge, du kan fint bruge den under en bivybag, eller du kan putte den ind i bivybagen (det kan være mere komfortabelt i tilfælde af at bivybagen ikke har en åndbar bund). (Min oversættelse)




Så vidt jeg har kunnet læse mig frem til, er EXPED DownMat 9 det varmeste underlag på markedet. Se f.eks. oversigten på denne side http://sectionhiker.com/sleeping-pad-r-values/
Jeg har ikke haft mulighed for at teste madrassen i frost endnu, men i forhold til anvendelighed og komfort er den overbevisenden.
Eneste anke jeg har i forhold til den er, at materialet er noget støjenden. Er madrassen ikke pumpet tilstrækkeligt op støjer den noget når man bevæger sig. De nætter jeg har testet den har det dog ikke haft nogen praktisk betydning, men det kunne måske godt være lidt generende hvis man sov flere sammen.

Konklusion
Forholdet mellem pakkevolumen, komfort i brug, isolationsevne og anvendelighed er overbevisende. Det er et underlag jeg med sikkerhed kommer til at bruge året rundt, i telt, shelter og hængekøje.
Jeg vil give dette produkt 9,5/10 (støjen fra materialet er ikke nok til at trække et point fra, men det skal bemærkes).
Jeg kan kun anbefale dette underlag. Et unikt produkt som det er svært at finde konkurenter til.

Jeg har lavet en lille video, som viser underlaget:


   





lørdag den 29. september 2012

Hvor er det dårlige vejr når man har brug for det?

Jeg bliver vist ikke meget bedre i kajak ved at ro en masse kilometer på fladt vand, så jeg gik ind på farvandsvæsnet sejladsudsigt, for at finde et sikkert med udfordrende sted i nærheden. Juelsminde var stedet hvor der kunne forventes mest vind og bølger. Varslet var 8 ms, og ½-1 meter bølger. Men jeg så ikke mange bølger på 1 m. Jeg havde håbet på lidt mere, så jeg kunne blive lidt mere udfordret, og måske få en lille surftur.

Pauserne var der ikke noget i vejen med. Kaffe, karry suppe og snickers. Så var jeg klar igen.
Efter pausen var det på med neopren huen og ud i bølgerne. ud på 2 m. et rul til hver side, og et stykke ud for at forsøge at fange en bølge indad igen, helst glidende på en bølge, men der var nu ikke så meget at komme efter idag. Dette gentog jeg nogle gange.
Jeg kan mærke at det at tage nogle rul, får mig til at slappe mere af i bølgerne og jeg er ikke så bange for at kæntre.



Det varierende skydække gav nogle fantastiske scenerier.
Jeg skrev 8 km i loggen.

søndag den 23. september 2012

Teknik og turlederkursus på Lillebælt

Rullekurset blev aflyst, EPP 3 prøven er overbooket... Panik, jeg går da helt i stå... Heldigvis er Tue og Jesper ikke gået i stå.




De er ved at arrangere en tur til Færøerne i 2013, og afholdt i den forbindelse infomøde, og teknik og turlederkursus i Fredercia. Jeg får ikke mulighed for at komme med til Færøerne, men tilmeldte mig kurset, for at få lidt udfordring i forhold til navigation og strøm.







Stedet var området fra Fredericia Østerstrand i nord, til hjørnet ind til Fredericia havn i syd, og den "grønne mand" ude i lillebælt.
Kurset havde 2 foci.
1. Navigation og kajakroning i strømende vand
2. Situationshåndtering og turledelse.

Først var der lidt teori på land, omkring tidevand, og turplanlægning. Så lagde vi fra land, og havde nogle navigationsøvelser i sejlads i strøm.
Vi sejlede ud til "den grønne mand", styrbords bøjen ved indsejlingen til Lillebælt. Strømmen var, mod forventning, udadgående 3-4 km/t. Vinden gik modsat, og kom fra N-NV ca. 6-8 m, det gav nogle sjove og ustabile bølger da vi kom ud til bøjen. Da der kom en byge ind, kom der nogle kraftige vindstød.
Vi øvede at sejle ud fra en kompaskurs der korrigerede for strøm, vi øvede i at holde en bestemt kurs udfra 2 parallelle punkter på land.

Der blev snakket strøm, placering af kajakkompas, læsning af vejr, strøm, talt om at tænke fremad, og om hvordan man placerer sig i forhold til gruppen i forskellige situationer, dynamisk turledelse osv.




Efter en pause nord for det afspærrede område ved oliehavnen, var der mere fokus på situationshåndtering. 2 og 2 øvede vi bugsering. En øvelse hvor vi på skift kobler os hurtigt på, sejler og tæller til 20 medens den anden pakker sit bugseringsgrej sammen, skifter, tælle til 20 skifter. osv. En øvelse der træner grejhåndtering, og hurtighed.

Pludselig blev vi bedt om at kaste vores pagaj så langt væk vi kunne, så får man lige afprøvet om reservepagajen sidder så den er anvendelig, dvs. tilgængelig. Næste øvelse kunne være at kaste pagajen væk, og så kæntre, i strøm, så bliver det vigtigt at have reserven ved hånden, og hurtigt komme op, for ellers mister man sin pagaj... Det kunne f.eks. gøres sådan her



Herefter sejlede vi tilbage til Øster Strand. Jeg fik fornøjelsen af at prøve Brinks X3M Nunataq grønlandske åre i Kulfiber. Let og lækker pagaj. Den har, i forhold til dem jeg selv har lavet, et kort men bredt blad, og et langt skæfte. Første tanke med den var: den er god, og super let og stiv. Anden tanke var dog: Den er meget glat. Måske er det noget man hurtigt bliver vandt til. Det må jo være det samme med alle andre pagajer i kulfiber.

Da vi var tilbage blev vi bedt om at kæntre, og lave en hurtig selvredning efter eget valg.
Det var sjovt at se, at alle mand lavede reentring roll-up ( så vidt jeg lige så). Så går det altså hurtigt med at komme op igen.
Jeg blev dog lige lidt urolig over at skulle gøre det med en åre, som jeg kun havde haft i hænderne i 10 min. Op kom jeg dog, men det blev for mig en reminder om, at det er ikke nok at have een pagaj man kan rulle med, man skal kunne rede sig med alt det grej man bruger.

Eftermiddagen var ved at være gået, og vi satte kurs mod Østerstrand.

Her demonstrerede Tue og Jesper en  makkerredning med brug af Heel Hook.



En lærerig eftermiddag sammen med Tue og Jesper.


tirsdag den 11. september 2012

Rul på programmet - Video

Jeg skulle sammen med 3 andre, have tilbragt eftermiddagen med, vel nok en af de aller skarpeste knive i skuffen, hvad rul angår: Maligiaq.
Desværre meldte han afbud i morges pga. influenza. Træls for os, synd for ham.
Dagen blev i stedet bruge på at gøre klar til at sætte et nyt loft op i et rum i huset. Men da jeg nåede til aften syntes jeg alligevel lige at jeg skulle ud og rulle lidt, når det nu var det jeg havde sat næsen op efter at skulle bruge dagen til.

Her et lille hurtigt klippet sammendrag


lørdag den 1. september 2012

Batterisystem - Billigt og enkelt

Jeg har et lille og enkelt 12V batterisystem, så jeg har mulighed for at lade telefon og andet grej på længere ture.

Jeg har købt et batteri som har målene 13,7x6,7x6,6. De yder 3,4 Ah, og er dermed ikke det største batteri, men den rækker fint til mit behov, som er ture på op til 1 uges varighed. Det svarer meget godt til f.eks. denne bateripakke, som så vidt jeg lige kan læse er på 3,2 Ah, som man på tilbud kan få for 299USD. Der er selvfølgelig både lader og stik med til forskellige ting.

Jeg har købt dette batteri, kan ikke huske hvor jeg købte den, men har fundet den her, til 329 kr.












Herudover har jeg købt en 12V forlængerstik i Harald Nyborg til 29,95 kr. Den har jeg klippet over og sat to kløer på, som passer til batteriet. Her der det jo så pænt vigtigt at få vendt polerne rigtigt. Måske kan man finde et færdigt stik et sted, men nok ikke til 30 kr....





Hele herligheden pakker jeg sammen først i en gammel konvolut med de der luftbobler i, så batteriet ligger mere beskyttet, og så i en plastpose og så i en 2 L vandtætpose. Man kunne også bare pakke det i en plastpose og så pakke det ind i noget tøj eller andet, så man ikke behøver investerer i flere vandtætte poser.









Herudover skal man så bruge en billader, til det man gerne vil have strøm til.

Har man ikke i forvejen en 12 V lader, så skal man selvføgelig også have fat i sådan en.

Jeg havde begge dele i forvejen, så min batteripakke står mig i samlet 359,95 + drybag.